MAMMARAZZI skrev:
NikiFin skrev:
kongster skrev:
Altså hvis du synes, du lægger dig ud med Vorherre, hvis du opdrager på dine børn, kan jeg godt forstå, du føler det er svært.
Mit dansk er ikke så godt, jeg forstår ikke hvad det du siger betyder :blush:
Jeg mener alle børn har KRAV på, at blive opdraget - og det betyder nogle gange også nej til noget så småt som en slikkepind.
småt måske for mig, dig og dit barn, men store for mine
De har krav på det, for det hjælper dem til at begå sig i samfundet og blandt kammerater.
de ved godt hvad er godt og dårligt, men måske forstår de ikke endnu hvor vigtigt det er, vil ikke acceptere det og prøver hele tiden at bevise sig selv og andre at det kan være anderledes. Bare mere stædige end dine og de fleste du måske kender.
Mine børn ved udmærket godt, at nej er NEJ !!!
Det tager ikke mange gang nej, at lære det - og det frigiver så meget tid til andre ting at bruge tiden til, end at diskutere.
her tager det mange gange og stædig virker ikke. Efter de havde hørt 10 gange nej til noget ryger de på det andet værelse fordi jeg gider ikke at høre timevis at de gentager det samme. Og det sker sker hver dag mindst 10 gange. Så er jeg sikker på at de ved godt hvad der sker hvis de fortsætter med samme men de fortsætter bare hver dag.
Men altså vi skylder vores børn at lære dem, hvordan man omgås andre mennesker.
jeg lære dem hele tiden
I denne uge har min datter gået til noget, og der var én bestemt dreng som ALLE lagde mærke til - og det var absolut ikke for noget godt.
Han var over det hele, snakkede når børnene skulle være stille og var alle andre steder, end der hvor han skulle være.
Man kunne se de andre forældre se på hinanden,rulle med øjnene og smile opgivende - de der stod for aktiviteterne havde også svært ved at skjule deres følelser for drengen..
jeg har oplevet det samme med mit barn. Men jeg var efter ham hele tiden og det eneste jeg kunne gøre var at gå hjem med ham. Men det ville jeg ikke præcis denne gang fordi det er det nemmeste man kan gøre, og jeg ville have at han ser på de andre hvordan de opfører sig og lære af dem. Hvis vi sidder hjemme hele tiden og blander ham ikke med mennesker lære han aldrig noget fordi man lærer af folk og ikke af bøger og råd. I hver fald ikke de fleste folk er villige at lære af råd eller af mor og far.
Selvom hans mor var der, gjorde hun intet - så hvor skulle drengen have lært at man skal holde mund, når der er nogen der giver en besked, blive i lokalet osv.
måske fordi hun ved at lige meget hun gør eller siger hører sønnen ikke efter og det eneste måde at gåre de andre forældre tilfredse er at forlade rummet sammen med sit barn.
Den dreng blev fravalgt flere gange i den uge, fordi der ikke var nogen der gad ham - og det er jo i virkeligheden synd for ham, men sådan er den virkelige verden altså bare.
hvis han altid bliver fravalgt hvorfor så lærer ham ikke af det. Er det hans mor skyld igen at han er ligeglad at blive fravalgt?
Det ønsker jeg ikke for mine børn - derfor opdrager jeg dem, så jeg kan være bekendt at have dem med alle steder...
det ønsker jeg mine heller ikke. Men jeg er åbenbart ikke almægtig
Den mindste er selvfølgelig stadig 'på vej', men den store ved udmærket godt, at hvis vi skal sidde stille og lytte, når der er nogen der giver informationer - tjah så er det dét vi gør, ellers går vi hjem.
Det har hun prøvet én gang, og det var ikke spor sjovt ;)
mine prøver det samme hver dag. Hver dag vil de gærne læse historier men de hører aldrig efter derfor stopper jeg med læse. Og det er sket 2 år nu og fortsætter. Hvorfor lærer de ikke af det, hvad synes du?
Anmeld
