Fødselsdagsfeiring – noen spørsmål

Lars F skrev:

Har noen lyst til å kjempe mot «bygdedyret» (den klare flertallsmeningen i bygden, ofte illustrert som en vakthund med mange øyne/ører) i 30 år og betale prisen for det, kan man nok til slutt få frem et nytt «bygdedyr» som er sterkere enn det gamle. Inntil da rår det gamle, og det får man bare forholde seg til. Eller bosette seg et annet sted.

Fint lige at blive mindet om, hvorfor jeg aldrig, aldrig vil bo på landet. Og slet ikke i en norsk bygd. Føj for pokker.

Så 'langt' ud på landet kommer jeg godt nok heller aldrig nogensinde :laugh: :laugh:

Jeg har nu snart haft skolebørn i mange år. Vi har altid haft en aftale i de pågældende klasser -aftalt af forældrene, ikke lærerne- om at man inviterer enten alle i klassen, eller alle pigerne/drengene. Det har været op til den enkelte familie at vælge, hvad der passede dem bedst, og jeg har aldrig oplevet nogen se skævt til, at deres barn måske ikke blev 'gen-inviteret', fordi andre børn kun har inviteret klassekammerater af samme køn. Hvis nogen ikke har haft plads/råd, har de bare slået sig flere sammen. (Og der bliver ikke givet mindre fødselsdagsgave til det enkelte barn af dén grund :dry: ) Vi har holdt meget billige fødselsdage, og også nogle, der var i den dyre ende. Men vi holder ikke regnskab, heller ikke mellem søskende, for det vigtigste er, at børnene har en god dag, som er tilrettelagt i deres ånd :) Gavebeløbet har også været aftalt mellem forældrene i klassen, for tiden hedder det 20kr pr. barn i min datters 3. klasse. Nogle giver penge, nogle giver små, sjove ting, nogle slår sig sammen om noget lidt dyrere. Vi har også før været med i en ordning, hvor man skiftedes til at købe én lidt større ting til fødselsdagsbarnet. Og nej, man kan ikke vide, præcis HVAD der bliver serveret for børnene til fødselsdagen. Men man kan godt regne med, at børnene får noget svarende til de måltider, der ligger i det tidsrum, hvor de er på besøg. Jeg har aldrig fået et sultent barn hjem fra fødselsdag, og jeg kunne da ALDRIG finde på, at udspørge barnet om serveringen for at kunne vurdere, om jeg fandt det 'passende'. Det handler jo bare om, om de har hygget sig. Det hele ændrer sig gerne, når de bliver teenagere, så er de ikke på samme måde interesseret i at holde klassefødselsdage, og så bliver det lidt løsere om der bliver arrangeret noget, og i givet fald hvad og for hvem. Det kan for eksempel være en stor fest for alle og enhver i omgangskredsen, eller et computer-komsammen for de nærmeste gutter. Her er gaverne ikke i centrum, evt. skillinger deltagerne sammen om en lille symbolsk gave; det er samværet og hyggen, der er i centrum. Dét med fødselsdag er nærmere bare en anledning til at mødes og hygge sig :)

Jeg oplever heller ikke at gaverne er i centrum. Da max beløbet er 30 kr er der tale om små symbolske gaver som hårpynt, øreringe, pokemon kort, blyanter, små æsker osv. Børnene synes det er hyggeligt at finde gaver til hinanden og især at det er hyggeligt at pakke dem ud, men der er absolut tale om 'små opmærksomheder' mere end egentlige gaver. En tradition som næsten alle børnefødselsdage indebærer er dog slikposen, som de får med hjem. Gerne erhvervet ved en skattejagt (mest i de små klasser - de 9 årige er ved at være for gammel til den slags) Min datter har været til traditionelle børnefødselsdage med leg i haven og lagkage, hun har været i filmhuset og lave film med alle pigerne, i svømmehallen, til bowling, på naturcenter og til pyjamas fest med overnatning, så der er mange måder at gøre det på og ingen ser skævt til hvordan man vælger at gøre det. Èn pige fra hendes klasse inviterer aldrig til fødselsdag (muligvis fordi hendes enlige, vietnamesiske mor ikke kan overskue det eller ikke er vokset op med traditionen med børnefødselsdage) men pigen bliver naturligvis altid inviteret til de andres fødselsdage og alle forældre gør en ekstra indsats for at få hende med (ringer til moderen, lover at hente og bringe hende, hjælper med at få købt gave osv)