Før og efter fødslen.. Hjælper manden til ??

Min mand skal have at vide, at nu skal der gøres rent på toilettet/støvsuges i stuen osv., men så gør han det også. Jeg VED, at han ikke lærer at få øje på det af sig selv - og har lært at leve med, at det skal skæres ud i pap for ham. Heldigvis opfatter han mig ikke som sur af den grund, men det skulle han også bare lige prøve på at antyde!! Jeg gider ikke bruge resten af mit liv på at prøve at ændre ham, og så længe, han 'makker ret' og gør tingene, når jeg beder ham om det, kan jeg leve med det. Noget, jeg ville blive meget mere såret over, var, hvis han ikke var interesseret i min mave, da jeg var gravid. Jeg ville virkelig føle mig ensom og overset, hvis vi ikke var to om at glæde os og følge med i graviditeten. Omvendt, så ved jeg godt, at det ikke føles 'rigtigt', hvis han ikke af sig selv viser interesse, men kun gør det, fordi du beder ham om det. Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan man gør noget ved - men var det mig, ville jeg slet ikke kunne lade være med at tude og fortælle ham, hvor svigtet, jeg følte mig. Så måtte hans reaktion afgøre, om jeg syntes, det var 'bæredygtigt' at fortsætte samlivet. Er han opsat på at blive far, eller er det primært dit ønske?

Mor til Isabell skrev:

og især i slutningen af graviditeten, for så må du slet ikke støvsuge og gøre rent... :angry: Han har ikke noget valg....

Må man ikke støvsuge, når man er højgravid? Forstå mig ret - hvis man er meget besværet eller i fare for at gå i tidlig fødsel, kan jeg sagtens forstå det, men hvis man KAN og ikke føler sig besværet af det, er det så no-go? Jeg har ikke holdt mig tilbage, da jeg var højgravid og mener kun, jeg fik at vide, at man skulle lytte til sin krop og selv vurdere, hvad man magtede fysisk.

Min mand viser som sagt ikke interesse omkring graviditeten.. Men nå jeg spørg ind til det så siger han at han glæder sig til nå den lille kommer. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre ved denne situation. Jeg ved han ikke kan li at min mave er så hård og det er derfor han ikke vil røre den og mærke nå den lille sparker. Og jeg vil ikke tvinge ham til noget som han ikke føler naturligt.

Jeg har støvsuget begge gange jeg var gravid - sidste graviditet var jeg jo også alene. Det var hårdt, men der var jo ikke nogen at bede om det - jeg støvsugede så bare et par rum af gangen, så det var til at holde ud...

Jo mere man holder sig i gang under graviditeten, jo bedre er det. Det er jo ikke nogen sygdom selvom man kan være nok så besværet. Jeg har levet som altid selvom jeg var højgravid, både med hensyn til gulvvask, støvsugning, cykling osv, og slæbte de lidt ældre søskende op og ned af trapperne til den dag jeg fødte, det blev jeg jo simplthen nødt til, da kæresten gik på arbejde og ikke var her.... Min kæreste har aldrig interesseret sig for 'maven' og var bestemt ikke typen der gad blive underholdt med det, tror i virkeligheden at han syntes det var lidt for specielt at der lå én derinde og tæskede løs, for han blev altid helt stiv i ansigtet når han kunne mærke de sparkede og skyndte sig at flytte hånden :laugh: Men han har altid været der for dem fra den dag de blev født, og har puslet og skiftet dem, vugget og trøstet dem, og rent stuerne op og ned med ungen i liften for at få dem til at sove osv, og har skånet mig for mangt og meget, ladet mig sove når det var dét jeg havde brug for, taget ungerne med ud og køre aftensture, selvom han kom dødtræt hjem fra arbejde, uden nogensinde at stille spørgsmålstegn. Han har altid været god til at læse mig. Og det er vel også en af grundende til at vi har så mange børn. Det ville jo aldrig kunne lade sig gøre, hvis det hele strandede på mig.

Det er sgu godt nok noget af en ener du har der Helene :cheer: Dejligt at vide, at de trods alt findes ;)

MAMMARAZZI skrev:

Det er sgu godt nok noget af en ener du har der Helene :cheer: Dejligt at vide, at de trods alt findes ;)

Det siger mine veninder også altid :). Han er en god mand og en god Far, og så kan man bedre se gennem fingre med, at han sviner når han barbere sig, altid glemmer at slå toiletbrædtet ned, smider sit tøj allevegne, laver kafferander over alt osv osv osv..... :laugh: Ingen er fuldkommen....

MAMMARAZZI skrev:

Det er sgu godt nok noget af en ener du har der Helene :cheer: Dejligt at vide, at de trods alt findes ;)

Sårn en har jeg oz så du ka tro de findes :)

Altså bortset fra sparket igang med rengøringen :laugh:

Altså jeg fik i hvert fald at vide af min jordmoder at man ikke måtte støvsuge i slutningen af graviditeten, da det kunne sætte gang i fødslen for tidligt. Så jeg lyttede jo selvfølgelig efter hvad jeg fik besked på. Men havde svært ved at rette mig efter det må jeg indrømme, men så var det min kæreste nærmest flået støvsugeren ud af min hånd og tog over... :P Men det er jo op til en selv om man synes man kan støvsuge. Man skal bare lytte til ens krop som du også siger!