Far glemte datter på bagsædet!

Jeg er helt chokeret efter at have læst artiklen om den far der i dag har glemt sin et årige datter på bagsædet. Hun sad der hele dagen og dehydrerede og døde til sidst. Ej, jeg får sgu helt ondt i hjertet over det. Stakkels familie. Hvad siger I: er jeres mænd ligeså distrete som faderen?

Mads ville aldrig glemme William på bagsædet...forstår ik hvordan man kan glemme et barn :S

Det er jo så grusomt og hjerteskærende at man næsten ikke kan rumme det. Stakkels, stakkels pige og stakkels, stakkels familie. Dybt tragisk. Der burde simpelthen være en stor nødbremse fra foroven, der forhindrede forældre i at være skyld i deres børns død, for det må være så ubegribeligt grusomt for hele familien at skulle leve med. Virkelig trist.

Min mand blev engang glemt hos købmanden - hvor han stod bundet til hundekrogen. Ej, nu hænger jeg vist min svigermor ud her:laugh: Men da min man var lille, havde min svigermor en af de her gå-børne-seler, man havde i 70’erne. Og når hun skulle hen til købmanden, satte hun sin lille dreng fast til købmandens hundekrog udenfor butikken. - Så var der bare lige engang, hun glemte at tage ham med hjem igen! Heldigvis ringede købmanden og fortalte, hun havde glemt noget – pinligt… WebDebattør jeANNE

Men hvordan man kan glemme et barn på bagsædet, det fatter jeg ikke :angry: WebDebattør jeANNE

Ja, hvis jeg skulle være helt ærligt så tror jeg både mig og min kone kunne komme i denne helt forfærdelige situation. Ikke at vi noget siden er kommet i nærheden af at efterlade én af vores tre men vi kender godt til de uheldig blandning af omstændigheder der gør sådan noget mulig. Det sker nu om dagen fordi børnene bliver spændt på plads på bagsædet. Da jeg var et barn kørt man ikke taxikørsel med sit éne barn og det er meget nemmere at glemme et barn på bagsædet end lige ved siden af én på forsædet. Så er det at børn bliver mere inaktiv nåpr de ikke kan bevæge sig rundt og er tilbøjelig til at falde i søvn uden at man som fører er opmærksom på det. Jeg har meget øndt af den stakkels far og familien, vi som samfundet burde være mere opmærksom på problemet og gør noget med det.

^ Hvad skal man som samfund, så gøre ved det?? Jeg synes det er tragisk, ualmindeligt tragisk. Og at glemme sit lille barn, det overgår ens fatteevne. Men hvis jeg nu aflevere børnene, i en anden rækkefølge end jeg plejer, så er jeg nogen gange begyndt at kører hjem, indtil jeg lige får hjernen i omdrejninger eller kigger i bagspejlet, og husker at jeg også lige skal aflevere den store i SFO. Eller da den gamle børnehave lukkede og vi skulle til den nye, ja så er vi da kørt forkert nogen gange. Og sådan er dte, når rutiner er anderledes end normalt eller der er sket noget unormalt, så kører vi på autopilot. Det er så tragisk, for dem alle sammen, men heldigvis heldigvis sker det jo så sjældent, så sjældent.

Jamen den samme som med andre problemer der kroppe op i takt med samfundsændringer. Ligesom dengang vi fik flyttet børn derhen hvor de var mere sikker under kørelsen men hvor der ikke var blevet tænkt på risikoen med at blive glemt. Det kan være i form af oplysninger, rådgivning, tekniske foranstaltninger, lovgivning osv. Jeg ved ikke, måske skal forældre få klistermærker med "HUSK MIG, jeg sover!" eller noget, med indmeddelsen til pasningen? Måske er det vigtigst bare at aflive myten om at det ikke kan ske for mig?

Stakkels far og stakkels mor - deres liv bliver aldrig det samme... Jeg tror aldrig, at man med tekniske hjælpemidler kan sikre sig mod hændelser, der er så meget en del af hverdagsrutinen - og så går galt. Til gengæld er vi mange, der har alt for meget i hovedet samtidigt - der er lige en sms at svare på på vej ud af døren, og man skal også lige mentalt forberede sig til mødet kl. 9, og hvem køber ind til aftensmad i aften, og husk lige at sende fødselsdagskortet til mormor, og iøvrigt får man ikke sagt ordentligt farvel, fordi man var oppe at skændes med kæresten over morgenmaden... For alle os gælder det om at skrue ned for noget af det, hvor vi er på hele tiden. Nej, man tjekker ikke mail, før man kører på arbejde. Nej, man fører ikke lange mobilsamtaler i bilen. Nej, det er ikke om morgenen aftensmaden bliver planlagt. Vi skal lære at være mere til stede her og nu - og så er det ikke så oplagt at glemme det vigtigaste af det hele. Jeg tror aldrig, min mand eller jeg kunne glemme vores børn i bilen (heller ikke da de var mindre). Men det havde faren i historien nok heller ikke troet om sig selv, at han kunne. Selv er jeg bare super lykkelig for, at min snart 5-årige selv kan åbne for sikkerhedsselen - og iøvrigt gør det, hver gang vi er kommet frem. Han klatrer også gerne frem på forsæderne og åbner fordøren. (Jeg tror, at jeg også snart laver et "kursus" for min 3-årige.)

Og så en twist: Hvad hvis det ikke er en ulykke? Det er da underligt, at det lige sker, dagen efter, at det skete i Belgien. Og pudsigt, at ingen vil udtale sig og at han stadig er tilbageholdt. (Lad nu være at kaste jer over mig. Det er et spørgsmål!)