Har I lyst til at slå jeres børn?

Hej Indledningsvis skal jeg starte med, at sige, AT DET IKKE ER IORDEN AT SLÅ NOGEN SOM HELST. Meeeeenn... til tinder, kunne man godt have lyst til at give et lille rap over nalderne, når min 1½ årige søn slår - hvilket han KUN gør ved mig. MEN DET ER IKKE I ORDEN, altså at slå, selvom jeg følger mig helt magtesløs. I øverig, er der nogen som har nogle god tipt tal at få min søn til at holde op med at slå???

øverig, er der nogen som har nogle god tipt tal at få min søn til at holde op med at slå???

At gentage og gentage og gentage og gentage og gentage at det vil du ikke have. Der er dage, hvor drengene bare ikke kan lade hinanden være - slår og hyler og svarer igen og snakker virkelig grimt til hinanden og os forældre - Sådanne dage har jeg helt bestemt lyst til at give dem én, men jeg gør det ikke, og kunne aldrig finde på det - det er så grundlæggende forkert at slå; Og hvad lærer de egenlig ved at få "banket" tingene ind?

HeleneK Mor til 6 skrev:

Lige i øjeblikket minder min 6-årige dreng meget om den datter du fortæller om der hyler over det mindste....hvad var det du skrev....mellem 5 og 7! Han fylder 7 til September, håber det driver over allerede i Oktober!!!!:huh:

Vores var KNAP 7, da turene aftog i hyppighed (men ikke styrke :S ), så sats du hellere på august, du :) Men kors, hvor er det trættende, når samtlige vågne timer udfyldes af sønderrivende vrælen over alt lige fra valget af morgenmad til tandbørstningen til madpakkens indhold til bukserne/nederdelen/blusen/strømperne til afhentningstidspunktet til om det er mor eller far der henter til skoene til frugten i frugtposen til.... :mur: Det var helt bogstaveligt fra hun vågnede og med et vræl ytrede "jeg vil iiiikkkkee i skole idag" til at vi, en time senere kom ud ad døren. Hende helt opløst, hævet og rødspættet i ansigtet af at tude og mig sammenbidt, groggy og sikkert også rødspættet af indebrændthed og frustration. Og en stakkels lillesøster, der bare forsvandt lidt i al den ballade. Og så startede det hele forfra igen om eftermiddagen, når hun blev hentet i SFO'en.. Puha, bliver helt drænet af at tænke på det igen :S

Der er næsten på et eller andet tidspunkt i dit barns opvækst, hvor du af arrigskab afmagt frustrationer m.v, klapper dit barn en på kassen, fordi der ikke blev hørt efter, men der er så sandelig også forskel på vanrøgt og opdragelse, og man kan godt opdrage med en lussing. Der kan ikke opdrages med regulær vold/tæsk, fordi man ikke kan styre sit temperament i hverdagen! Jeg ved ikke om i kan se min pointe, men ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal/kan forklare det. En flad på rette tid og sted, gør ikke skade : til møe: hvordan skal dit barn vide at det gør ondt på dig at blive slået, hvis du ikke slår igen??

Til Frederik: Hvordan kan man vise børn, at de ikke må slå - ved at slå dem? Hvis dine børn oplever, at du slår, når du bliver vred nok, vil de selvfølgelig gå ud fra, at det er okay at stikke "en flad", når de selv bliver sure. Børnene skal såmænd nok finde ud af, at det gør ondt at blive slået på, når de kæmper om legetøjet med de andre børn på deres egen størrelse i vuggestuen. Hvordan kan man retfærdiggøre at slå på et væsen, der er så meget mindre og fuldstændig forsvarsløst? Jeg kan forstå, at man kan blive så frustreret, at man ikke ved, hvad man skal gribe til - og så er det, at man skal finde en bøjle at bide i!

Er fuldt ud enig med de fleste her om at det bare IKKE er i orden at slå på nogen som helst. Heller ikke for at vise at det gør ondt. Men er også enig i at jeg da flere gange har tænkt på det og har været tilpas frustreret og trængt op i en krog til at jeg måtte tælle til 10 eller gå min vej og skrige ned i min hovedpude. For vold er bare ikke en mulighed i min børneopdragelse!! Kan godt genkende det med en grædende og skrigende unge. Er virkelig glad for at høre at det ikke er mit barn der er helt vildt unormalt. Min datter på 3½ kan starte dagen med gråd. Alt siges med gråd, også helt almindelige ting. Hvis jeg siger bukser, siger hun kjole, hvis jeg siger sko, siger hun støvler og sådan bliver hun ved med alt. Skal være rasmus modsat hele tiden. Det kan virkelig pisse mig af og få mig op i det røde felt. Men hvordan løser man det? Jeg tror ikke jeg holder ud hvis hun bliver ved til hun er 7!!!

