Hvordan fungerer jeres \'skilsmissefamilieliv\'?

Jeg tænker også engang i mellem, at det er fint at min kæreste ikke har nogen forældre...i hvertfald på dét punkt hvor de måske blander sig og gør livet surt for én. Omvendt har ungerne så ingen Farmor og Farfar og Morfar, hvilket måske nok er lidt trist. 'Skilsmisse sønnen' har så Mormor (som han ser dagligt), og Farfar og Farmor, og pap Farmor. Men han ser dem til gengæld aldrig, tror det er 10 år siden har har set nogen af dem ;) Og da han så så sin Farmor til noget juleaften for de der 10 år siden, så havde hun ingen gave til ham, hun vidste ikke han kom, så hun havde kun købt gaver til de andre børnebørn :laugh:

Hørte lige i radioen, at flere og flere forældre vælger at flytte til udlandet med deres børn,for at slippe for at udlevere dem til samvær med den anden forældre. Jeg har selv oplevet at 'systemet' i den grad har forvaltet sit ansvar dårligt (altså ikke på egen krop, men i den nærmeste omgangskreds), så min tillid til at børnenes tarv altid kommer i første række kan ligge på et meget lille sted. Jeg mener jo heller ikke at det er et must, at have begge forældre omkring sig. Der KAN være forhold der taler imod, men jeg mener man bør tilstræbe det. Til gengæld synes jeg også det er helt utroligt som ellers normale voksne mennesker kan tabe overblikket når det drejer sig om skilsmisse/børn, og gå mere efter at få ram på eks'en end på at give børnene den bedst mulige opvækst. Så i min verden fungerer den nye forældrelov mest for forældrnene. Hvordan oplever andre den?

Jeg oplevet amtet som absolut ubrugeligt og at deres 'nye' lov tilgodeser faderen og ikke barnet uanset hvor klemt barnet måtte være Jeg syns man skulle tvinge folk til konflikt løsning så der kunne komme et ordenligt samarbejde omkring børnene ellers skulle samværdet stå på stand by indtil mod parten indvilligede i det Det mener jeg ville være bedst for børnene og ville sætte en stopper for de fleste ram eksen episoder

Soap skrev:

Jeg syns man skulle tvinge folk til konflikt løsning så der kunne komme et ordenligt samarbejde omkring børnene ellers skulle samværdet stå på stand by indtil mod parten indvilligede i det

Og hvis det nu er bopælsforældren der ikke vil deltage i konfliktløsningen, hvad gør man så??

så flyt barnet...enten til den anden forælder eller på børnehjem...så skal bopælsforældrene nok indvillige og ja...er godt klar over at nogle HAR en legitim grund til at trække det ud - men mange har så absolut ikke anden grund end egne sårede følelser og hævngerrighed - og de skader deres børn

LYP skrev:

så flyt barnet...enten til den anden forælder eller på børnehjem...så skal bopælsforældrene nok indvillige og ja...er godt klar over at nogle HAR en legitim grund til at trække det ud - men mange har så absolut ikke anden grund end egne sårede følelser og hævngerrighed - og de skader deres børn

Jeg er helt enig , og dem der så har en legitim grund burde jo så blive undersøgt om der er hold i det eller ej men jeg tror oprigtig på at 99% kun gøre det for at ramme eksen på en eller anden måde og det er simpelthen uhyggeligt

LYP skrev:

så flyt barnet...enten til den anden forælder eller på børnehjem...så skal bopælsforældrene nok indvillige og ja...er godt klar over at nogle HAR en legitim grund til at trække det ud - men mange har så absolut ikke anden grund end egne sårede følelser og hævngerrighed - og de skader deres børn

Er det ikke bare atter engang at lade børnene betale prisen i form af ustabilitet. De lider jo ikke nødvendigvis nogen nød på andre måder, og måske ville det betyde skift af by, skole/institution osv. Er det virkelig til barnets bedste?

Er det ikke ustabilitet at stå i klemme mellem 2 forældre som har mere travlt med at strides end at se hvad er barnets bedste ?

Her går det faktisk rimeligt godt... Altså i hvert fald det om børnene.... Vi har selv fastsat hvordan og hvorledes, og det overholdes (når ikke fars hobby kommer i vejen - men det er mest sommer) Far henter hver anden fredag, og afleverer samme søndag lige før eller lige efter aftensmad. Onsdag har jeg sent fri, og derfor er det også far der henter der. Så spiser han selv med børnene, hos enten mig eller sig selv (han bor hos sine egene forældre), og nogle gange spiser vi også sammen. Vi har også hele tiden været i stand til at tage sammen afsted til noget der vedrører børnene, eller noget hvor vi har fælles interesse i det der sker. Meeeen vi har også haft et par knald-upsere, det gør det måske lidt lettere at kommunikere med en mand? jeg ved det ikke... Men det går fint med de faste aftaler, han kan dog ikke håndtere at få for meget snor, så bliver han lidt skæv i aftalerne ;) Men altså umiddelbart er vi gode venner (bare jeg ikke knalder eller forelsker mig på andre mænd LOL)

Soap skrev:

Er det ikke ustabilitet at stå i klemme mellem 2 forældre som har mere travlt med at strides end at se hvad er barnets bedste ?

Tror ikke nødvendigvis det vil føles sådan for børnene, men selvom det gør, så er konflikten jo den samme for dem uanset hvor de bor. Vil det så ikke være bedst for dem at beholde den del af deres verden der kan stabil, så som institution, venner, fritidsinteresser - fortsæt selv. Tror ikke det er børns tarv at blive flyttet rundt mere end højest nødvendigt. Og derfor er det også så s..... vigtigt at den rigtig beslutning bliver truffet på det rette grundlag første gang. Fordi tryghed er en børneret. De skal kunne vide, at her bor jeg og det bliver jeg ved med ligeså længe jeg selv vil det.