Hvad kan få DIG, til at blive organdoner?

Vi er en gruppe på 4 dejlige studerende, som har fået til opgave at lave en kampagne og vi har valgt, emnet organgdoner! Derfor vil jeg/vi bliver glade for nogle svar fra jer: Er du organdoner? - Hvis ikke, så hvorfor? Og hvad ville kunne få DIG til, at melde dig som organdoner? På forhånd MANGE tak! Bo, Michelle, Feyza og Lari.

Jamen for mig er det ganske simpelt. Vil man ha' må man også være villig til at give. Og da jeg gerne vil have muligheden for at få et organ hvis det skulle blive nødvendigt, så mener jeg altså også at jeg er forpligtet til at ville give, hvis den situation skulle blive aktuel. Så længere er den sådan set ikke for mig...

Jeg er organdoner... og er stolt af det. Mit problem er bare - at selvom jeg har tilmeldt mig som doner, er det jo aligevel familien i sidste ende som bestemmer om det må genemføres eller ej. Jeg syntes det er lidt trist, at min stillingtagen til noget så vigtigt, kan ændres af mine kære i sorgens tid. For det er jo ikke i den perioden man træffer de mest rationelle beslutninger. (har næsten lige været der)

Møe skrev:

Jeg er organdoner... og er stolt af det. Mit problem er bare - at selvom jeg har tilmeldt mig som doner, er det jo aligevel familien i sidste ende som bestemmer om det må genemføres eller ej. Jeg syntes det er lidt trist, at min stillingtagen til noget så vigtigt, kan ændres af mine kære i sorgens tid. For det er jo ikke i den perioden man træffer de mest rationelle beslutninger. (har næsten lige været der)

Her vil jeg bare lige indskyde, at man sagtens kan få låst sin beslutning, så ens kære IKKE kan bestemme noget! Poienten med organdonation er også, at ens kære fritages, så de NETOP IKKE skal stå med en svær beslutning :)

Møe, du kan jo vælge at dine pårørende ikke har noget at sige. Det valg har man i dag. Jeg er ikke registreret donor men har et kort i min pung hvor der står de må tage hvad de vil have, jeg har så valgt at pårørende skal have sidste valg. For hvis de ikke magter at jeg skal splittes op i reservedele, så skal de have muligheden for at begrave hele mig, hvis det er deres ønske. Har været meget aktiv bloddoner også, men har ikke tappet i snart tre år.

Jeg er fuld donor dvs de må tage alle mine organer, og må bruge mit legeme videnskabeligt/øvelse/mm. Dette har jeg gjort, fordi jeg ellers aldrig ville kunne have fået min uddannelse, hvis ikke der havde været lig at øve sig på - så jeg betaler sådan set bare tilbage. Jeg vil IKKE SELV modtage organer i tilfælde af sygdom/ulykke mm til at forlænge livet med.

EmiliasMor skrev:

Er du organdoner? - Hvis ikke, så hvorfor?

Det er præcis det rigtige spørgsmål - 'hvorfor ikke?'. Jeg behøver ikke noget grund til at være organdonor. Jeg kan ikke komme på en eneste rimelig grund til ikke at være det (med mindre man er Sioux og tror på, at ting der gøres ved kroppen efter døden påvirker hvordan man ser ud & hvad man kan i det hindsides - og det er jeg altså ikke).

als skrev:

Har været meget aktiv bloddoner også, men har ikke tappet i snart tre år.

Det var jeg osse gerne, men de vil ikke ha' mig (eller rettere, mit blod).

Lars F skrev:

als skrev:

Har været meget aktiv bloddoner også, men har ikke tappet i snart tre år.

Det var jeg osse gerne, men de vil ikke ha' mig (eller rettere, mit blod).

Okay troede de ville have alt blod. har selv en sjælden blodtype så de kimer mig nærmest ned. Så meget at jeg faktisk er begyndt at sætte dem på niveau med indre mission, der ringer på hele tiden.

Ja, jeg er organdonor. Jeg har altid ment at hvis man gerne selv vil have, så må man også give. Men jeg har i mange år smølet med at få lavet en tilmelding. Det der gav mig det endelige skub var min graviditet. For hvis alle gik og smølede som jeg selv, så ville der ikke være mulighed for at min lille pige kunne få et organ hvis hun engang får brug for det. Har også været bloddonor i mange år, men det er ikke blevet til så mange tapninger da der jo er mange ting der gør at man skal i karantæne i 1 år - f.eks. vaccinationer, graviditet og forskellige former for medicin. Har sådan set også tænkt mig at melde mig som knoglemarvsdonor næste gang jeg kommer derop. Hvis jeg kan tåle at få en epiduralblokade, så kan jeg nok også tåle en rygmarvstapning :laugh: . Under alle omstændigerheder er der jo nok ikke så stor risiko for at der bliver brug for mig. Helene: Må man være så nysgerrig at spørge hvorfor du ikke vil modtage et organ?