Før vi fik vis-nummer, tog jeg altid telefonen uanset hvad.
Derefter tog jeg kun telefonen, hvis jeg havde tid, dvs. ikke var engang med de ting, du selv nævner (lave mad, putte børn mv.)
Nu tager jeg kun telefonen, hvis jeg gider...
Sådan har det stået på så længe, at vores telefon nu (heldigvis) er blevet ret stille. Folk gider jo ikke ringe, hvis den ikke bliver taget.
Jeg hader at tale i telefon, fordi jeg ikke har tid til det. Det stresser mig at skulle hænge i det rør og tale om alt og ingenting. Havde jeg tiden, ville jeg gerne, men det har jeg ikke...
Som regel tager jeg kun telefonen, hvis det er et nummer, jeg kender. Når man er lærer, bliver man ringet op på alle mulige og umulige tidspunkter, og jeg gider bare ikke sidde og kævle med forældre om alle mulige og som regel uvigtige ting.
Apropos telefon, så sad jeg igår og kaglede med en ven i telefonen, da jeg godt hører, at det ringer på døren. Jeg regner med, at det er en af mine børns venner, så jeg lader bare min søn på 5 åbne døren. Lidt efter kommer han ind og forstyrrer min telefonsamtale med en reklame i hånden. Jeg vifter ham af, fordi han tit kommer og afbryder alle mulige samtaler med fjollerier. Han forsøger igen, men jeg vifter ham stadig af. Da telefonsamtalen er slut, siger min søn, at jeg nu ingen fisk får. Hva'for nogen fisk? Det var så fiskemanden, der havde bedt ham hente sin mor, så han kunne sælge mig nogle fisk. Han var gået ud til manden og havde sagt, at hans mor bare talte i telefon og ikke ville komme ud til ham. Så nu kommer den fiskemand sikkert aldrig igen ;)
Ej, det var da en åndssvag historie, kan jeg godt høre nu... og slet ikke interessant, men nu gider jeg bare ikke slette den igen... :S
Anmeld