Dele værelse eller eget værelse...

Har altid haft mit eget værelse, har nok sovet ved mine forældre da jeg var helt lille, men har haft mit eget siden. Og det syntes jeg var dejligt, da jeg var yngst og den eneste pige så vi kunne godt skændes tit
Mit værelse lå lige over for mine forældre og da jeg så blev gammel nok og mine brødre var flyttet fik jeg et af  værelserene i den anden  ende af huset

Nu har vi jo kun Emil som er her fast og han har jo sit eget værelse.
Så kommer Franks datter hver anden weekend og hun har sin seng i stuen hvor hun så sover når hun er her. Og det er fordi Emil trives bedst med faste rammer, så vil forstyrre ham enormt hvis hun skulle derind og sove.

Det er jo et luksus vi har fået med tiden, før var det jo helt normalt at dele værelse nogen gange også med forældrene.
Men nu flytter vi jo næsten hver gang man får et barn for at få det ekstra værelse

Min søster og jeg delte værelse fra da hun blev født og 6 år frem, indtil jeg var 11 år. Så fik vi hvert vores da vi flyttede til et meget større hus.

Grunden til vi skulle dele var, at mine forældre begge havde hvert deres firma, i et almindeligt parcelhus, så der var godt proppet!!! Men det var hyggeligt da vi var små. Men da jeg blev over 10, så trængte jeg altså til at have et frirum uden lillesøster! Men jeg tror generelt at det var godt for vores familie at komme til et større hus. 2 voksne, 2 børn, 2 firmaer, 1 ansat og af og til kursister, det er altså bare for meget på 140 m2, til at nogen kan holde det ud!! Så det nye hus´ 350 m2 faldt på et meget tørt sted!!

Hvis Kirstine får mindre søskende mens vi bor her, så skal de også dele værelse. Vi har nemlig kun et børneværelse her i huset. Det er så tilgengæld rigtig stort, så det har jeg det fint med. Men når Kirstine begynder at blive lidt teen-agtig, så skal hun få sit eget, hvor vi enten kan flytte, eller sætte et rum bag bryggerst i stand, til den fede teen-hybel!

Jeg har delt værelset med min søster indtil hun flyttede hjemmefra (der er mange år mellem os) og det var aldrig et problem. Jeg tror, at når de har behov for deres egne værelse ville de sige det til dig. Jeg har læst, at børn som bliver puttet sammen, får de en bedre bond sammen. Så længe de hygger, så skal man ikke tænke på det. Og måske den store begynder at gå senere i seng for at læse eller for at spille lidt mere computer og så begynder han at bruge mere og mere sit eget værelse.

Sidder lige og tænker på at det i vores samfund er normen at alle børn har deres eget værelse, nærmest inden de overhoved bliver født.

Hvad havde I som børn...eget eller fælles eller??

Min søster og jeg delte værelse indtil vi var 4-6 år og så fik vi eget værelse, men faldt nu stadig i søvn sammen nogle år, fordi det var så hyggeligt.

Mine egne børn har hver deres værelse, men falder også i søvn sammen alle tre...dvs de burde puttes på tre forskellige tidspunkter, men tit ender det med at alle eller to af dem falder i søvn samtidig og det er bare super hyggeligt at høre hvordan de hvisker og griner oppe i sengen....er der noget bedre (og værre tiltider) end søskende??

Knus Eva..

Jeg havde eget værelse som barn. Min storesøster var 7 år da jeg blev født og tror hun ville have syntes det var rigtig træls hvis jeg skulle have været på hendes værelse.

Alt afhængig af hvornår vi skal have den næste så kan det godt være at Liva og den ny skal dele værelse. Det er det smarteste som vores hus er indrettet, med mindre Liva også når 7-8 års alderen, så vil hun sikkert gerne have sit værelse i fred.

Har altid delt værelse med min lillesøster, vi havde simpelthen kun det ene udover min mors soveværelse, så der var ikke så meget andet at gøre. Først da jeg flyttede til USA som 18-årig fik jeg "eget værelse"

Børn er helt vildt forkælet hvad det angår i dag, for folk synes jo nærmest at det er synd, hvis de skal dele værelse med nogen. Lidt sjovt at tænke på hvor meget tiderne har ændret sig.

Da jeg var helt lille delte jeg værelse med min mor og da jeg blev lidt ældre delte jeg være med min storesøster hvor der er 7 år imellem men da det blev for meget for os begge der fik jeg min mors værelse og hun sov inden i stuen, min bror som er 12 år ældre end jeg havede sit eget værelse...

Valdemar har osse sit eget værelse herhjemme men hvis vi stadigvæk bor her når vi får flere børn så får de vores soveværelse da det er det støreste så valdemar og baby bor på det store værelse og vi tager det lille....

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så måske dette allerede er skrevet, men jeg tænker lidt at det da for børn må være dejligt at dele værelse.... ihvertfald det meste af tiden. Vi forældre... hvis vi er sammen endnu, deler jo også soveværelse og har en at sove med om natten, det kan børn sikkert også godt lide.

Min lillebror og jeg sov i samme værelse indtil jeg var 5-6 år og han var så 3 år yngre....
Derefter fik vi eget værelse.

Mine børn har hver deres værelse....

Jeg er vokset op som ene-barn, så der var ikke nogen at skulle dele med.

Hvis jeg havde haft en søster eller bror, kunne jeg forestille mig at vi måtte dele værelse først. Og efter vi flyttede, ville have fået hver vores...

Mine egne piger får hver deres værelse hvis/når vi flytter på et tidspunkt (vores hus er til salg, men der sker ikke det store...)

Så længe vi bor her, så kommer de til at sove sammen på et værelse på overetagen. Og så får de et legeværelse nedenunder.
Der er kun 20 måneder imellem dem, og den ældste er kun 2 år, så jeg synes ikke den ene skal have værelse nedenunder og den anden ovenpå.
Ihvertfald ikke mens de er så små. Så derfor laver vi soverum ovenpå og lege-værelse nedenunder .....når den tid kommer.

Jeg håber dog vi når at få solgt vores hus og flytte i noget større.
Så får de selvfølgelig hver deres!