Spøjs men smart babylir

Mere af det :) Ud find en eller anden dingenot vi kan debattere over :laugh:

Man kan jo også få en skråstol der selv gynger/svinger, har set dem i flere udgaver og har også tænkt at så mangler der da noget kontakt. Jeg er selv så heldig at have et pragteksemplar som bliver lagt i sengen, får sutten, får dyne på, ligger i 10-15 minutter, nogle gange mindre, og så sover hun lige til næste morgen. Har faktisk ondt af de andre i mødregruppen som er nødt til at vugge/gå med vognen for at barnet vil sove. Og jeg ved ikke om det er barnet eller dem der har behovet. Hvis jeg går med min når hun ligger i vognen, så skal jeg blive ved med at gå, for stopper jeg vågner hun.

Der kan man bare se. Jeg må sige at jeg føler mig noget truffet og er forundret over den manglende forståelse mødre imellem. Jeg er førstegangsmor til en stor dreng på knap syv måneder. Jeg har de første fem måneder af hans liv vugget og sunget og puttet og suttet og ammet og prøvet ritualer og hvad ved jeg for at få ham til at sove. Jeg har forsøgt at være så målrettet som muligt og holde fast så længe en søvnhungrende mor nu orker. Lige lidt hjalp det - først da han nåede op omkring et halvt år kunne han falde i søvn selv. Først i vores seng og nu endelig i sin egen seng. Vi har taget det i etaper og først taget vuggeriet fra ham og så stille og roligt over i egen seng, da han var klar til det. Han er født til tiden (tre dage over termin) og var en kæmpe på fem (5!) kilo. Han kunne skrige så man kunne høre det ovre hos naboen og han var så stærk at jeg knap kunne holde ham ind til mig, når han skulle ammes. Jeg syntes fanme ikke det var nemt at blive mor og sad ikke bare i himmelsk babylykke og tudede over hvor meget jeg elskede mit barn fra day one. Barnet var en ordentlig mundfuld og efter mange udfordringer med amningen også, så valgte jeg en løsning, der var tålelig for både mor, far og barn, og som gjorde at den stakkels baby kunne få noget ordentlig søvn uden at skrige lungerne ud og besvime af udmattelse. Det kan være at nogen mødre ikke vil 'være til grin' når de sådan går og rusker med barnevognen og 'nægter' at stå til fals for metoder, der rent faktisk hjælper deres barn gennem en svær periode af frygt for at spolere dem, men jeg synes sgu det er oldnordisk og uempatisk! Ja, nu må i gerne give mig tørt på. Selvfølgelig er der børn, der påføres behov og tvangshandlinger af deres hønemødre, men lad nu være med at skære alle over en kam. Min holdning er at spædbørn som udgangspunkt er behovsstyrede og tilfredsstiller man deres faktuelle behov, så får man den glade og trygge baby. Når de bliver lidt større har både mor og barn bedre overskud og kender hinanden bedre og har bedre basis for at indlære gode sovevaner. Hvis han dog bare ankom med den forbandede manual... Men vi måtte gøre os en masse erfaringer på den hårde måde og det har såmænd også været ... øhm... lærerigt. Resultatet er blevet en super glad unge, der er fuld turbo på. Barnevognsvuggedimsen kan jeg godt forstå at nogle forældre vælger. Jeg har været derude hvor jeg overvejede den, men jeg var sgu for nærig og stædig og fik gået mig nogle gode ture i skoven med vognen i stedet. Godnat lille barn og farvel babykilo!

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig! Min datter havde også virkelig virkelig svært ved at falde til ro. Hun tog alle indtryk ind og kunne ligge og stirre på alting indtil hun blev hysterisk af træthed. Og ja - jeg var heller ikke den mest rolige mor. Jeg havde svært ved at finde ud af moderrollen og barnet og ritualer osv. Så jeg har sikkert overstimuleret hende eller hun var fra naturens hånd overstimuleret hvilket gav mig søvnmangel og dermed mindre overskud osv osv. Det er ikke til at vide hvad der kom først og det er jo ligegyldigt for jeg gjorde det så godt jeg kunne. Hun lå i arme de første 6 mdr af sit liv. Hun kunne ikke falde i søvn i egen seng (eller jeg havde ikke tålmodighed eller evner til at lære hende det). Jeg gik kilometer efter kilometer med barnevognen så hun fik sovet - fordi det var det der virkede. Det er ultrahårdt (for nogen) at få børn og så længe man ikke lader ungen ligge og skrige sig i søvn i timevis, så kan jeg ikke se at man skal dømmes for at finde sine egne veje. Jeg har hørt om folk der kørte rundt med barnet i bilen for at få det til at sove - jamen det går da ikke ud over barnet, højst over forældrene. Man kan meget let komme derud hvor man gør hvad som helst - bare det virker!! I øvrigt fik jeg en søn 3 år senere som fra første dag sov bedst hvis han blev lagt i et mørkt rum alene. Det forstyrrede ham tydeligt hvis jeg sad og vuggede ham, som jeg havde gjort med datteren. Så der er nok også forskel på børn (og på 1. og 2. gangs forældre ;-) )

Muxi skrev:

