Ødelagt venskab,- kender du det?

Hej Jeg har en veninde Naya, som jeg har kendt siden vi var helt små, 20 år tilbage, så for 2 år siden møder hun Frederik, og bliver gravid med ham. men får en abort i 11 uge, og hun ringer naturligvis til mig og jeg støtter hende, som jeg altid har gjort, 8 mdr senere blir hun gravid igen og går fuldt ud, opdagede at hun skal ha en pige, jeg deltager i alle undersøgelse og scanninger, og vi aftaler at jeg skal deltage i fødselen og være gudmor da faderen ik har muligheder for det. hun arver alle vores babyting fra vores 3 årige søn. vi snakker sammen hvert dag, ses konstant og r nærmeste søskende, jeg støtter hende i hendes fødselsdepression pga hun går over terminen og så forleden har jeg ik hørt fra hende i et døgn og begynder at undre mig over hvorfor hun ik svarer, smser hende og kontakter frederik og får denne besked tilbage: Har du opvejet at Naya har ligget med veer fra kl 10-23, og ik har fået noget søvn siden kl 5.30, så sæt lige fingeren i jorden..! Var dybt målløs, og anede ik hvad jeg skulle svare... derfor har jeg ladet dem være i flere døgn nu, og ikke kontaktede dem og omvendt, men så på facebook at vores fælles venner havde set hendes pige, om natten da hun havde født... hvad sker der Har du oplevet noget lignede og hvad skal jeg stille op7gøre?

Måske er han bare en stresset/presset/træt mand.. eller måske skal hun lige kommet sig over fødselen...

Ja hvis hun ligger og føder er hun vel lovligt undskyldt :-) Jeg synes det lyder lidt vildt at du mener det er et 'ødelagt venskab' fordi hun ikke kontakter dig i et døgn? Når hun ovenikøbet er ved at føde sit første barn? Og jo, faderen kunne godt have skrevet mere diplomatisk, men giv dem lidt snor. De er nok bare pressede og overvældede af at have fået barn og så tænker man ikke lige så klart

Kan godt se at det er lidt træls når du nu har fået lov til at komme med til fødslen at du så ikke får nogen besked. Men jeg kan da huske at da jeg gik i fødsel i sin tid kunne jeg ikke klare tanken om at nogen andre end fagfolk og min kæreste skulle deltage i denne event. Kan jo være de har haft de på samme måde, men ikke lige kunnet overskue at skrive det til dig. Jeg ville klart vente med at afskrive venskabet til du har fået en forklaring på hvad der ændrede sig.

Præcis. Jeg ville slet ikke have min mand med til fødslen, men da jeg så stod midt i det, så ville jeg ikke have at han gik :-) Jeg forstår også godt at du gerne villet have været med og været inddraget, men trods alt må hensynet til forældrene og især moderens ønsker gå forud for andres. Det er aldrig til at vide hvordan man reagerer

Ja, jeg er lige lidt forvirret: Hvordan kan du støtte din veninde i en 'fødselsdepression', før hun har født? Hvordan kan I planlægge, at du skal deltage i fødslen, 'fordi faderen ikke kan' - det kan han vel planlægge & prioritere at kunne? For mig at se lyder det, som om I er mere end bare nære veninder - det lyder som om du opsluger din veninde og forhindrer faderen i at få et ben til jorden. Scanninger er for mange blivende forældre et fantastisk øjeblik af lykke, hvor de sammen knytter sig til det kommende barn. I de øjeblikke er der altså ikke plads til veninder eller søstre. Det samme gælder fødsler. Ind imellem er det anderledes, og jeg kender veninder og søstre, der har deltaget i undersøgelser & fødsler, men aldrig i 'alt', og aldrig på bekostning af - hele - nærheden mellem de vordende forældre. Hvor det er gået galt mellem dig og din veninde er jo ikke godt at vide, men jeg synes, at du i høj grad må skrue ned for ihærdigheden, og give din veninde og hendes mand plads til - alene - sammen at blive en familie. Hvis han har brug for at skubbe dig lidt væk, kan jeg sagtens forstå det. Det samme gælder, hvis det er din veninde, der har brug for luft! Lige nu er du ikke det vigtigste i din venindes liv - du og dine behov kommer meget langt nede på listen. Og det forstår jeg ikke, at du - som mor, der vel har været det hele igennem selv for et par år siden - ikke forstår.

Johannamor skrev:

Ja, jeg er lige lidt forvirret: Hvordan kan du støtte din veninde i en 'fødselsdepression', før hun har født? Hvordan kan I planlægge, at du skal deltage i fødslen, 'fordi faderen ikke kan' - det kan han vel planlægge & prioritere at kunne?

Man kan godt få depression inden fødslen. Jeg ved ikke om man kalder det fødselsdepression så, men jeg fik en depression med min første datter, der startede da jeg var omkring en måned henne og som jeg kom ud af da hun var omkring 10 mdr, så det kan altså godt lade sig gøre. Jeg tror det er graviditetshormonerne, der kan tricke det. Og ikke alle fædre planlægger og prioriterer... desværre.... Men jeg er enig med dig i, at uanset hvad der er gået forud så er far, mor og barn det vigtigste nu - også selv om man som veninde kan være såret

Det er i dag 14 dage siden hun fødte, og har stadigvæk ikke hørt fra hende, Faderen har kun deltaget ved fødsel, alle de andre ting havde han ik tid til,pga byture med drengene osv Men er ik på nogen mulige måder ude på at konkurrere med faderen, finder det meget mærkeligt at de ikke har kontaktede os udover den besked .. som ik var særlig rar

Naya deltog selv i min fødsel, hvor jeg fik mit første barn, jeg har en lorte fødsel, men alligevl var der plads til hende

Krisnord skrev:

Naya deltog selv i min fødsel, hvor jeg fik mit første barn, jeg har en lorte fødsel, men alligevl var der plads til hende

Jamen, godt for dig du havde overskud til hende, men det er ikke sikkert hun havde overskud til dig. Og måske manden fandt ud af, han GERNE ville med og ikke ville have dig med - det er jo helt OK. Måske han først nu, finder ud af at det er overvældende skønt at være far?? De er lige blevet forældre, nej måske gik det ikke som I havde aftalt, måske kunne hun ikke li at sige det til dig, men fred være med det, det er DERES barn og deres valg, også mandens. Giv hende lidt tid, måske har hun bare brug for lidt tid, selv fra hendes bedste venninde. Måske er hun bange for, at du er sur. Skriv du er vildt glad på deres vegne og glæder dig til at komme med middagsmad/kaffe og se vidundert. Glem alt om det der skulle være sket og glæd dig over din vennindes og hendes mands nye roller, nemlig MOR og FAR.