Pasning eller ej....

Jeg synes let, det bliver en meget sort/hvid diskussion. Et døgn pr. år er en tommelfingerregel og dermed meget firkantet - sådan er livet jo ikke, og der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor et døgn mere ikke vælter verden for fx en 3-årig. Til gengæld giver det ingen mening for mig, at skilsmissetallet skulle blive højere, fordi man ikke lader en baby passe ude for at dyrke parforholdet. Hvis man ALDRIG er par - over en periode på flere år - er det da muligt, det kan give skrammer på forholdet, men der er meget, meget langt mellem at prioritere biograf og byture fra fx barnets første år og at sløjfe sit forhold i årevis. Jeg ville ikke selv lade et barn på få måneder overnatte hos andre, hvis der ikke var tale om noget nærmest livsvigtigt, men det var så slet heller ikke en mulighed for os, da vores unger ikke har villet have andet end bryst - og meget af det!! - indtil de var ca. 6 måneder. Generelt tror jeg slet ikke, man kan råde andre detaljeret om dette, da det i den grad er et spørgsmål om den enkeltes følelser - kan man bære at være væk fra den lille, vil man sidde på stikker hele tiden, kan man slappe af - osv.

ALma var ca 1 md første gang. I snit sover hun vel ude hver 6-8. uge. Synes det er fantastisk med de der friaftener/nætter. Der kan man få indhentet flere ugers forsømt forhold ;) Og så føles det rart at være kvinde og 'ikke' mor for en aften. I kunne vel besøge bedsteforældrene om fredagen et smut, hvis det er længe siden hun sidst har set dem. Så ville jeg i hvert fald ingen problemer have med at aflevere hende. Og så være ædru indtil bedsteforældrene har puttet svesken. Så har i mulighed for at køre hjem igen, hvis du/i fortryder. Er sikker på det kommer til at gå fint. Min svigermor er rigtig glad for sådan en 'bruganvisning' jeg har lavet til Alma/hende. Der står sovetider, baderitualer, tandbørstning, madtyper og tider på. Og så hvor meget hun kan. fx at hun elsker klappekagesang, men altså rydder de nederste hylder i reolen, hvis hun får lov. Der står også tips til når hun skal puttes fx at man bare nusser næse med hende eller holder i hånd, hvis hun er meget urolig... (den har hun, med stor succes, brugt flere gange.. egentlig utroligt at min mand at komme hel igennem hans barndom. ha ha ha)

Jeg tænkte at den 'regel' med 1 døgn på år - om det ikke er pr gang. Dvs når barnet er 1 år kan det holde til at blive passset 1 døgn på en gang. Og når barnet er 3 år, 3 døgn på en gang. Hvis barnet ellers er trygt ved den der skal passe det, f.eks har været sammen med vedkommende mange gange, vil det da helt sikkert gå lettere. God fornøjelse til festen.

jo det er et døgn pr gang. Et døgn i denne måned et døgn i næste (eksemple)

Baggrunden for 'reglen' er, at små børns tidsperspektiv ikke er så lang. En et-årig kan fx forholde sig til 'mor kommer hjem igen i morgen', men ikke til 'mor kommer hjem i næste uge'. Og (nogle) børnepsykologer mener så, at det ikke positivt stimulerer et barn, når det jævnligt må undvære sin faste base / mor og far udover det tidsperspektiv, det kan rumme. Selvfølgelig kan man hjælpe sit barn til at klare de nødvendige adskillelser så godt som muligt. Fx at barnet selvfølgelig er derhjemme i hverdagen sammen med far, hvis mor skal til Kina. Eller at barnet altid er hos moster, når forældrene tager på weekendtur. Så bliver det jo også en form for fast base. Selvfølgelig skal man ikke opgive sig selv og sit eget liv, fordi man er blevet mor. Jeg synes bare også, man må spørge sig selv, om længere adskillelser nu er nødvendige - eller om man ikke kan undvære dem i den ret begrænsede tid, man har helt små børn. Hos os har vi i hvert fald ikke oplevet, at det var svært at lære børnene at sove ude, selvom drengen var næsten 2 år, før han første gang sov ude; og pigen var godt et år gammel, inden jeg var væk fra hende et døgn.