Der kan man bare se. Jeg må sige at jeg føler mig noget truffet og er forundret over den manglende forståelse mødre imellem. Selvfølgelig er der børn, der påføres behov og tvangshandlinger af deres hønemødre, men lad nu være med at skære alle over en kam. - I og med, at jeg har været en del af denne debat, formoder jeg, at ovenstående bl.a. var til mig... BEKLAGER hvis du føler, at jeg skærer alle over en kam, det har bestemt ikke været hensigten, tværtimod forsøgte jeg 'blot' at gøre opmærksom på, at nogen børn HAR behov, andre FÅR dem pga. forældrene!! Godnat lille barn og farvel babykilo! - SUPER god plan - 'desværre' er jeg så indehaver af 2 eksemplariske (tilsyneladende) børn, som gerne sover med det samme de blir puttet, uanset om det er ude eller inde... dette medfører så, at jeg IKKE kan vinke farvel til alle babykilo endnu :blush: SÅ der er fordele og ulemper ved alt ;)

lib1982 skrev:

I og med, at jeg har været en del af denne debat, formoder jeg, at ovenstående bl.a. var til mig... BEKLAGER hvis du føler, at jeg skærer alle over en kam, det har bestemt ikke været hensigten, tværtimod forsøgte jeg 'blot' at gøre opmærksom på, at nogen børn HAR behov, andre FÅR dem pga. forældrene!! Godnat lille barn og farvel babykilo! - SUPER god plan - 'desværre' er jeg så indehaver af 2 eksemplariske (tilsyneladende) børn, som gerne sover med det samme de blir puttet, uanset om det er ude eller inde... dette medfører så, at jeg IKKE kan vinke farvel til alle babykilo endnu :blush: SÅ der er fordele og ulemper ved alt ;)

Ja se det er straffen. Herren giver og Herren tager. Sagde agnostikeren. :P

kongster skrev:

Så der er nok også forskel på børn (og på 1. og 2. gangs forældre ;-) )

Jeg tror helt sikkert der er forskel på 1. og 2. gangs forældre ;) Vi har vel alle gjort nogle ting i desperation - specielt med den første :laugh: Jeg synes bare, at man som lidt mere erfaren mor, finder ud af, at alle de ting man gør i desperation kun gør livet meget mere besværligt for en selv.... Det jeg prøvede at skrive var, at jeg tror man kan blive tilbøjelig til at sætte barnevognsvuggeren til og derfor ikke får lært sit barn at sove uden det bliver vugget. Hvad så når barnet skal til at sove i en normal seng???? :woohoo: Det er jo ikke sådan at jeg aldrig har vugget mine børn, men for os har det ikke været en vane. Vi har mest gjort det ved sygdom (specielt med datteren som var syg tit) eller for at hygge lidt (nok meget vores eget behov). For mig betyder det meget at børnene sover godt, i egen seng og selv falder i søvn. Hvis jeg får min aftener uden ballade over at skulle i seng, kan jeg klare meget mere om dagen. Jeg synes man kan se stor forskel på børnenes plads i søskendeflokken og søvn. Vi fik jo nummer 3 i sommer og man har altså ikke samme tid til f.eks. at sidde og hygge med dem, mens de sover i ens arme (eller at give dem elle mulige andre dårlige vaner :P ).

Signe1704 skrev:

Jeg tror helt sikkert der er forskel på 1. og 2. gangs forældre ;) Vi har vel alle gjort nogle ting i desperation - specielt med den første :laugh: Jeg synes bare, at man som lidt mere erfaren mor, finder ud af, at alle de ting man gør i desperation kun gør livet meget mere besværligt for en selv.... Det jeg prøvede at skrive var, at jeg tror man kan blive tilbøjelig til at sætte barnevognsvuggeren til og derfor ikke får lært sit barn at sove uden det bliver vugget. Hvad så når barnet skal til at sove i en normal seng???? :woohoo: Det er jo ikke sådan at jeg aldrig har vugget mine børn, men for os har det ikke været en vane. Vi har mest gjort det ved sygdom (specielt med datteren som var syg tit) eller for at hygge lidt (nok meget vores eget behov). For mig betyder det meget at børnene sover godt, i egen seng og selv falder i søvn. Hvis jeg får min aftener uden ballade over at skulle i seng, kan jeg klare meget mere om dagen. Jeg synes man kan se stor forskel på børnenes plads i søskendeflokken og søvn. Vi fik jo nummer 3 i sommer og man har altså ikke samme tid til f.eks. at sidde og hygge med dem, mens de sover i ens arme (eller at give dem elle mulige andre dårlige vaner :P ).

Tænk jeg synes det er en fremragende fremgangsmåde. I pressede situationer tager man hurtige beslutninger. Det vigtigste er vel at spædbarnet sover? Når man så har overskuddet, kan man lære barnet at de gode vaner trin for trin. Det kan da godt være at det er marginalt mere 'besværligt' for nogen, men i vores familie er det klart den mindst opslidende metode. Der er altid nogen der holder fast i 'mit barn er sådan og sådan' og slet ikke ænser barnets udvikling og ændrede behov. Men den slags forældre er vel næppe så dedikerede at de gider diskutere den slags på et debatforum. :unsure: