Hvor hårdt er det at få barn nummer 3?

KH Bibi skrev:

KH Bibi skrev:

Webredaktøren skrev:

En af mine veninder er ved et 'uheld' blevet gravid

....hmm, den vending brugte jeg også engang *lol*

Den sprang du let og elefant henover, Tina? *LOL*

Ja, den synes jeg da ellers fint, at jeg fik skrevet mig udenom :laugh: ... men det er faktisk en rigtig veninde og ikke mig selv. Det bør vist stå klart nu, at jeg stopper ved mine to guldklumper ;)

Fino kanino, Tina - pointen er vist også suset lidt af her 1 døgns tid efter ;)

Hvorfor i alverden fortælle barnet det ? Hvorfor så noget som på sigt kan give barnet mindreværd ?

Fordi historien om Jeppes tilblivelse, på trods og på tværs af alle tænkelige forhindringer, er alt for fantastisk til, at hovedpersonen ikke skal kende den. Fordi det er vores families største og bedste, uventede gave nogensinde. Og fordi, han føler sig som noget særligt, fordi han helt selv bestemte, at han ville til verden. Jeg kunne ikke drømme om ikke at indvie ham i, at hans forhistorie er så speciel. Jeg kunne i øvrigt heller ikke drømme om at fortælle mine børn noget så vigtigt uden at have reflekteret over det, og hvis der på nogen måde var noget som helst negativt ved 'historien' - hvis vi ikke havde stjerner i øjnene, hver gang, vi taler om det - ville vi ikke have fortalt det. Men det giver da sig selv? Hvis nogen skulle føle mindreværd over at høre historien, måtte det snarere være hans to ældre søskende, som 'bare' kom på bestilling - men de har til gengæld særstatus som hhv. vores første barn + eneste datter og som vores første søn + 'kæmpebaby'. Det falder os IKKE svært at få alle tre til at føle sig ønskede, elskede og unikke.

Charlotte: Der er intet i denne verden som gir sig selv Jeg har været ude for forældre som har ytret at de intet har opnået i deres liv til trods for 2 fantastiske børn fordi de ikke havde fået drømme uddannelsen Så nej jeg blir ikke overrasket over sådanne udtalelser, nærmere ked på børnenes vegne Det glæder mig dog at jeg tolkede dine ord forkert :)

Nu fik jeg jo ikke lige chancen, for at opleve at være mor til 2.. fik tvillinger, så ud kom 2 og 3 :laugh: Men synes det var hårdt i starten.. Er dog blevet mindre hårdt, jo større de er blevet.. Kan huske jeg frygtede at få tvillinger... for hvordan sku jeg kunne klare 2 på en gang,når jeg synes 1 var hårdt :) Men må give mig og min mand den ros, at vi har sku klaret det skide godt.. nok mere, mest mig :laugh: Har fået 2 dejlige drenge, meget omsorgsfulde energibomber.. og deres storesøster, hun er bare vidunderlig... Så det gik ikke, som jeg havde frygtet.. Men meget bedere :lol:

Vi har 3 børn med samme interval, som din veninde kommer til at stå med. Og hvor har det været dejligt, at de to store har været så selvhjulpne og har kunnet lege med hinanden, da vi fik nr. 3. Mange gange har vi siddet og kigget på ungerne og sagt til hinanden, hvor er de bare dejlige. Vi har begge følt en stor glæde og nærmest ærbødighed over, at vi fik lov til at nyde en nr. 3 på de præmisser. Da vi fik nr. 2 var nr. 1 kun 2,8 år, og det var helt anderledes at få en baby på det tidspunkt, de skulle begge have hjælp. Og nu venter vi barn nr. 4, ikke helt planlagt, men risikoen var der, så om 3 måneder bliver vi bombet tilbage til babyskrål og vågne nætter. Men vi glæder os, for hvor er de bare dejlige. :P vi ved, at det bliver hårdt, da nr. 3 stadig har brug for hjælp til mange ting. Men mon ikke det går alligevel ?