gave fra mine forældre

Min biologiske far kan heller ikke finde ud af det der med gaver. Han giver kun gaver ved særlige lejlighder, så som en rund fødselsdag. Men han gider ikke spørge os hvad vi ønsker os, så vi er begyndt at sige til ham, at vi ikke kan bruge det han giver os. Som regel er det sengetøj, som han har købt på bud i 'rigtig god kvalitet' :blush: , min søster fik for nyligt med posten til sin 40 års fødselsdag 2 sæt sengetøj i lys lavendel med lilla striber. Ikke noget for hende, så det solgte jeg for hende til en kollega der gerne ville have det. Min lillesøster fik da hun blev 30 ET sæt sengetøj, for hun boede jo alene..... Det var et sæt i brune, grønne og orange blomster, 'god kvalitet', men da hun sagde det ikke var noget for hende, og at hun jo havde to dyner, så var svaret, at så ville han give det til sin søster der netop var blevet enke........ godnat mand.. Det værste han har gjort er, at give min storesøster en guldring, han havde fået retur fra en af hans ekskærester....... byttemærket var 2 år for gammelt!

ok - så slem er min mor ikke - smagen er bare så langt fra min...og når man har bedt om en ønskeseddel, så kan man da ikke være bekendt at sige at ønskerne ikke er gode nok i min optik!

als skrev:

Syntes det kan være irriterende når folk finder på andet end det der står på ønskesedlen, der er jo faktisk en grund til at de står der, det er fordi det er det jeg mangler, også selvom dem der skal give det syntes det er kedelige gaver. Min søster har en tendens til at gå udenfor sedlen, og jo det er da fine gaver, men stadig ikke det jeg ønskede mig og tit slet ikke noget der er et substitut for det der står på sedlen...

Så synes jeg, man skal kalde det en vil-ha´-liste og ikke en ønskeseddel. Jeg skriver ønskesedler for at hjælpe dem på vej, der ikke selv kan finde på noget, bestemt ikke for at forlange/forvente noget specifikt. Og jeg elsker at blive overrasket og oplever det som meget bedre at få noget, jeg slet ikke havde tænkt på, end at få præcis det, jeg har skrevet. Hvis jeg får noget, der ikke falder i smag, bytter jeg det bare. Min veninde blev mopset på sin mor hvert år, når hendes søn havde fødselsdag, da han var lille, fordi moren tillod sig at købe noget, der ikke stod på sedlen. Fine gaver, som mormoren havde lagt nogle tanker i - men det var ikke det, min veninde havde 'bestilt'. Jeg kan slet ikke klare den tankegang.

generelt er jeg også imod ønskesedler/bestillingssedler, men nogle folk er elendige til at finde noget modtageren kan blive glad for - og ja så kan man bytte til noget man kan bruge bagefter, men dels er der jo ikke altid noget at byttet til (jeg er ikke til smykker og vil derfor have svært ved at bruge de xtusinde, mine forældre ville købe gave for hos en bestemt kæde og synes derfor at det er spild af penge)

Er du slet ikke til smykker af nogen art? Kunne man så ikke finde en mellemvej a la Georg Jensen lysestager i stedet for øreringe eller noget andet lækkert i sølv eller guld når det nu er dét de gerne vil give dig? Man kan jo dog få en del for x tusind kroner.

Charlotte d. 17. skrev:

Min veninde blev mopset på sin mor hvert år, når hendes søn havde fødselsdag, da han var lille, fordi moren tillod sig at købe noget, der ikke stod på sedlen. Fine gaver, som mormoren havde lagt nogle tanker i - men det var ikke det, min veninde havde 'bestilt'. Jeg kan slet ikke klare den tankegang.

