Bedste bog til rejsetasken?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.002 visninger
28 svar
0 synes godt om
26. maj 2009

Webredaktøren-vb

Hvilken bog kan du anbefale til sommerferien, der jo nærmer sig med hastige skridt. Sidste sommer læste jeg med stor fornøjelse Drageløberen, der gjorde mig lidt klogere på Afghanistans historie ;) Men hvad skal jeg have læst i år?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. maj 2009

Opus-specialist-vb

Hvis det er en meget lang ferie, så tag Stieg Larsson med. Der skulle være nok til et par dage ;O)

Anmeld

26. maj 2009

Bellis-vb

Hvis du har læst Drageløberen, så skal du også læse "Under den strålende sol".

Anmeld

26. maj 2009

Johannamor-vb

Jordens søjler af Ken Follet - hvis altså du har tid til at lukke af for resten af verden i et par dage.

Anmeld

26. maj 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Jeg har faktisk besluttet ikke at tage bøger med på ferie i år. Det er som om jeg lukker mig lidt inde i sig selv, når jeg har en bog. Og hvis den nu er god, så gider jeg ikke andet ned at læse til sidste side er vendt. Det er da lidt træls for min familie! Så I år bliver sommerferien bogfri. WebDebattør jeANNE

Anmeld

26. maj 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Men jeg fylder helt klart kufferten med dameblade i lufthavnen. De er også mere til at gå til og fra. OK, der er nok nogen der er uenig med mig, men der står altså rigtig mange sjove ting i Se&Hør – altså hvis man læser hele bladet. Så kan jeg også godt finde på at købe danske aviser, når jeg er på ferie i udlandet. Det er som regel kun EB man kan få – men der er også masser af underholdning. WebDebattør jeANNE

Anmeld

26. maj 2009

Charlotte d. 17.-vb

Jeg satser på at få læst Carsten Jensens "Vi, de druknede" i ferien i år. Det er da en ordentlig moppedreng af en feriebog. Også jeg kan anbefale "Under den strålende sol". Og så er jeg ret vild med Håkan Nessers krimier, som efter min mening slår "femi-krimierne" med mange længder (jeg har nået kvalmepunktet med Marklund og Läckberg). "Menneske uden Hund", "En helt anden historie" og den nye, som jeg ikke kan huske titlen på - noget med hr. Cramer? HVIS du ikke har læst den endnu, så er Christian Jungersens "Undtagelsen" simpelthen et must! Og så er der jo forresten også de der "Twilight", som jeg også skal have læst i ferien - de er et kæmpehit i USA og skulle være totalt afhængighedsskabende. Uh, jeg glæder mig til at sluge bøger!

Anmeld

26. maj 2009

mørk-vb

Charlotte d. 17. skrev:
HVIS du ikke har læst den endnu, så er Christian Jungersens "Undtagelsen" simpelthen et must!
Altså! Lånte den af min søster, der var vildt begejstret og mente, at det nærmest var den bedste bog, hun nogensinde havde læst, så det var med glæde og forventning jeg kastede mig over den. Men efter ca. 20 sider, måtte jeg lægge den fra mig, da orkede jeg simpelthen ikke mere! :unsure: Kunne slet ikke forene mig med skrivestilen i nutid og blev bare irriteret og syntes, at det mindede om en dårligt skrevet Alt for Damerne novelle. Men nu sidder jeg da og overvejer, om jeg skulle stramme mig an og give den en chance mere.. :)

Anmeld

26. maj 2009

Ida-s-vb

"Stormen i 99" af Kristian Bang Foss, hvis du ikke er sart. "Album" af Benn Q Holm, hvis du er til en ordentlig mursten. "Prinsesserne" af Anne Marie Løn, også en mursten, men ret tankevækkende. Men den ultimative ferieroman for mig er nu Stephen King, der er vist kommet et par nye?

Anmeld

27. maj 2009

Charlotte d. 17.-vb

mørk skrev:
Charlotte d. 17. skrev:
HVIS du ikke har læst den endnu, så er Christian Jungersens "Undtagelsen" simpelthen et must!
Altså! Lånte den af min søster, der var vildt begejstret og mente, at det nærmest var den bedste bog, hun nogensinde havde læst, så det var med glæde og forventning jeg kastede mig over den. Men efter ca. 20 sider, måtte jeg lægge den fra mig, da orkede jeg simpelthen ikke mere! :unsure: Kunne slet ikke forene mig med skrivestilen i nutid og blev bare irriteret og syntes, at det mindede om en dårligt skrevet Alt for Damerne novelle. Men nu sidder jeg da og overvejer, om jeg skulle stramme mig an og give den en chance mere.. :)
Jeg tør jo ikke love noget, men jeg synes, den er fantastisk. Ikke så meget kriminal/spændingshistorien i den, som jeg egentlig fandt overflødig, men beskrivelsen af de der meget politisk korrekte kvinder, som er åh, så humanistiske og rigtige i deres tankegang, og som i praksis er nogle egocentrerede bitches, der - lige så diskret og uden, at man kan sætte en finger på det - mobber en kollega helt ud i tovene. Jeg kunne godt genkende noget af mig selv i det, måske derfor, det var med en blanding af fryd og skræk, jeg læste den. Personligt kan jeg rigtigt godt lide, når forfattere skriver i nutid - det gør jeg også selv i mine skrivebordsskuffe-skriblerier - og så den der minimalistiske sprogbrug, hvor det meste står mellem linjerne - ligesom Helle Helle og Naja Marie Aidt - det er lige mig. Men - hvis sproget irriterer en, er det svært at vende det til en positiv oplevelse. Intet er værre end at læse en bog til sidste side og blot blive bekræftet i, at den var præcis så irriterende, som man frygtede, hele vejen.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.