Religion

Religion er et emne, der ligger mig meget på sinde, i den forstand at jeg er glødende ateist og mener at religion er baggrund for en forfærdelig masse skidt her i verden. Senest har jeg været inde og kigge på følgende (efter anbefaling fra Lars - tak!): http://www.youtube.com/watch?v=aBH3_78nitc hvilket jeg synes er et såvel rørende som tankevækkende klip. Og så anbefaler jeg stærkt at læse Sam Harris 'Letter to a Christian Nation'. Harris kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=eMSwQJr-mhc Hvordan har I det med religion? Mener I at man altid skal respektere folks religion og tage hensyn til den? Det mener jeg ikke. Jeg mener absolut at man skal respektere alle mennesker, men ikke at man er forpligtet til at tage deres religiøse overbevisning seriøst

Jeg mener religion er roden til alt ondt og en omgang hjernevask Jeg kan ikke respektere religion Religiøse respektere bestemt heller ikke at jeg ikke er troede i nogen religion

hmm spændende emne.... Jeg er medlem af den danske folkekirke, betaler min kirkeskat, er døbt, konfirmeret, tøsen er døbt. Er ikke gift Er nok mest troeden på den måde at nogle af de ting præster gør for deres medmennesker er godt (de præster jeg har været løbet på ikke dem der udnytter børn). Havde et godt forhold til min konfirmationspræst. Tager hatten af præsten der var der for vores familie da min elskede mormor døde, hendes hjælp og omsorg. Men tror ikke på de sindsyge historier om en mand skabte verden osv... tror ikke på at jesus helbredte, men på at der engang var en mand der bare ville menneskeheden det bedre og så er en fjer blevet til fem høns. Tror at hvis man bliver fanatisk kan det have fatale konsekvenser. Mit og mine næres liv er tords alt vigtigere end en eller anden latterlig religion og en flok afdøde mennesker for 2010 år siden. Har da gået til salmesang i kirken da jeg gik på barsel. Syntes vores sangskat er stor i den danske folkekirke. Tøsen nød at ligge der til salmer og smuk musik. Men det var heller ikke jesus prædikner osv. men mere for stemningen skyld vi var der. Har også benyttet mig af kirkens legestue. bor i en lille by hvor der ikke er så mange andre alternativer når man går derhjemme. men det var nu meget hyggeligt.

als skrev:

hmm spændende emne.... Er nok mest troeden på den måde at nogle af de ting præster gør for deres medmennesker er godt (de præster jeg har været løbet på ikke dem der udnytter børn). Havde et godt forhold til min konfirmationspræst. Tager hatten af præsten der var der for vores familie da min elskede mormor døde, hendes hjælp og omsorg.

Men - som der også står i Harris' fremragende bog - så er det jo lige så mere moral end det er religion. Altså moralen tilsiger os at være gode mod andre. Det er formuleret 1000 andre steder end i Biblen og længe før den 'kristne næstekærlighed'.

Men tror ikke på de sindsyge historier om en mand skabte verden osv... tror ikke på at jesus helbredte, men på at der engang var en mand der bare ville menneskeheden det bedre og så er en fjer blevet til fem høns.

Det er vel dét, der definerer religion: At man tror på noget der transcenderer den fysiske verden - én eller anden guddommelighed i en eller anden form. Mht til kristendommen handler det om at tro på det man formulerer i trosbekendelsen 'Jeg tror på Gud den almægtige... Jeg tror på Jesus, Hans enborne søn... Jeg tror på Helligånden'. Kan man ikke svare ja til dette (som man gør det ved dåb og konfirmation), ja så er man vel ikke kristen? Tilsvarende med den muslimske trosbekendelse 'Allah er størst og Mohammed er hans profet'

kongster skrev:

Men - som der også står i Harris' fremragende bog - så er det jo lige så mere moral end det er religion. Altså moralen tilsiger os at være gode mod andre. Det er formuleret 1000 andre steder end i Biblen og længe før den 'kristne næstekærlighed'.

Det kommer jo an på, hvem 'os' er. Hinduerne kan jo med sindsro lade den kastesløse rådne op, fordi han selv har været ude om det grundet sin opførsel i et tidligere liv - så moral er i hvert fald ikke et indiskutabelt, universelt begreb. Kristen etik var jo 'breaking news', da Jesus udbredte sin lære, så der HAR været noget væsentligt at fortælle menneskene dengang.

