Åhh nej, skal han gå i skole med min dreng

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

16. april 2009

Opus-specialist-vb

Stine; superskønt indlæg. Får helt myrepatter af din fortælling. Jeg har det selv lidt sådan med en dreng i den mindstes, nu, fritidshjem. Irriterende møgunge, ham den anden. Slår, sparker, råber. Også til og af os andre forældre. En dag spurgte min søn så, om han ikke måtte invitere ham hjem. Og jeg anede ved gud ikke, hvad jeg skulle svare. For jeg gider ham ikke. Gider ikke konfrontationerne. Og min søn var derhjemme engang og han blev ringet hjem, fordi det ikke fungerede mellem min søn og ham. Meget småligt, ja. Men lige der, havde jeg måske ikke overskuddet til at ha' ham. Og jeg er så ikke typen, som opfordrer min søn til at invitere ham hjem. Det skal han selv styre/lære. Men du har helt ret. Være proaktiv i stedet for. Kunne bare ikke selv holde den holdning på plads lige netop der.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. april 2009

Mais-vb

Stine FANTASTISK indlæg. Og det er skønt når en klasse og forælder + underviser kan rumme dem der er anderledes. Det er dog ikke altid det kan lade sig gøre med succes og det kan være den enkelte elev, de andre børn eller underviser, der betaler prisen. Så det er også vigtigt at være opmærksom på hvor grænsen går og forsøge at finde et andet undervisningstilbud eller støtte i klassen til den elev der måtte have brug for det, hvis det bliver nødvendigt.

Anmeld

16. april 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Jeg vil godt lige sige, at jeg SELVFØLGELIG ikke udtrykker min bekymring overfor min dreng. Det kunne jeg aldrig finde på. Og jeg ved jo heller ikke, om der er noget problem. Men jeg fik bare den der ”Åh nej ” fornemmelse, da jeg fik at vide, de skal i samme SFO. Der er også en lille stemme i mit hoved, der siger, at der sikkert er børn med større problemer i skolen. Måske er min dreng mere skoleklar, end jeg er…? WebDebattør jeANNE

Anmeld

17. april 2009

Bellis-vb

I bund og grund, er det jo skide synd for drenge og hans forældre. For det er ham, der vil blive tabt på gulvet. Selvfølgelig kan det give uro i klassen og give problemer. Men når nu din søn er en dreng, der passer ind i den alm. folkeskole, ja så har han da en god mulighed for at komme godt ud på den anden side. Det har ham den anden knægt måske ikke. Hvis nu, man starter med at få en god dialog med klasselærern og de andre forældre. Om det sociale i klassen, om læringsprocessen,om rummelighed og den slags. Så kan man måske være med, til at præge hverdagen og gøre det nemmer for alle. Jeg siger ikke at det bliver let - men når vilkårene er sådan, så må man gøre sit til at børnene trives. Det er desværre ikke altid lige let, at få sine børn ind på specialskole. Der er mange om budet og der er også en hel del økonomi i det. Og det går altså ud over de svageste. Ikke at dem der har en rigtig høj intilligens ikke glemmes, for det gør de ofte, men det er under andre forudsætninger.

Anmeld

19. april 2009

Frede-vb

Da min datter kom i 1. kl., startede der en dreng, som halter bagud både fagligt og socialt. Det går i den grad dårligt i klassen, fordi drengen slet ikke finde sig til rette. Klassen var bare så god før - det var derfor man mente, at den sagtens kunne rumme drengen... Forældrene nægter at lade ham komme i centerklassen. Han har på en eller anden måde set sig gal på min datter, så hun mærker hans 'kærlighed' hver dag. Hun er sådan et stille myr, der finder sig i alt, så det går bare godt:( Vi har til en nylig skole-hjem-samtale fortalt lærerne, hvor ringe vi synes det er, at det skal gå ud over vores datter, men som læreren siger, er det kun os forældre, der kan stå sammen for at få ændret på tingene. Det vidste jeg jo så godt, for jeg er jo selv lærer. Hvis forældrene ikke spiller med, er der stort set ikke noget at gøre. Rummelighed og inklusion i den danske folkeskole skaber virkeligt mange problemer. Der er hverken tid eller resourcer til sådan noget, så derfor kan det kun gå galt.

