Hvor hårdt er det at få barn nummer 3?

KH Bibi skrev:

Webredaktøren skrev:

En af mine veninder er ved et 'uheld' blevet gravid

....hmm, den vending brugte jeg også engang *lol*

Den sprang du let og elefant henover, Tina? *LOL*

Har en spunk i maven skrev:

Det synes jeg slet ikke kommer en veninde ved. Selv hvis jeg blev spurgt direkte til råds, ville jeg være tilbageholdende med at give min mening om så alvorligt et emne. Det kan kun vedkomme veninden og hendes mand, hvis du spørger mig.

Jeg forstår godt din holdning - og kan godt se, det kan blive svært for et venindeskab, hvis man får en abort og ved, at den anden synes, det er en 'forkert' beslutning. Jeg savnede bare sådan, da jeg selv gik i overvejelserne, at nogen sagde deres ærlige mening. Men måske nok den mening, jeg inderst inde ønskede at høre - nemlig at få barnet. Mine veninder, min mor og mine søstre sagde, at de ville bakke os op uanset hvad, og var i øvrigt neutrale. Min mands fornuft sagde abort, men han overlod det til mig at træffe valget. Og da jeg så talte med en ældre mand, som var meget tæt på mig i den periode og kendte mig rigtigt godt, og han sagde, at han tydeligt kunne mærke på mig, at jeg ville have det barn, var det en kolossal lettelse endelig at høre nogen sige det. Det var ikke altafgørende for min beslutning, men det var meget betydningsfuldt. Men igen - måske var det bare, fordi han 'læste' mig og sagde det, jeg ønskede at høre.

Tilføjelse: Til gengæld tror jeg ikke, at et barn, som var 0 % planlagt, ikke går hen og BLIVER 100 % ønsket. Med mindre altså, vi taler om meget ressourcesvage familier, som på ingen måde kan finde kræfter og overskud til et barn mere. Vores 'smutter' ved godt, at han ikke var planlagt, sådan som hans søskende var det, men vi har om og om igen fortalt ham den gode historie om, hvordan han fuldstændigt selv valgte at komme til verden - på trods af adskillige forhindringer undervejs - det griner han ad, og han vil aldrig få grund til at tvivle på, at han var mere end velkommen. Jeg har et næsten andægtigt forhold til det, at han blev til på trods og på tværs af alt - netop i en tid, hvor vi tror, vi kan og skal planlægge alt ned til mindste detalje. De to andre var planlagt nærmest helt ned til ankomstdatoen.

Hejsa Jeg venter vores treer om en uge, og jeg glæder mig rigtig meget selvom barnet ikke har været planlagt. Da vores tvillinger var 9 mdr. blev jeg gravid og fik en abort, og jeg har virkelig virkelig haft det rigtig skidt med det valg, men det var så heller ikke mit ønske, skal jeg hurtigt tilføje. Jeg kan kun sige, at jeg bitterligt fortrød ikke at tage imod det, som naturen prøvede at skænke mig. Og her 6 år senere har jeg ikke været et sekund i tvivl - denne gang har jeg bestemt at selvfølgelig skulle vi tage imod med kyshånd. Min mand var overhovedet ikke henrykt, men nu en uge inden barnet kommer, glæder han sig akkurat lige så meget som jeg gør, og mine store drenge på 6 år glæder sig også meget til at få en lillebror. Jeg går ind for fri abort men min personlige erfaring er, at det har kostet mig dyrt. Abort sætter for mange kvinder dybere spor end man regner med. Jeg har været igennem behandling med de første børn og jeg er så lykkelig for at være blevet naturligt gravid endnu en gang, at jeg glad og gerne tager slæbet med en tre´er. Det var min erfaring, men jeg vil råde din veninde til at mærke efter, og føler hun den mindste glæde ved at være gravid og lyst til at få barnet, så skal hun lytte til det og ikke lade fornuften sejre, for følelserne kommer bagefter!

Charlotte d. 17. skrev:

Tilføjelse: Til gengæld tror jeg ikke, at et barn, som var 0 % planlagt, ikke går hen og BLIVER 100 % ønsket. Med mindre altså, vi taler om meget ressourcesvage familier, som på ingen måde kan finde kræfter og overskud til et barn mere. Vores 'smutter' ved godt, at han ikke var planlagt, sådan som hans søskende var det, men vi har om og om igen fortalt ham den gode historie om, hvordan han fuldstændigt selv valgte at komme til verden - på trods af adskillige forhindringer undervejs - det griner han ad, og han vil aldrig få grund til at tvivle på, at han var mere end velkommen. Jeg har et næsten andægtigt forhold til det, at han blev til på trods og på tværs af alt - netop i en tid, hvor vi tror, vi kan og skal planlægge alt ned til mindste detalje. De to andre var planlagt nærmest helt ned til ankomstdatoen.

Hvorfor i alverden fortælle barnet det ? Hvorfor så noget som på sigt kan give barnet mindreværd ? Dét syns jeg så er forkert :S Bid venligst mærke i jeg skriver kan og ikke at det gør men at det kan gøre

Jeg tror altså ikke det giver barnet mindreværdskomplekser at høre historien om hvordan de blev til. Barnet kan da mærke at det er elsket og forældrene kan fortælle om hvor glade de er for at de fik netop dét barn etc. At man ikke lige havde planlagt barn gør det da ikke mindre fantastisk. Til sammenligning: 'kære skat, jeg havde ikke lige planlagt at skulle have en kæreste da jeg mødte dig, men jeg kunne ikke vælge dig fra da jeg så dig' - mindreværd?? Det tror jeg ikke. 'Kære barn, vi havde ikke planlagt at få flere børn, men da du lå i maven kunne vi ikke vælge dig fra og det er vi glade for. Du var en skøn overraskelse' - mindreværd? 'Kære barn, du var jo planlagt til mindste detalje således at du passede præcis ind i vores liv og ønsker' - wow - det er da lidt af et pres at leve op til :-)

Kongster : Men kære barn , dine søskende var ønske børn og du var en smutter . . . . Sådan læser jeg det ... Vise ord ?

Nu behøver man jo ikke bruge termerne 'ønskebørn' og 'smutter' :-) Man kan sagtens fortælle historien som den er med mere positive ord. Der er vel ingen grund til at skjule at man ikke havde planlagt barnet, men at det var en dejlig overraskelse. Jeg gætter på at adoptivforældre også finder en positiv vinkel når de fortæller historien om at de ikke selv kunne få børn og derfor adopterede i stedet. De siger nok ikke 'ja vi prøvede og prøvede at lave vores eget barn, men da det ikke lykkedes, så måtte vi adoptere dig'

Kongster , nu brugte jeg bare de ord som der blev brugt i indlægget

Jeg mener bestemt at Charlotte skriver 'planlagte' og 'smutter' og ikke 'ønskebørn og smutter'. Jeg mener der er en forskel på at stille 'smutter' op mod 'planlagt' (så det får betydningen ikke-planlagt) og stille 'smutter' op mod 'ønske-barn' (så det får betydningen ikke-ønskebarn)