Ej, hvor er jeg skuffet! (langt indlæg)

Ja praktisk....eller realistisk, jeg ved det sgu ikke helt :laugh: Håber bare mine sønner finder koner der kan klare sådan én som mig....fniiis. Ku' lige se i ånden jeg sad på Lars tyndskids mark, syg med kræft, dårligt gående, bange, ensom og havde en familie der ville skide mig et stykke, fordi jeg forsigtigt spørger om min veninde må ledsage mig til mit barnebarns dåb. DAMN!!!!! :ohmy: Så havde jeg da hængt mig i trappegelænderet af skam. Men sådan noge børn kan jeg udmuligt ha...og de vil nok heller ikke vælge sådan nogle koner. Gys!

Jeg ved jo ikke hvorfor du har et dårligt forhold til din svigermor, men nu spørger du til denne konkrete problemstilling. Og der synes jeg altså du er urimelig, umoden og ondskabsfuld. Kan det virkelig ødelægge din fest, at der kommer en ekstra gæst? Og den måde du omtaler den lille bitte kræftknude på giver mig gåsehud. En kræftknude er kæmpestor for den der går med den. Og du kan da ikke forvente at en ældre, nyopereret dame tager toget, for at gøre sig fortjent til at deltage i sit barnebarns dåb. Synes du skulle se at blive voksen.

Helt ærligt - jeg synes altså at i er lidt stride. Hvorfor er det kun Illum der skal opføre sig voksent og flinkt? Jeg ville da heller ikke have lyst til at have en fuldstændig fremmed med til en fest der er meget vigtig og personlig. Til Illum: Jeg synes, at du skal få din mand til at melde ud til hende - så hun ved at det ikke bare er dig, men at i står sammen. Og hvis hun er førtidspensionist så må der da være andre muligheder end at hendes veninde kører hende. Måske findes der telebusser i jeres område? Der findes også en ordning hvor man køber et antal "klip" for en fast pris, og så kan blive kørt. Man skal vist blot kende tidspunkter på forhånd.

FULDSTÆNDIG enig med Ida-S, kunne have skrevet indlægget selv!! Og næ, jeg synes faktisk ikke vi er stride. Men jeg forbeholder mig retten til at undre mig over, at man hellere vil droppe den syge Farmor fordi hun medbringer en veninde som en løsning på problemet, for hellere at fejre dagen uden hende... Det ér sgu da småligt, egoistisk, barnligt og helt utilgiveligt.... Hvordan kan folk morer sig på sådan en dag, velvidene at der sidder en syg Farmor alene med hunden, skrottet.....fordi hun spørger om hun må medbringe en veninde, der såmænd kun vil gøre hende en tjeneste, så hun kan se barnebarnet blive døbt! Kan da godt forstå Farmoren spørger om de så kan sælge hende et billede istedet, for hun føler sig jo tydeligvis helt udelukket fra familien. (Fed sarkasme iøvrigt) - gid jeg havde sådan en Farmor i familien, føj hvor skulle hun forkæles!!!

Jamen jeg synes altså slet ikke der er noget mærkeligt i svigermors løsning. Her hos os er familie og venner altid velkomne til at tage ekstra gæster med - også til særlige begivenheder, hvor det selvfølgeligt er rart at vide besked på forhånd. Og de behøver ikke være syge eller mangle kørelejlighed for at det er helt okay og bare endnu hyggeligere.

come on! Du kan da ikke være seriøs, når du omtaler din svigermors kræftknude som værende lille? Hvad tænker du på? Din datters barnedåb er da peanuts i forhold til det din svigermor gennemgår. Må jeg spørge, har du vist interesse for hendes situation, eller er du så fyldt med tanker om hvilken farve dug, eller lys I skal bruge til festen? Jeg mener helt klart at du skulle have sagt til din svigermor at hun og hendes meget hjælpsomme veninde var hjerteligt velkomne til barnedåben..... Spørg dig selv- Hvad har du fået ud af denne uheldige situation, andet end vrede, frustration, skuffelse tvivl- ja,og det samme må din svigermor jo føle.....Har det hjulpet dig at behandle hende på den måde? Hvad med din mand? Eftersom hans mor hele tiden kontakter ham i stedet for dig, så er hun måske heller ikke alt for tryg ved dig? Jeg håber ikke at du vil bruge jeres datter imod din svigermor, for det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg er måske grov ved dig, men jeg synes helt klart at du har mistet grebet om, hvad der er vigtigt her i livet.....

Jeg er helt enig med "de stride" - som for mig at se er dem, der har hjertet på rette sted i denne debat. Hvis jeg havde en nok så lillebitte kræftknude, ville jeg føle mig sindssygt bange og utryg og have brug for at mærke, at min familie var der for mig og bakkede mig op, også hvis de mente, mine indfald var mærkelige. Jeg ville helt sikkert kredse om mig selv og indrette mig efter, hvad jeg følte tryggest og bedst og håbe, at mine allernærmeste ville forstå det. Skidt med, om din svigermor i andre sammenhænge har været en strid og egoistisk harpe - hun er din mands mor og dit barns farmor, og i en situation som denne er hun sårbar og svag, uanset, hvordan du i øvrigt opfatter hende. Selvfølgelig skal der ikke være DET MINDSTE drama eller problematik over hendes ønske om at medbringe veninden - jeg ville tage imod denne veninde med taknemmelighed over, at hun var der for min svigermor. Har I selv gjort noget for hende i den tid, hun har vidst, at hun havde en kræftknude? Besøgt hende, taget med hende på sygehuset, sendt hende blomster og vist, at I tænkte på hende? Selvfølgelig er en dåb en stor begivenhed, men ikke et spørgsmål om liv eller død, og uanset prognoserne for din svigermors sygdom, så er en kræftknude altså noget, der forårsager angst og utryghed. Jeg håber virkelig - for din egen sjælefreds skyld, også om 10 og 20 år - at du vender 180 grader, ringer eller skriver og siger undskyld, og at du uden slinger i valsen byder veninden velkommen til dåben. Hendes tilstedeværelse kan UMULIGT ødelægge dagen.

Jeg synes da absolut også at det er vigtigt at vise deltagelse og forståelse overfor svigermors situation. Kræft er aldrig rart - heller ikke hvis man har fået at vide at det det nok skal gå i orden. Men det har jo reelt set ikke noget med barnedåben at gøre. De kan vise forståelse alle de andre 364 dage om året. Historien melder jo faktisk ikke noget om, om de allerede gør hvad de kan for at hjælpe, og måske skal med på sygehuset til operationen....

HeleneK Mor til 6 skrev:

Håber bare mine sønner finder koner der kan klare sådan én som mig....fniiis. Ku' lige se i ånden jeg sad på Lars tyndskids mark, syg med kræft, dårligt gående, bange, ensom og havde en familie der ville skide mig et stykke, fordi jeg forsigtigt spørger om min veninde må ledsage mig til mit barnebarns dåb. DAMN!!!!! :ohmy: Så havde jeg da hængt mig i trappegelænderet af skam.

Bare rolig, HeleneK... hvis ingen af dine svigerdøtre vil komme, så kommer jeg og reder dig... vil kraftedeme ikke ha', at der er nogen, der hænger sig i trappegelænderet :woohoo:

Okay, så er jeg mere rolig :laugh: