Styrer telefonen?

LYP skrev:

@NikiFin Hvorfor begynder du så ikke bare at ringe til ham, når du vil have ham i tale? Så tager han jo telefonen, og kan ikke afvise dig uden at være totalt til grin (og vildt urimelig)!!! ;-D

det skal jeg nok næste gang hvis jeg husker :laugh: Men jeg er bange for at det viser sig at han svarer og siger Jeg har ikke tid til dig lige nu og lægger på. Hvad gør jeg i den tilfælde (bortset fra skilsmisse) :angry: ?

Lars F skrev: Til gengæld kan jeg sagten multitaske med sms og almindelig hverdagsaktivitet. Jeg sms'er lystigt mens jeg laver mad, ser film, læser, hænger ud i stuen eller på en café, osv. Men jeg afbryder ikke noget jeg er igang med sammen med andre (putning, højtlæsning, spil, samtale, middag, sex, ...). Jamen det kan jeg også. Jeg sms'er og laver mad, gør rent, shopper, ser fjernsyn, læser bøger etc. Dog ikke hvis jeg har selskab. Det er kamp irriterende når folk sidder og sms'er når man er på café med dem og min mand har en pointe i at det er irriterende at jeg sms'er når vi ser en film sammen.

NikiFin skrev:

als skrev:

ikke min kæreste, han gider ikke snakke i telefon, så tit er det korte opkald, men oftes sørge han for at tage de længere opkald når han er selv til middag. sms tager han også lidt som det kommer, så nej ikke alle mænd har det sådan. Jeg er langt værre til at tale og sms end han er. Og han er ligeglad med det som hovedregl, dog ikke hvis han laver mad og tøsen er umulig så beder han mig få afsluttet kaldet.

præcis det modsatte her. Jeg laver mad og kæmper med børnene samtidig og han snakker i telefonen og hvis jeg afbryder ham bliver han vred, som om der er intet vigtigere end hans telefonsnak på det tidspunkt :angry: Derfor er jeg nødt til at lave skandaler en gang imellem til at vise ham at jeg ikke accepterer hans opførsel fordi når jeg taler normalt har han problemer med at forstå at jeg er fuldstændig seriøs. :angry:

Det lyder faktisk ikke til, at der er ret meget godt i din mand sådan som du fremstiller ham for os...

...here we go again *argh*

Her er det min kæreste der er 'kællingen' i forholdet, for holdkæft hvor kan han knævre i timevis!! Synes egentlig ikke jeg kan erindre ham uden en mobil i hånden :huh: Og han tager den UANSET HVAD, om så han skal vælte ud af badet og glide hen over gulvet og slå hovedet ind i dørkarmen, så SKAL HAN BARE NÅ DET!! Jeg har forladt ham SÅ MANGE GANGE i både supermarkeder, på strøgture og andre steder, fordi han skal kagle, og jeg GIDER IKKE stå model til det, og så skrider jeg simpelthen! Orker det ikke. Synes det er SÅ forstyrrende og flabet. Så han er faktisk blevet god til at slukke den når vi er sammen, og jeg har helt forbudt ham at have mobilen tændt på feks restaurant, da det er både pinligt og uhøfligt overfor andre mennesker. Men engang imellem glemmer han det så, og så er jeg forduftet. Jeg tager mobilen til hver en tid hvis jeg kan se det er fra hjemmefronten. Gider jeg ikke tale, så slukker jeg den.

Jeg snakker RIGTIG meget i telefon. Jeg snakker med min mor mindst en gang om dagen (som regel 3-4 gange) og min veninde snakker jeg også med næsten hver dag og nogle gange flere gange. Og så er der alt det løse. Snakker nok 1,5-2 timer om dagen. Jeg gør det som regel mens jeg kører bil, handler, laver mad eller når børnene er puttet. Jeg afbryder gerne en samtale hvis børnene har brug for mig, men snakker mest når de ikke er der eller sover. Min mand er ufattelig dårlig til at tage sin telefon og hans søstre har lært at de skal ringe til mig hvis de vil have fat i os. Jeg tager ikke telefonen hvis det passer dårligt, men giver altid lyd tilbage enten i form af opkald eller sms. For mig er det et vigtig redskab til at holde kontakt og deltage i familie og venners liv og dagligdag (og så har jeg et stort behov for at smalltalke som min mand absolut ikke har - han ser hellere en film om aftenen og det gider jeg bare ikke ;) ).

Titte skrev: Det lyder faktisk ikke til, at der er ret meget godt i din mand sådan som du fremstiller ham for os... han kan lære måske også det men jeg vil ikke insistere for meget, fordi jeg synes at i sit hjem og nærmeste folk skal man føle sig fri og ikke at tage hensyn til alle de ting man normalt tager hensyn til på arbejdet og i selskaber men fremmede mennesker som kan være anstrengende og man har brug for at slappe af når man er hjemme og vil bare nyde livet så meget som muligt. Børnene er krævende nok og jeg vil ikke overbelaste ham mere med mine kapricer. Men nogen gang bliver det for meget især de dage før min periode er jeg for overfølsom :blush:

@NikiFin: Du bliver da fuldt berettiget supergal i skralden! Og overlader madlavning og børn etc til ham, mens du demonstrativt sætter dig ned og ringer til en veninde (eller Frk. Klokken, hvis der ikke er andre ;-))

LYP skrev:

bruger 400 kr alt inklusive om året på min private mobil - har nummerviser, men folk skal ikke forvente at jeg rigner tilbage bare fordi jeg kan se de har ringet - har heller ikke telefonsvarer eller fastnet - men har beholdt/tilbageerobret vaner fra dengang telefonsvarer til fastnet var nyt og vildt avanceret. Taler rigeligt i telefon på arbejdet - knægtens kammerater etc ringer jo til ham selv, og er der nogen, der rent faktisk vil noget vigtigt, så må de ringe igen...det virkede fint i gamle dage i forrige årtusinde før mobiltyranniet ;-) Men har da alligevel næsten altid mobilen med...så der kan ringes efter autohjælp o.lign if need be!

Jeg har siddet på 118-oplysningen i en periode. Det er uhyggeligt så mange, der bruger penge på at ringe til oplysningen for at få at vide hvem der har det og det telefonnr. Det er som regel en 4-5 stykker, der så ligger på deres ubesvarede opkald eller nummerviser. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare ringer nummeret op eller beslutter, at de jo kan ringe igen, hvis det var vigtigt.