Hvor hårdt er det at få barn nummer 3?

En af mine veninder er ved et 'uheld' blevet gravid, hvilket betyder, at hun så skal have barn nummer 3. :) Hun er dog bekymret over, hvor markant hårdere det bliver - de to andre børn vil ved fødselstidspunkt være 4 år og 7 år. Oplevede I at det var markant hårdere at få andet barn i forhold til det første? Og endnu hårdere at få det tredje i forhold til det andet? Eller blev det bare lettere?

Webredaktøren skrev:

En af mine veninder er ved et 'uheld' blevet gravid

....hmm, den vending brugte jeg også engang *lol*

Jeg syns nummer 2 var langt værre end nummer 3 :) Men jeg havde også næsten 8 år mellem nummer 1 og 2 Nummer 2 og 3 er pseudo tvillinger og vi har mod på flere :)

Nr. to var en større omvæltning end nr. tre herhjemme. Jeg vil dog mene, at rigtigt meget afhænger af de andre børns alder, og der var min situation meget forskellig fra din venindes, da nr. to kun var 14 mdr., da han blev storebror, så vi var helt inde i 'babyrutinerne' med bleer, afbrudt søvn osv. Helt overordnet og uden videnskabeligt belæg har jeg og min veninde en teori om, at barn nr. tre er en veltilpas og rolig størrelse med masser af gåpåmod og en sikker overbevisning om, at verden vil ham/hende det godt. Jeg tror, han/hun tager beskik af situationen i hjemmet - der er gang i den med to ældre søskende, og så kan man lige så godt stille og roligt 'finde sin plads' i flokken uden en masse bøvl og ballade. :)

Jeg er faktisk helt spændt på, hvad hun beslutter :) Selv er jeg så praktisk anlagt, at to er helt perfekt - og ikke flere! Så ville vi nemlig blive tvunget til at flytte fra byen, få større bil osv... og jeg synes, det er rigeligt svært at få tid til at tale med de to små 'papegøjer' vi har. :blink:

Jeg synes helt klart nummer 3 trak tænder ud. Min store var 9 år da vores datter kom og der var ingen reaktion af nogen art. Alt blev hurtigt rutine. Min mand kunne tage sig af den store når jeg havde dage hvor jeg ammede hele tiden. Da nummer tre kom var den store 11 år og datteren lige blevet 2. Pludselig var der ikke en voksen 'til hver' og det var tit den store vi måtte skubbe til side. Både min store søn og vores datter reagerede ret meget på den lille fyr. Min søn har senere sagt at vi aldrig havde tid til ham da den lille var kommet. Vi har selvfølgelig gjort alt for at rette op på det efter vi blev klar over det. Vores nummer 3 er en lille veltilfreds og ikke særlig krævende fyr, men det har alligevel været ham der var den hårdeste at få. For os har det også været hårdt fordi de to små kom så tæt på hinanden. Havde der været større aldersforskel havde vores datter jo også været meget mere selvkørende. (men man skal jo også huske på at børn er en gave og vi ville jo aldrig gøre det om ;) ) Jeg har i øvrigt mod på en efternøler eller to om 5-6 år så helt slemt kan det jo ikke have været :laugh: og jeg ville igen vælge at få dem med kort mellemrum, så de kan have glæde af hinanden. Så skal manden bare overbevises om at det er en god idé med flere børn :lol:

Webredaktøren skrev:

Jeg er faktisk helt spændt på, hvad hun beslutter :)

Så hun er ikke sikker på, om hun skal have barnet? - det fremgik ikke af dit første indlæg. Hvis hun var min veninde, ville jeg indtrængende opfordre hende til at få barnet - jeg tror simpelthen ikke på, at man fortryder de børn, man får. Jeg er ikke som sådan abortmodstander, og jeg ved godt, det ikke er det, der er til debat - men jeg har stået i hendes situation, og jeg kan stadig få det dårligt, når jeg ser på vores skønne søn og tænker på, at vi overvejede at vælge ham fra.

Charlotte d. 17. skrev:

Webredaktøren skrev:

Hvis hun var min veninde, ville jeg indtrængende opfordre hende til at få barnet - jeg tror simpelthen ikke på, at man fortryder de børn, man får.

Det synes jeg slet ikke kommer en veninde ved. Selv hvis jeg blev spurgt direkte til råds, ville jeg være tilbageholdende med at give min mening om så alvorligt et emne. Det kan kun vedkomme veninden og hendes mand, hvis du spørger mig. Og hvis barnet ikke er 100 % ønsket, så er det måske bedre ikke at få det - tænkt engang hvis et barn vokser op med følelsen af, at det er lidt i vejen. Jeg ved godt, at de fleste børn bliver elsket lige højt, når først man har fået dem, men det kunne alligevel godt blive nævnt, at man var et 'uheld' og måske ville mor egentlig gerne have gjort karriere men endte med at tage et alm. 8-4 job eller lign.....

Hun overvejer, hvad de skal gøre, og i overvejelserne indgår, at hun har vennepar, der har tre børn og er MEGET trætte :) Derfor er hun i tvivl, men jeg tror, at mange mødre vil have svært ved at fravælge barn nummer tre, fordi de jo har to skønne børn... alligevel skal økonomi og parforholdet jo være rustet til lige at tage en ekstra tørn, sååå... Jeg har egentligt mest talt om fordele og ulemper med hende, og vil helst ikke påvirke beslutningen mere end det. Tænk hvis hun fik abort og efterfølgende inderligt fortrød, eller hvad hvis jeg opfordrede til at beholde barnet og hun så efterfølgende blev skilt :huh: Jeg forholder mig derfor neutral for nu, og bakker hende op, når beslutningen er truffet ;)

Den var til dig, Tina...