Jeg tror at én af udfordringerne ved at blive forældre er at aflæse sine børns behov - og skelne mellem ægte behov og dårlige vaner.
Jeg har selv haft børn, der skulle vugges i barnevognen for at falde i søvn - og hvor udfordringen for mig var at trille en kort tur for at de kunne sove videre: Hvis jeg gik for længe vågnede de (efter for lidt søvn) så snart jeg stillede vognen. Jeg har også utallige gange spænet ned fra 2. sal for at vugge et barn, der klynkede og måske var ved at vågne. Og jeg har hængt voksiposen op i et reb og brugt den som vugge indendørs, fordi det gav drengen en bedre eftermiddagslur. Så ja, jeg anerkender behovet for at børn vugges - og jeg tror ikke engang at mine to havde et ekstremt behov for det.
Til gengæld viser min pointe med den lange og korte gåtur jo også, at mere ikke nødvendigvis er bedre, det gælder om at finde en god balance. I langt de fleste tilfælde er det muligt at hjælpe barnet til gode vaner - uden en umenneskelig indsats. Når jeg hører om dingenoter, der kan erstatte barnets kontakt med forældrene bliver jeg lidt bange for at der så bliver for lidt af den kontakt: Nej, jeg tog ikke skade af at stæse ned at trappen efter min sovende baby eller at trille barnevognen i sne og blæst. Det gør andre heller ikke. Og der er nok andre gode ting, man kan bruge de penge på, som man sparer ved ikke at købe vuggemaskinen.
Jeg har det mere end fint med at dingenoten er opfundet, så man kan bruge den, hvis virkelig intet andet virker. Men jeg er overbevist om, at bruger man den uden at behovet er reelt, så udskyder den bare problemerne til en anden gang. Kan man få barnet til at sove i sengen om aftnen uden det vilde vuggeri tror jeg også, at man kan klare sig uden umenneskeligt vuggeri om dagen i barnevognen.
Anmeld
