Jeg ville ikke gøre det! Eller rettere: Jeg synes, du skulle have forberedt din datter lidt mere på det, inden du giver dig i kast med en så lang pasning ude - det bliver jo nærmest et døgn, I vil være væk fra hende, hvis I vil sove bare en smule længe efter den lange fest.
Jeg ved ikke, hvor godt pigen sover, hvor nem hun er at putte, hvor ofte hun har sovet forskellige steder - osv. Jeg ved heller ikke, hvor rutineret din svigermor er med børn, men selv den bedste bedstemor kan få problemer: Min mor fx oplevede de første pasningsproblemer med sit 5. barnebarn, min datter, der hylede timer i træk - ligegyldigt om hun blev passet dag eller aften, og selvom hun var 8-11 måneder gammel.
Uafhængigt af det har jeg også altid holdt mig til den grundregel, der hedder 1 døgn/år.
Noget helt andet er, at du skal kunne føle dig tryg ved at være væk fra din datter, for at du skal kunne nyde festen. Der er ikke meget sjov ved at tjekke mobiltelefonen hele aftnen eller høre småklynk i baggrunden, når du ringer, vel?
Nu ved jeg jo ikke, hvordan I havde tænkt jer arrangementet, men kan I ikke leje to hotelværelser og så tage svigermor og baby med, så de kan sove i det ene værelse og I i det andet? Så har I festen, datteren er tæt på, hvis der er problemer, I er ikke så længe væk fra pigen, og svigermor får styret sin lyst til at have en lille baby igen.
Anmeld