NEJ!!! - det kunne på ingen måde og under ingen omstændigheder falde mig ind at slå mit barn - eller nogen som helst andre børn eller voksne for den sags skyld. Uregerlige og "umulige" børn, som bare ikke gør, som man vil have dem til, gør som oftest ikke dette for at genere den voksne, men for at opnå en eller anden form for hjælp. Barnet ved det måske ikke selv, men i virkeligheden efterspørger barnet noget forståelse og noget nærvær fra den voksne. De fleste voksne/forældre (og især dem der slår!!!) kan jo tænke lidt over, hvordan de behandler deres børn. Manglende nærvær, kærlighed, omsorg og opmærksomhed fører uundgåeligt til et barn, der græder mere, provokerer mere og laver mere ballade. Jeg arbejder selv 40-50 timer om ugen og har en stresset hverdag med meget lidt tid til mig selv. Alligevel prioriterer jeg mit barn i en time hver eneste dag, når jeg kommer hjem, forstået sådan at jeg sætter mig ned og leger med hende, hører på hendes historier eller bare krammer i sofaen. Jeg har fået et barn, og jeg bør være voksen nok til at tage hånd om hende på en ordentlig måde - også når hun er umulig. Forældre, som slår deres børn, bør søge behandling hos en psykolog - OMGÅENDE. Det er i øvrigt tragisk, at Dansk Folkeparti endnu engang lever op til de mange kedelige fordomme om deres medlemmer og vælgere. Jeg er næsten ked af at sige det, men det bekræfter jo kun, at DF'ere i langt de fleste tilfælde er en flok ubegavede tabere. Jeg har ondt af dem og især af deres børn.

Til dig, der eftersprøger gode råd mht. din søn der slår. Jeg har altid forsøgt med at se efter årsagen. Hvornår er det, barnet slår? Hvilke situationer? Jeg har haft det samme problem i en kortere periode, og jeg indså, at det var min datters forsøg på at få mit nærvær og min opmærksomhed i en for mig stresset periode. Da jeg satte mig ned og gav hende den opmærksomhed hun higede efter fra sin mor, så forsvandt hendes trang til at slå mig, som dug for solen. Det er et forsøg værd - og ALT er bedre end at slå.

Til Frederik: Tænk at du vil tillade dig selv, at slå på nogen, der i alle henseender er svagere end dig selv. Hvorfor tror du, at dit barn opfører sig umuligt i den grad, at du føler, du er nødt til at slå ham/hende? Det er sandsynligvis noget, der grunder 100 % i din egen opførsel og opdragelse af barnet. Prøv at se lidt på dig selv. Der er sikkert en hel del ting, du kan ændre på, og som konsekvens heraf, vil dit barn sikkert også ændre opførsel. Desuden: Børn er børn - og nogle gange kan de blive frustrerede over alverdens ting. Det er din opgave - SOM DEN ANSVARLIGE VOKSNE - at hjælpe dit barn ud af frustrationerne og ikke tilføre endnu flere frustrationer. Jeg er ligeglad med om det "bare" er en lussing. Du synes sikkert alle de andre forældre herinde, som taler imod vold mod børn, er nogle sukkersøde kællinger, men NEJ - det er DIG, der er gal på den! Ved at slå dit barn, når du mener barnet gør noget forkert, finder barnet nok ud af, at det ikke må gøre det, som det gjorde. Men barnet får ALDRIG nogensinde en forklaring på hvorfor - og det er edderdæleme pissedårlig børneopdragelse og virkelig SLØJ STIL af dig! Jeg håber VIRKELIG for dine børns skyld at du får noget professionel hjælp til at styre dit tilsyneladende totalt utilpassede temperament. Det er simpelthen ikke rimeligt, at slå på børn - uanset hvad! Løb dig dog en tur eller anskaf en boksebold, hvis du virkelig mener, at du skal bruge vold.

Uendelig uendeligt trist, at nogen vil slå samfundets svageste. Med den begrundelse at de skal opdrages. For hvis ens kone slår, skal man da slå hende igen - så hun kan lære at det må hun ikke?? Børn er BØRN, det er vores pligt at lære dem rigtigt og forkert, uden at tilføre dem ar, og det kan de sagtens få ved at få en endefuld og en lussing. Heldigvis er det ulovligt her i DK - og hvis jeg ser den slags, så blander jeg mig. Tænk, at man kan forsvare at slå på børn - og tænk at der er børn der skal vokse op, med voksne der synes det er ok. Og tænk at man virkelig vil ty til den slags, for at få barnet til at høre efter - den slags kan gøres på så mange andre måder - MAN SLÅR IKKE BØRN (eller nogen andre)