Opdragelse???

Møe skrev:

Faktisk forventer jeg, at folke selv siger fra i deres hjem mv...

Der er heller ikke andre der kan gøre det. I nogen hjem må børn hoppe i senge og sofaer, i andre må de ikke. Hvis folk ikke siger til, hvordan skal børnene så kende reglerne?

Lars F skrev:

Jeg tror man skal passe på det med opdragelse - passe på med at tænke 'det barn gør noget forkert, nu skal jeg lære det hvad der er rigtigt'. Det er meget nemmere at holde barnets opdragelse helt ude af det og bare formidle sine egne grænser og regler. Helt som man gør med voksne - 'er du sød ikke at have sko på i vores stuer'.

Godt skrevet. Det er præcis hvad jeg tænker - at der er forskel på opdragelse og så at fortælle hvordan reglerne er hos mig.

Jeg er hetl enig med dig Lars F. Men jeg syntes nu alligevel det er lidt opdragende at lære/fortælle børn (sige til og fra), hvad man må og ikke må på mit domæne...

Lars F skrev:

Der er heller ikke andre der kan gøre det. I nogen hjem må børn hoppe i senge og sofaer, i andre må de ikke. Hvis folk ikke siger til, hvordan skal børnene så kende reglerne?

Og det er så dér, hvor jeg bliver tøsefornærmet... altså når gæster med børn ikke kan se/selv regne ud, hvad der er ok og ikke ok i værternes hjem. Jeg bliver fornærmet, når min veninde ikke selv kan tænke, at hendes datter ikke må sidde i vores sofa med en rugbrødsmad, og jeg så bliver nødt til at træde i karakter. Jeg hader at skulle irettesætte andres børn, fordi forældrene ikke kan regne ud, at deres adfærd ikke er i orden. Når jeg er ude med mine børn, opfører vi os lidt mere pænt, end vi ville, hvis vi var hjemme - af respekt for værten. Børn må da gerne lære, at man ter sig på en 'pænere' måde, når de er op udebane end på hjemmebane. Ikke at de skal ændre adfærd helt og aldeles, men de må som sagt gerne lære 'at være til fin brug' engang imellem.

Dén med de personlige grænser frem for opdragelse var netop hvad jeg prøvede at sige i mit første indlæg. Øhh, Frede, hjemme hos os må man altså gerne sidde i sofaen og spise en rugbrødsmd!!?? Det hører ikke ind under kategorien 'opførsel der generer nogn' hjemme hos os! Men det er jo bare et udtryk for forskellene i personlige grænser. Vi har også altid givet børnene lov til at kravle rundt og stå på hovedet(-ikke hoppe!!!)i sofaen. Den ældste og den yngste har haft meget brug for at bruge deres kroppe fra helt små, og det har de fået lov til. Vores datter syntes for eksempel som helt lille at det var skide-skægt at blive puttet ned i hjørnet bag hjørnesofaen. Så skulle hun selv kravle op igen (hun havde en lille hule med nogle puder deromme), og det gjorde hun ved at læne sig ind over ryglænet og stå på hovedet ned i sofaen. Nogle i mødregruppen syntes det var noget værre noget, og man fornemmede, at de ikke ville have, at deres poder tog sådanne 'uvaner' med hjem. Men det blæser jeg altså på. -Min datter har en formidabel motorik i dag!!

P.S. Vores børn har ikke af den grund troet, at det var i orden at kravle rundt i andre folks sofaer, de er også altid blevet afleveret med en 'hvor opfører han/hun sig pænt' kommentar!! Børn kan sagtens lære at skelne!

Min ældste søn havde på et tidspunkt en kammerat, som IKKE vidste hvordan man opførte sig. Han var utrolig provokerende, overhørte alt hvad vi voksne sagde, slog bl.a. min yngste søn osv. Vi lagde også ud med at sige 'Her hos os må man ikke slås med maden' eller 'jeg vil ikke have, at du hopper i sofaen' osv, men intet hjalp - vi var ude i at vi decideret skældte ham ud, når han var her - meget ubehageligt. Vi endte også derude, hvor vi ikke orkede at have ham med hjem og lege. Og da vores søn flyttede skole, valgte vi helt bevidst at de ikke skulle lege sammen mere - bl.a. pga ovenstående men også fordi de ikke var gode for hinanden. Jeg er helt enig med de øvrige - det er hjemmets regler, der skal respekteres. Det er jo også sådan det øvrige samfund er indrettet, f.eks. sidder jeg ikke med fødderne oppe på mit arbejde, selvom jeg måske gør derhjemme.

Frede skrev:

Lars F skrev:

Der er heller ikke andre der kan gøre det. I nogen hjem må børn hoppe i senge og sofaer, i andre må de ikke. Hvis folk ikke siger til, hvordan skal børnene så kende reglerne?

Og det er så dér, hvor jeg bliver tøsefornærmet... altså når gæster med børn ikke kan se/selv regne ud, hvad der er ok og ikke ok i værternes hjem. Jeg bliver fornærmet, når min veninde ikke selv kan tænke, at hendes datter ikke må sidde i vores sofa med en rugbrødsmad, og jeg så bliver nødt til at træde i karakter. Jeg hader at skulle irettesætte andres børn, fordi forældrene ikke kan regne ud, at deres adfærd ikke er i orden.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne regne ud, man ikke må spise rugbrødsmad i sofaen. Der satser jeg på, at en veninde ville sige det til mig og mine børn - på den anden side tror jeg ikke, de ville sætte sig og gøre det, hvis ingen andre gjorde det.

Personlig vil jeg sige at hvis vi er sammen med andre der har børn med er det hovedsagligt forældrene der skal sige noget til deres børn.

Gør deres børn noget ved mine, som jeg ikke synes er i orden - om det så er ude eller hjemme - og forældrene ikke siger noget, så siger jeg altså noget. Så er jeg ligeglad med hvor jeg befinder mig. Samtidig håber jeg inderligt at dem vi er sammen med gør det samme overfor mine børn, hvis jeg ikke lige er opmærksom på dem et øjeblik eller har set, hvad der har forgået. 

Dog vil jeg sige at holder vi noget i vores hjem, hvor vi har regler om at bilerne f.eks ikke må køre på bordene og en af børnene gør dette, siger jeg sltså noget. Det er mit hjem og hvem betaler for det der evt. er gået i stykker???

 

VH Mor-til.2