Bedste bog til rejsetasken?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

15. juni 2009

Caidas-vb

Jeg nævnte under reklamerne i år, at det blad måtte jeg have pga bogen - og mindsandten om ikke min mand købte blad + bog. Så læsningen kommer her også til at stå på Liza Marklunds Røde Ulv. Ellers læser jeg ikke meget p.t. Jeg vil hellere snakke med jer :P Måske skulle jge kaste mig over Jane Aamunds "Klinkevals-trilogien" som jeg sidst læste i 2002

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. juni 2009

Bellis-vb

Og hvis man har læst "Drageløberen" må man bare læse "Under en strålende sol", som jeg synes er endnu bedre og mere barsk. Lige nu er jeg ved at læse Harlan Coben "Hold Tæt" det er en rigtig god krimi, som man ikke kan lægge fra sig - jeg kan i hvert fald ikke :laugh: Elsker krimier, og følger med i rigtig mange serier, af forskellige forfattere.

Anmeld

16. juni 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Til Caidas Hvor sjovt at din mand købte SØNDAG. Læser han det også, eller kan du have det for dig selv? Min mand læser altid mine dameblade med stor interesse. Bagefter siger han altid ”jeg forstår ikke hvorfor, du køber sådan noget lort” ja ja kære mand, du kan jo lide dem :silly: :lol: :silly: WebDebattør jeANNE

Anmeld

16. juni 2009

Ida-s-vb

kongster skrev:
Jeg benytter ofte ferie til at få læst alle de klassikere jeg "mangler". Når jeg ikke har så meget med i kufferten at vælge imellem er det nemmere at få startet på klassikerne. Så i år har jeg pakket "Vredens druer", "Krig og Fred" og måske kommer Ovid også med :-) Helle Helle kan jeg også varmt anbefale! Af klassikere (som jeg så har læst :-) ) anbefaler jeg klart "Greven af Monte Cristo" af Dumas, "Hærværk" af Tom Kristensen (er det en klassiker - det burde det være), ALT af Steen Steensen Blicher, Decameron af Boccasio (fabelagtige italienske erotiske noveller fra renæssancen) Af nyere lit anbefaler jeg "Den lukkede bog" af en dansk debutant, som jeg ikke kan huske hvad hedder og "A prayer for Owen Meany" af John Irving. Og så ALT af David Lodge, men mest "Thinks". Fabelagtigt sjovt!!
Åh ja, "Hærværk", den må jeg have læst igen. Jeg læste den som teenager; da gjorde den dybt indtryk kan jeg huske. For nylig læste jeg "Ned til hundene" af Helle Helle, det var bestemt ikke noget for mig. Hvis jeg skal have socialrealisme, så skal jeg have Inger Christensen. Dét er toppen! En anden go´ en er "Det første jeg tænker på" af Ida Jessen. Trist og tankevækkende historie.

Anmeld

16. juni 2009

ano-vb

Andre anbefalinger herfra: Agota Kristofs trilogi - "Det store stilehæfte", "Beviset" og "Den tredje løgn" - er noget af det mest specielle og medrivende, jeg har læst nogensinde. Og det er virkelig guf, hvis man godt kan lide bøger, der kan analyseres og fortolkes ned til mindste detalje. Jeg skrev både dansk- og franskspeciale om den på seminariet og ELSKEDE at grave i den. Hvis I vil læse noget "skævt" og rørende, så er Kim Fupz Aakesons "Alting og Ulla Vilstrup" bare skøn. Den står formentlig under ungdomsbøger på bib. Jeg læser den altid med mine 9. klasser og bliver lige bevæget hver gang - på den fede, ikke rørstrømske måde. Filmen "Rene Hjerter" med Anders Matthesen er lavet over bogen, men med en del ændringer - og bogen er bare meget, meget bedre. Den er i øvrigt hurtigt læst! Jeg ælsker Kim Fupz! Jeg vil ikke eje flere bøger - ud over de HELT nødvendige, som jeg ved, jeg får læst 10 gange - for jeg er for længst vokset ud af bogreolen. Derfor falder jeg (næsten) aldrig for fristelsen til at købe bøger sammen med ugeblade eller i supermarkedet til en 50´er, men går rigtigt tit på biblioteket. "Røde Ulv" er ok - da jeg læste den, havde jeg endnu ikke Annika Bengtson-allergi, og "grundhistorien" er god. "Krat" af Jungersen læste jeg i sommerferien sidste år - helt enig i, at den er god langt hen ad vejen, men at slutningen er et antiklimaks. Jeg er så en af dem, der godt tør sige højt, at jeg aldrig kom igennem "Hærværk" - den står i reolen, og jeg har prøvet mange gange, men det bliver altså ikke til noget. Til gengæld skrev jeg en stil om den i gymnasiet og fik 11 - altså uden at have læst den! Kongster: Vredens Druer - skal man ikke læse Øst for Paradis først, eller er det lige meget?

Anmeld

17. juni 2009

kongster-vb

Charlotte - det ved jeg ikke. Jeg har læst "Øst for paradis" og den er fed! Men har ikke læst "Vredens druer" endnu. Hærværk bør du altså unde dig selv! Om ikke andet, så for sproget. Det er jo ren poesi

Anmeld

18. juni 2009

Caidas-vb

WebDebattør jeANNE skrev:
Til Caidas Hvor sjovt at din mand købte SØNDAG. Læser han det også, eller kan du have det for dig selv? Min mand læser altid mine dameblade med stor interesse. Bagefter siger han altid ”jeg forstår ikke hvorfor, du køber sådan noget lort” ja ja kære mand, du kan jo lide dem :silly: :lol: :silly: WebDebattør jeANNE
Nej jeANNE han læser dem ikke. Han købte kun bladet fordi jeg havde sagt at jeg skulle have det pga bogen. Sagde forresten til min mand, at hvis jeg nogensinde skulle snakke om at købe det blad igen, skulle han ikke gøre det, for det er da noget værre bras

Anmeld

21. juni 2009

ano-vb

Hej, Det undre mig lidt, at der endnu ikke er nogen der har nævnt "uendelig verden" af Ken Follet eller "havets katedral" af en spansk forfatter. "Uendelig verden" er en "efterfølger" til "jordens søjler" selv om den foregår 150-200 år senere, men meget spændende er den og den kan læses uafhængig af "jordens søjler" "Havets katedral" er temamæssigt meget lig "jordens søjler" men er anderledes barsk. Det vil for nogle måske kræve lidt overvindelse at komme igennem de første 100 sider, men den er det absolut værd!!! God læselyst.

Anmeld

21. juni 2009

Opus-specialist-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Andre anbefalinger herfra: Agota Kristofs trilogi - "Det store stilehæfte", "Beviset" og "Den tredje løgn" - er noget af det mest specielle og medrivende, jeg har læst nogensinde. Og det er virkelig guf, hvis man godt kan lide bøger, der kan analyseres og fortolkes ned til mindste detalje.
Hvordan analyseres og fortolkes? Jeg er en helt alm. boglæser og elsker lidt det der, jeg ikke kender. Såsom de ting, som blev belyst i DaVinci. Er det den slags analyse og fortolkning?

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.