Religion

Jo jeg blev døbt som 13-årig og konfirmeret 14 dage senere :-) Mine forældre tilbød at holde fest uanset hvad og de syntes vist det var noget pjat at jeg skulle døbes, men den gang var jeg faktisk troende. Jeg var med i FDF og havde haft en masse fantastiske oplevelser dér, hvor jeg også havde mødt en masse kristne og de to ting blev så kædet sammen i mit hoved, så jeg bestemt mente at der måtte være noget om snakken. Da jeg så fik min datter og hun blev navngivet, meldte jeg mig ud af kirken for at sikre lidt konsistens :-) Så jeg var ikke medlem de første 13 år af mit liv, dernæst var jeg medlem i 13 år og hvis jeg skal holde kadancen så skal jeg melde mig ind igen om 4 år

Jeg er det som jeg selv kalder 'skabskristen' - tages kun frem ved fest- og højtideligheder. Dog er jeg både døbt, konfirmeret og gift i kirke. Mine børn er døbt. Da jeg som barn blev passet af min farmor bedte vi aftenbøn sammen, men jeg har aldrig gjort det alene. Jeg synes historien er vældig sjov/spændende, men ved ikke rigtig hvad jeg skal tro.

Jeg respektere mennesker og også deres religion, så længe det er noget der står inden for loves rammer, og er etisk og morals forsvarligt - hvornår det så er, ja se, det er jo der det kan blive svært at respektere. Man skal huske på, at religion er et produkt af sin tid, uanset hvilken religion man tilhører. Mennesker der var meget uvidende, som gik igennem frygtelige ting - havde behov for håb,visse historiske personer har så næret dette håb, som er blevet til en tro. Biblen er jo skrevet af nogen, af mennesker i fangeskab, derved vil den jo også rumme det gode, i alt det onde de selv er blevet udsat for. Jeg tror på noget, men faktisk tror jeg, at hvis jeg kunne bruge min hjernes fulde kapacitet, så ville alt det der virker utroligt og overnaturligt, være helt normalt og naturligt. Dermed tror jeg jo bare på, at der er mere end mennesket kan opfatte, men den større sammenhæng er logisk nok, hvis min hjerne kunne fatte det. Ligesom det har været til alle tider - mange myter og religioner er jo også kommet, fordi folk ikke kunne fatte, fatte al den viden der er, så forklare vi os istedet for. Idag ved vi så mange ting, som i sin tid nærede troen. Religion kan bestemt hjælpe og den dag idag, hjælper den fortsat mange mennesker igennem dagligdagen. Desværre bliver religion brugt som en undskyldning for alverdens grusomme ting, om det så er en kendt religion eller ens egen gudedom. Og mange mennesker har intet andet valg, end at følge den. Hvis man er overbevist om sin tro, ja så mener man jo andre er tabte og derved vil man redde dem - jeg vil så redde dem fra deres uvidenhed :P Nej, jeg respektere religion, men jeg vil ikke lade den forklare ting, der er foklaret. Jeg bruger kirken, som i at mine børn er døbt og jeg er gift. Men det er faktisk kun for at fastholde min overbevisning om, at der er noget større - men ikke en gudedom på den måde. Jeg prøver at opdrage mine børn, til at træffe deres egne valg, derfor fortæller jeg om alle religioner og baggrunden for dem, så godt jeg nu kan. Derfor bliver jeg også en kende mopset, når de har kristendom i skolen, for mig bør det være religion og en nøgtern beskrivelse af de forskellige religioner og tilblivelsen af dem.

Bellis skrev:

Derfor bliver jeg også en kende mopset, når de har kristendom i skolen, for mig bør det være religion og en nøgtern beskrivelse af de forskellige religioner og tilblivelsen af dem.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Er fuldstændig enig i, at det burde være religion og IKKE kristendomsundervisning der var i folkeskolen - tror viden om andre religioner ville skabe et bedre forhold de forskellige trosretninger imellem... ofte er det jo sådan, at man er 'bange' for det ukendte og så frastøder det, f.eks. med usande fordomme!!

Jeg synes ikke, jeres kritik af faget kristendomskundskab er berettiget, da det dækker over langt mere trods det misvisende navn. Faget består af fire søjler: - Livsfilosofi og etik - Bibelske fortællinger - Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng - Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Undervisningen skal bygges op om alle fire emner, og her udgør kristendommen så kun de to. Mht. bibelske fortællinger vil en del af dem jo tage udgangspunkt i Det Gamle Testamente, og dermed også jødedom og islam. I de små klasser TROR jeg, kristendommen fylder mere end de andre emner, men det er jo lidt ligesom fx geografi og historie, hvor man tager udgangspunkt i det nære og siden tager det globale aspekt med. Jeg synes, det er vigtigt, at de lærer VORES kulturs 'grundhistorier' at kende, før de ser på hinduismen - eller for den sags skyld naturreligioner. Jeg sidder netop og sveder over udarbejdelsen af prøvespørgsmål til afgangsprøven i kristendomskundskab, 9. klasse, og her er kristendommen altså ikke 'overrepræsenteret' i forhold til de øvrige religioner ELLER, for mig lige så væsentligt, filosofiske emner og etiske ditto. Og det er ikke 'min' opfindelse - jeg følger bare 'reglerne' for faget.