Det gjorde jeg nu også da tøsen var lille, men da ønskede vi os vinterstøvler og overtøj og den slags til hende og vi havde squ ikke råd til at købe det selv, så jeg kunne godt blive lidt trist over at få et legekøkken der fyldte den halve lejlighed i stedet for :-) Og jeg har taget et par snakke med svigermor om dimser til ungerne. Jeg giiiider ikke alt det skidt i huset og det roder og går i stykker og fylder alting, så der er altså kommet forbud mod at slæbe skidt og møg med hver gang hun er på besøg :-)

jo, men jeg hader den slags tingeltangel og er slet ikke til Georg Jensens stil/design...hvilket de jo burde kende mig godt nok til at vide ;-) Jeg er primært imod dyre smyjkker, fordi jeg alligevel mister dem relativt hurtigt, og synes det er synd de bare skal ligge i en skuffe til ingen verdens nytte ;-)Hvilket de udmærket godt ved for emnet har været oppe at vende før - så fik jeg som nævnt nøjagtig det samme både til jul og fødselsdag i 3 år - og utaknemmelig som jeg er, så var det sgu også lidt kedeligt og fantasiløst :lol:

Nej jeg gider heller ikke Georg Jensen - det var bare et eksempel. Måske vil de gerne give noget blivende når det nu er en rund dag. A la tallerkner eller smykker (gisp at få tallerkner tre år i træk!!!). Så er der ikke et eller andet større og mere blivende end kage-grej du kunne ønske? Jeg prøver at tænke kompromis her, kan du nok høre :-)

Kender kun alt for godt, dét der med at ønskesedlen ikke er 'god nok' :angry: ...og forøvrigt også dét med at få gaver man bare sleeet ikke kan lide - og som ikke kan byttes :woohoo: Hvis de insisterer på at give en fin gave, de kan blive husket for, og det gerne skal have noget med smykker at gøre, kunne det så ikke være et ur? ...eller måske en oplevelse, en ny grill + lækkert tilbehør - eller måske en fed lampe??? ...lige lidt kompromis herfra også ;)

Jeg tror, det med at sige ting venligt og utvetydigt til sine forældre, er et af de evigt tilbagevendende problemer for os (næsten) alle, ikke? Jeg tror, at du skal tænke på det sådan, at du har ret til at sige din utvetydige mening - men ikke ret til at få det, som du vil. Dine forældre til gengæld har ret til at give dig præcis det, de vil - men ikke ret til at du kaster dig glædesstrålende i deres arme i tak eller at de nogensinde får dig at se med smykket. Nu ved jeg jo ikke, hvor meget eller hvordan I har snakket om, hvad du (ikke) ønsker dig. Jeg tror, at en god måde kunne være at sige 'jeg er ked af, at I vil give mig et smykke, fordi det er noget, jeg aldrig vil få brug for; I beder om et ønske, og når I bagefter ikke synes, at mine ønsker er gode nok, føler jeg mig ikke set / ikke god nok...' du sætter altså ord på, hvad det gør ved dig, at de ikke er åbne for den person du er, ved at ignorere dine ønsker. Dernæst synes jeg, at du bør anerkende, at de vistnok ønsker at give dig noget mere specielt end en tærteform. Og jeg kan faktisk godt forstå, at man kan have lyst til at give en gave ved en særlig lejlighed, som ikke er brugt op en måned eller et år senere. Eftersom du åbenbart har et indtryk af, hvad din gave kommer til at koste, synes jeg, du skal finde på en særlig ting, der har nogenlunde den pris. Det kunne være en fin lampe, et særligt møbel, en pels, et ur... for bare at sige noget, som er dyrt, som man har længe, og som man ikke lige køber til sig selv. Hvis konflikten m.h.t. gaver og alt muligt andet, hvor de ikke ser dine ønsker, er evigt tilbagevendende, synes jeg, at du skal skære din ulyst så meget ud i pap, at dine forældre ikke kan tage fejl. Og at du så bagefter går skridtet fuldt ud og sælger smykket - og fortæller dem, hvad du har købt for pengene. Kan smykket ikke byttes, kan du jo sælge det ad anden vej - selvom du så ikke får den fulde pris for det. Men så er der selvfølgelig lagt op til en konflikt, der måske ikke ender positivt. Og så må du have gjort op med dig selv, om det virkelig er din ret at bestemme, hvad dine forældre skal synes er bedst for dig, eller om du bare skal prøve lukke øjnene og glemme denne dumme ting - og så få mere ud af det positive, der trods alt også må være i jeres forhold.