Det er vel dét, der definerer religion: At man tror på noget der transcenderer den fysiske verden - én eller anden guddommelighed i en eller anden form. Mht til kristendommen handler det om at tro på det man formulerer i trosbekendelsen 'Jeg tror på Gud den almægtige... Jeg tror på Jesus, Hans enborne søn... Jeg tror på Helligånden'. Kan man ikke svare ja til dette (som man gør det ved dåb og konfirmation), ja så er man vel ikke kristen? Tilsvarende med den muslimske trosbekendelse 'Allah er størst og Mohammed er hans profet'

Nja, det er jeg uenig i, måske blot, fordi jeg er et produkt af min tid... Jeg tror ikke på noget guddommeligt, men jeg kalder mig dog kulturkristen og mener, at den historiske Jesus har haft en kolossal betydning for vores moral og etik. Jeg 'køber' det ikke som argument for eller imod noget, at 'det står i Biblen' - aldrig i livet - men jeg mener ikke, man skal undervurdere den indflydelse, kristendommen har haft på vores opfattelse af rigtigt og forkert i den vestlige verden. I øvrigt kan jeg godt lide tanken om, at man BLIVER konfirmeret - man KONFIRMERES - som en passiv handling. Det er kirken, der bekræfter, at den er der for konfirmanden, hvis han/hun har interesse og behov. Det har i hvert fald givet mig ro i sjælen i forhold til det at lade sig konfirmere uden at være sikker i sin tro.

Jeg er vist mest 'traditions-troende', forstået på den måde, at jeg er døbt + konfirmeret og mine børn er døbt, ellers kommer jeg sjældent i kirken (eller andre religiøse steder for den sags skyld). Vi valgte at drengene skulle døbes, fordi det 'bare' er sådan vi begge har været vant til - når de kommer til konfirmationstiden må/skal de selv tage stilling, men syntes ikke det skulle blive et 'nej' fordi de syns det er pinligt at blive døbt først! Jeg tror på 'noget', tror på der er en årsag til at der sker de ting der sker - nogle gange kan man ikke se årsagen/meningen, og måske finder man aldrig ud af det, men jeg er sikker på den er der!! Så tror vist mest på skæbnen... Jeg synes til en vis grad, at man skal respektere andre menneskers holdninger, meninger og religiøse overbevisning, men er disse holdninger direkte skadelige, skal man ikke... er helt enig med flere, som skriver at religion er roden til meget ondt - alle krige er vel nærmest startet pga. en eller anden form for religion/overbevisning!! Om man kalder 'det' Gud, Allah, Muhammed eller ingenting er jeg sådan set ligeglad med... hvis jeg får lov at have mine meninger UDEN at pådutte andre dem, så har jeg også en forventning om, at andre ikke pådutter mig sine!! Er altid interesseret i at høre hvad andre tænker og synes, men med gensidig respekt OG accept af man måske ikke 'synes det samme'!!

Jeg er ikke religiøs, men jeg prøver da på at respektere folks religion. Til gengæld kan jeg ikke forstå at folk er religiøse - hvordan kan man seriøst tro på, at Gud skabte verden?

For øvrigt blev jeg for nylig forsøgt omvendt af et Jehovas vidne jeg kender fra anden sammenhæng - og det synes jeg overskred mine grænser. Hun mener selvfølgelig at hun forsøgte at redde min sjæl, men når jeg respekterer hendes religion, så bør hun også respektere min - også selvom den er ikke-eksisterende. Jeg er for øvrigt både døbt og konfirmeret, men jeg mener at konfirmationen ligger alt for tidligt. Meget få unge er i stand til at træffe valget om konfirmation på det rigtige grundlag. Jeg har siden meldt mig ud af folkekirken. Er du ikke også døbt og konfirmeret kongster?

Spunk skrev:

For øvrigt blev jeg for nylig forsøgt omvendt af et Jehovas vidne jeg kender fra anden sammenhæng - og det synes jeg overskred mine grænser. Hun mener selvfølgelig at hun forsøgte at redde min sjæl, men når jeg respekterer hendes religion, så bør hun også respektere min - også selvom den er ikke-eksisterende.

Er LIGE præcis sådanne mennesker som jeg bare IKKE gider bruge min tid på :evil:

Jeg er både døbt og konfirmeret, og begge mine børn er døbt. Er vokset op med en mormor, der stod mig meget nær, og hun var 'aktiv kristen' - bad bordbøn, gik i kirke og sådan noget. Søndag morgen cyklede jeg tit om til hende, for at følges med hende i kirke - som barn synes jeg vel mest, at det var hyggeligt, men et eller andet hænger jo ved. Jeg kalder mig selv kristen og er medlem af folkekirken - men må vel betegnes som værende passiv kristen :silly: Jeg tror som lib 1982 på 'noget' - har flere gange oplevet ting, der ikke kunne forklares rationelt. Jeg tror på en højere magt, men ved ikke hvad vi skal kalde den - men jeg er sikker på, at der er en/noget der er større end os - tror ikke 'himlen' er delt op med 'himmelgrænser' med en andel til hver enkelt gud eller afgud :silly: Jeg respekterer andres tro/overbevisning, så længe det ikke går ud over uskyldige - og jeg forventer det samme af andre.