Charlotte d. 17. skrev:

I de små klasser TROR jeg, kristendommen fylder mere end de andre emner, men det er jo lidt ligesom fx geografi og historie, hvor man tager udgangspunkt i det nære og siden tager det globale aspekt med. Jeg synes, det er vigtigt, at de lærer VORES kulturs 'grundhistorier' at kende, før de ser på hinduismen - eller for den sags skyld naturreligioner.

Min datter i 2. klasse har indtil nu kun hørt om kristendommen. De hører 'historier' og tegner og maler til dét de hører. ...og det optager hende meget. Synes også man skal starte med, at tage udgangspunkt i det nære - og så bevæge sig udefter.

Bellis skrev:

Jeg prøver at opdrage mine børn, til at træffe deres egne valg, derfor fortæller jeg om alle religioner og baggrunden for dem, så godt jeg nu kan. Derfor bliver jeg også en kende mopset, når de har kristendom i skolen, for mig bør det være religion og en nøgtern beskrivelse af de forskellige religioner og tilblivelsen af dem.

Det er store krav - jeg håber, du med 'alle religioner' mener de fem verdensreligioner, for ellers er det vist et livslangt projekt ;) Alvorligt talt: En prioritering er strengt nødvendig. Jeg mener, det er væsentligere at redegøre for reformationen og dermed forskellen på den katolske og den protestantiske kirke end at gå ind i forskellige varianter af buddhisme. Jeg synes, det er vigtigere at gå i dybden med Islam end med Asatro, Scientology og en indiansk religion. Omvendt er det enormt øjenåbnende at granske i fx naturreligioners skabelsesberetninger og sammenligne dem med den bibelske - det forklarer meget om, hvorfor vi i den vestlige verden har behandlet jordkloden så elendigt, og hvorfor vi burde have lyttet bedre efter de 'primitive' religioners budskab. Og jeg vil også gerne opnå, at mine elever har øjnene åbne, når de støder på Scientologys hvervepropaganda. Og så skal de kende til Kierkegaard, Sartre og Camus, de skal 'møde' Grundtvig, de skal kunne genkende al den kristne symbolik i 'The Matrix' - jo, der er nok at tage fat på, men det mener jeg også, at fagets trinmål lægger op til.

Charlotte d. 17. skrev:

Og så skal de kende til Kierkegaard, Sartre og Camus, de skal 'møde' Grundtvig, de skal kunne genkende al den kristne symbolik i 'The Matrix' - jo, der er nok at tage fat på, men det mener jeg også, at fagets trinmål lægger op til.

Hvor det dog glæder den gamle filosof at d'herrer også indgår i pensum. Der er heller ikke noget bedre for 15-16 årige at læse end en god gang eksistentialisme :-) Det var også ca den alder jeg var total Sartre-freak.. Hvad læser I?

:laugh: Selvfølgelig vil det være de overordnet og anderkendte religioner. Og nok også mere for at tage udgangspunkt i så meget andet, som fanatisme og den slags. Og igen, helt på børneniveau. Lige nu læser vi Børnebiblen af møllehave og får nogle gode snakke der. Religion facinere mig, jeg synes det er vildt spændende. Men jeg er ikke ekspert og kan kun lære fra mig, ud fra min viden og overbevisning. Jeg forstår godt, den med at man skal undervise ud fra det nære, men for mig er der stor forskel på at tro på stenalderen og tro på gud. For mig ville det betyde mere, at de blev bekendt med forskellige religioner og hvad de fører til. Det er meget historie og sådan var det, i de små klasser, det kommer hurtigt til at lyde som en fakta - synes faktisk små børn, godt kan lærer at der er forskel på tro og viden (i religiøs forstand) og så den med ' I danmark er vi kristene/fleste kristene' heyyy, den formulering synes jeg ikke om (og som bliver brugt i skolen) Vi kan bruge kristendoms undervisningen til at forstå historien bedre, men det er også det den skal bruges til, synes jeg. Og hvis det jeg skriver lyder lidt som sort snak, så spørg så uddyber jeg - men det er et emne jeg som sagt synes er spændende, og som jeg gerne vil tale om, derfor kan det godt være jeg får skrevet ned lidt hurtigt :laugh: