Tror du misforstår mig Kongster..
Jeg arbejdede som ung på dødsgangen i Huntsville, senere i Livingston, det var ikke særlig godt betalt, det var skide farligt, men jeg elskede jobbet og glædede mig hver dag til at møde op....
Det jeg mener er, skidt med alt, bare man er glad og kan få det hele til at løbe rundt. Om så jeg skulle tømme skraldespande, bare jeg var glad!
Det er mere det der er min pointe. Men jeg ville død og pine mig ikke have et job jeg ikke kunne lide, så hellere søge videre, muligvis tage et dyk ned af lønstigen, men have hjertet og psyken med.
Synes ikke der er noget priviligeret i den filosofi, for mig kan det bare ikke være anderledes.
Jeg har skam mødt op til jobs jeg fandt ud af jeg ikke kunne lide, og var der måske et par timer inden jeg sagde op igen. Jeg er UTROLIG tro mod mig selv hvad jobs angår - det er jo for fanden dér man skal være hele sit vågne liv og gå på kompromis mht ens børn, familie osv. Jobbet skal VIRKELIG være dét værd. Og jeg VIL (måske nærmere kræver) at vågne op med en fornemmelse af at jeg er på rette hylde og møde dagen og jobbet med et smil.
Og igen, hellere søge videre og finde glæden selv om næste job umiddelbart synes værre end det første, men er den gode mavefornemmelse og glæden der, jamen så er der jackpot!!
For 15-20 år siden arbejdede jeg i Håndværkerforeningens plejehjem mellem sidste del af studierne, og det job var jeg utrolig glad for selvom jeg allerede den gang var overkvalifiseret, lønnen var elendig, jeg havde langt til arbejde osv. Men jeg gad simpelthen ikke være med i lægevagtordningen fordi det røv kedede mig og nægtede det simpelthen, selvom tjansen kunne give mellem 3000-4000 kr pr vagt (den gang). Så hellere tage tjansen som portør i fyssen til mindstelønnen, for der var jeg i det mindste glad og følte jeg gjorde en forskel.
Og sådan er jeg hele vejen i gennem.....lykken kommer altid før økonomien.
Anmeld