Anmeld

19. april 2009

Ajna-vb

Da jeg gik i skole, gik jeg i klasse med en pige med Downs fra 1. til omkring 6. klasse. For vores klasse var det bestemt en positiv ting - Vi fik en masse værdier og lærte at tage hensyn. Vi fik en tolerance, som ellers kan være svær at lære..... Men det skal også tilføjes, at jeg gik i en privatskole, hvor overskuddet måske nok var lidt større end i visse folkeskoler. Derudover var der i nogle af timerne tilkoblet en støttelærer til pigen, og stort set alle forældrene var ressourcestærke. I en almindelig folkeskole, som jo SKAL kunne rumme alle børn, forstår jeg så udemærket bekymringen, for det går jo ud over resten af klassen, hvis ressourcerne skal bruges på den svagere elev. Og så er det at man kan blive så forbandet over at budgetterne er skåret så kraftigt på dette område, for i mine øjne går det altså ud over alt for mange elever - og mon det virkelig er billigere i sidste ende?

Anmeld

19. april 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Til Frede Åh nej, hvor er det surt for jer. Er det så slemt, I overveje, om jeres datter skal skifte klasse? Det er faktisk noget i den stil, jeg frygter. Jeg kende bare mit barn godt nok til at vide, at han bliver tiltrukket af de urolige elementer. Han er altid frisk på ballade, men han starter ikke selv den ”dårlige” ballade. Så jeg er meget opmærksom på, hvem han er venner med. Lige nu har han kun gode venner, derfor er han en helt almindelig dreng, der kun laver noget ”sødt” ballade. Men i børnehaven var der på et tidspunkt en grænsesøgende og lettere utilpassede dreng, og han blev selvfølgelig hurtigt blevet min drengs bedste ven:angry: . Og jeg skal lige love for møgungens dårlige opførsel, smittede af på min ”søde og altid kære” dreng:dry: . WebDebattør jeANNE

Anmeld

20. april 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Kender I det, når man får ens fordomme bekræftet. Her I aften har min dreng så leget med ”den dreng” på legepladsen. Men så kommer min søde dreng løbende hjem, og siger, at nu vil han ikke lege mere med ”den dreng” mere. Nå hvorfor ikke, spørger jeg. Han har tisset på mig, siger min dreng så. Og ganske rigtigt, hele bagsiden af min drengs bukser sejler i urin. Jeg er bare ikke rummelig nok til den slags møgunger. Min mand, der jo er en vaskeægte curlingfar, ringede og snakkede med forældrene, som selvfølgelig beklagede. Men rrr, hvor er det træls at få sine fordomme bekræftet. Og jeg tænker igen "Åhh nej, skal han gå i skole med min dreng" WebDebattør jeANNE ja ja, jeg ved godt, jeg er et dårligt menneske - beklager- og vasker tissetøj:ohmy:

Anmeld

21. april 2009

Bellis-vb

Du da ikke et dårligt menneske. Det er ji nemt nok, at være rummelig, når det ikke er ens egen børn det går ud over. Jeg ville da også blive tosset over sådan noget - og helt ærligt, nogen børn er jo bare ikke det bedste selskab. Jeg kan da også se, at min den store, bliver præget en del af de store i SFO'en, og nogen af de andre drenge tager det meget til sig - og ja, så vil jeg da helst ikke, at han er for meget sammen med dem. For selv om ens børn er fornuftige og alt det der, så er de børn og letpåvirkelige - især over for vennerne. Håber jeg præger ham bedre, så han kan håndtere det. Men helt ærligt, der er sgu da heller ingen, der skal tisse på min søn - hvor nedværdigende. Og nu har din søn jo så selv set, at han ikke er en god ven - og holder sig måske fra ham.

Anmeld

21. april 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Grunden til jeg mener, jeg er et dårligt mennesker, er at ”den dreng” ikke er normal. Jeg ved ikke om han har en diagnose, eller om han bare er lidt bagud. Fx viste han ikke, hvem min dreng var, selvom de legede sammen for en uge siden, og han undrede sig over, at min dreng kendte hans navn! Så det er i den forbindelse, jeg syntes, jeg burde være lidt mere rummelig overfor ”den dreng”. Men jeg er ret uafklaret overfor, hvordan man skal takle anderledes børn. Skal man give den længere snor, eller kortere? Jeg er klar over, jeg ikke kan forlange det samme af ”den dreng” som jeg kan af andre børn. Men hvor går grænsen? WebDebattør jeANNE

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.