Hvorfor få et barn?

Hvorfor ville du egentligt gerne have et barn? - og var det noget du havde overvejet længe? Ville din mand/kæreste gerne have et barn af samme årsag som dig? Vi har snakket om forskellige grunde til at få barn her hjemme, men kunne også godt tænke mig at høre hvilke grunde I har. - Stine

'Fordi det gør man' Ikke for andet. Det handler blot om tidspunktet for at gøre det...for os.

Fordi vi begge to var fuldstændigt vilde med børn og slet ikke kunne vente med at få vores helt egne. Dybere og mere filosofisk eller langsigtet tænkte vi vist ikke - det føltes som et behov og opfyldelsen af en drøm. Selv om vi kun var 22 og 25, havde vi talt om det i flere år, og at vi ventede til dette tidspunkt skyldtes kun, at jeg ville være godt i gang med min uddannelse først.

Jeg ville faktisk slet ikke have børn til at begynde med. Men da jeg så ved et uheld fik én, så ville jeg kun have det ene! Men så fik min kæreste sine to børn med ind i forholdet, og da hans eks-kone så døde, så adopterede jeg hans børn. Efter 10 år med dén model, så begyndte mit biologiske ur at tikke så højt at det ikke kunne ignoreres. Så fik vi tre børn mere med 15-18 mdrs mellemrum. Og nu er jeg mættet :laugh: For mig/os handler det kun om egoisme. Vil VILLE have børn, fordi VI synes det er sjovt/dejligt/udfordrende/inspirerende. Men jeg kunne skam også have levet et lige så fantastisk liv uden børn!!

Har aldrig været helt vild efter at få børn. Så har faktisk gået og ventet på at mit biologiske ur skulle begynde at tikke. Jeg har været sammen med min mand i mange år, og han har altid gerne villet have børn. Jeg har altid regnet med at det ville jeg også - bare ikke lige nu. Da min mand så blev 30 syntes jeg at nu var det ved at være på tide, og havde også i et stykke tid kunnet mærke lysten stige. Nu når jeg lige at få min lille pige inden jeg selv fylder 30, og det synes jeg er et godt tidspunkt. Jeg tror at det vil skabe meget glæde i vores liv og give vores forhold endnu en dimension, men jeg synes også at vi har meget at byde et barn. Det er jo temmelig almindeligt og naturligt at få børn, så de fleste af os får vel lysten før eller siden - mere er der vist ikke i det her.

Hvorfor?? Fordi mit hjerte og mave sagde jeg havde lyst. Fordi det, for os, er en ultimativ kærligheds erklæring til hinanden. Fordi jeg gerne vil vidrefører min slægt og traditioner. Fordi jeg gerne vil give børn, en sikker og tryg hverdag. Og ved, at der er mange derude der har brug for det - men for mig (os) skulle det være vores biologiske. Fordi børn er den ULTIMATIVE kærlighed. Fordi jeg elsker børn. Fordi jeg ville opleve graviditet og fødsel. Derfor :laugh:

:) jeg ville faktisk ikke sådan rigtigt ha børn, det lå ligesom bare ikke rigtigt til det liv jeg havde - pludselig var jeg samtidig også blevet GAMMEL. Da jeg så i 2008 blev indlagt på sygehuset 3 gange - med en løftet pegefinger - sagde jeg mine 2 jobs op, fra den ene dag til den anden. Sagde som en slags joke, 'ja den eneste måde jeg åbenbart kan slappe af på, er sq da hvis jeg bliver gravid'..... oooog det var jeg så 20 dage efter jeg var stoppet med jobs. Selvom jeg har brugt prævention i .... 100 år ;).... Og når sådan et lille væsen melder sin ankomst trods alt dette, så fortjener han al mulig kærlighed og respekt :).

Min mand er 10 år ældre end mig, og han ville ikke være en gammel far. For mit vedkommende, kunne jeg nemt ha ventet 15 år mere. Det var vel lidt en kompromi-ting, for jeg krævede at jeg ville have min uddannelse færdig og mindst 1 år på arbejdsmarkedet, før at der kom børn ind i billedet

Min mand og jeg havde været sammen nogle år, da vi blev gravide. Malte - min ældste - var ikke planlagt ned i mindste detalje, men han var resultatet af, at vi smed p-piller og ikke valgte at forny recepten.. På én eller anden måde, følte jeg at dét at få et barn sammen være 'næste skridt' i vores forhold og dermed medvirkende til at udvikle vores forhold, bringe det op på et højere niveau. Da vi så skulle have nr. 2 var det fordi vi ikke havde noget ønske om at Malte skulle være enebarn. Nr. 3 derimod var for at opleve igen.. helt og holdent egoistisk.. Nr. 4.. tja.. hvem ved hvordan det bliver - men vi taler da ind imellem om, at Otto måske ikke er vores sidste barn.. Kh Heidi

Jeg har villet have børn siden jeg var ung, mødte dog først min kæreste da jeg var 29, og nu har vi været sammen i 8år, og stadig ingen børn. Vi vil af hjertet gerne have børn, men jeg har idag fået dommen, at det kun sker ved reagensglas............ Og da jeg samtidig har besluttet mig for at få en gastric bypass operation, så går der et par år før vi kan komme i behandling. Men jeg er glad, lettet og helt oppe og køre, for nu ved jeg hvad der skal ske. Skal have en hormonspiral lagt i fuld narcose snarest, så mit endometriose kan blive standset midlertidigt, bliver indstillet til GBP hurtigst muligt, og forventer OP om et halvt års tid. Så skal der gå et år før man må forsøge med graviditet, og til den tid har jeg forhåbentlig tabt mig en stor del af det jeg gerne vil tabe mig....... Er bare glad for at der alligevel ikke er nye cyster som frygtet, så selvom det var træls at skulle køre til Skejby Sygehus idag til undersøgelser, så var det det hele værd........ Så jeg håber da at jeg når at få et eller to børn, fordi jeg elsker børn, vil videregive mig og min kærestes gener, og fordi jeg ikke kan lade være..........