Andre hjemmegående ??

Sødt indlæg Bibi , tak for det :) Men den tanke gang som ligger bag de indlæg siger sgu mere om dem end det gør om mig og min mand :laugh: Er fløjtende ligeglad med hva de tænker omkring det :)

Man skal altid bare gøre hvad man selv har det bedst med, og så skide på andres meninger! Sådan har jeg altid selv levet, og jeg synes det er den måde der gør mig gladest.. Som når jeg fortæller fremmede at jeg er hjemmegående! - Gu vil jeg da ej stå og forklare at jeg selv betaler, at jeg altså har en uddannelse og kan komme i arbejde i morgen hvis det er dét jeg vil. Det rager ikke nogen. Hvis de vil tro jeg bliver forsørget af manden, jamen så fint med mig. De må også tro jeg er kontanthjælpsmodtager eller fleksvisiteret osv. Synes ikke jeg behøver at forklare mig...man ved jo altid i sit hjerte hvem man er og hvad man står for. Og den ene hjemmegående er jo ikke lige som den anden. Udgangspunkterne kan jo være forskellige, men vi vi er jo stadig i samme båd:)

E C skrev: Jeg har selv valgt det og folk kigger på mig som om jeg udvikler bylde pest i selv samme øjeblik af en eller anden mystisk årsag Hvad er din oplevelse når du har fotalt du går hjemme ? Nå, det var da ikke for at pege fingre eller noget. Jeg ville bare svare på, hvad jeg tænker, og det er altså ikke noget med bylder eller pest. Jeg tænker bare, hvordan får man råd til det? Vi kunne ikke klare den på én indtægt, og jeg kender ingen, der kan klare den med en indtægt. Men fedt hvis der er nogen der kan, og direktørfrue lyder ikke negativt i mine øre. Er direktørfrue et negativt ord….efter 10 år med bogerlig regering, det syntes jeg ikke? Anyway, hjemmegående er et valg, jeg ikke har. Misundelig – måske. Beundringsværdigt – helt klart. Ej, hvorfor syntes I direktørfrue lyder provokerende? Direktørfrue, er da noget godt! WebDebattør jeANNE

E C skrev:

Det er da godt nok helt vildt så mange foredomme der herinde omkring at være hjemmegående

Kan da ikke se at der er så mange fordomme (måske bortset fra den med direktørfruen). Resten er da bare forskellige holdninger :huh: Er i øvrigt enig med Helene, ville heller ikke bryde mig om at blive forsørget. Men hvis begge parter mener de bidrager med noget lige værdifuldt til familielivet, er det jo fint. Det ville bare ikke virke for mig.

Hvordan vi har råd ka jeg ikke se vedkommer nogen herinde :) Hvis skaffe dyr og direktør frue ikke er fordømmende så ved jeg sgu ikk. . . . Nu var det faktisk også andre hjemmegående jeg efterspurgte men ka da forstå det heller ikke er her jeg finder dem Nu vil jeg så gå i seng for mit skaffe dyr skal jo sendes tidligt ud af døren i morgen når han jo skal forsørge hele flokken og jeg skal under administration økomomisk igen Go nat B)

Jeg synes heller ikke Direktørfrue er særlig fordømmende. Jeg synes bare den var sjov, fordi jeg kom til at tænke på min hårdtarbejdene kæreste i shawarmabiksen, der sveder for en løn der ikke engang kan matche direktørens forbrug af A4 ark.... :laugh:

Jeg ville ønske, jeg kunne være ”skaffedyret” og min mand ville være hjemmegående. Det tror jeg ville fungere ret godt i vores familie, det er bare ikke en mulighed. Da jeg var barn, var der mange mødre der var hjemmegående eller halvtidsansatte. Jeg syntes, det er lidt synd, at så få mennesker har mulighed for at tage det valg i dag. Jeg går klart ind for en slags borgerløn for hjemmegående husmødre/fædre. Det er jo alligevel så meget tilskud til institutionerne, hvis man kunne give institutionernes tilskud til de hjemmegående, var der nok flere, der kunne tage det valg. WebDebattør jeANNE

Begge mine forældre er/var læger, og de var næsten aldrig hjemme. Istedet havde jeg en Nanny, som jeg næsten kan komme i tvivl om, havde mere præg på mit liv end mine forældre... Samtidig arbejdede min forældre i Austin, og køreturen hjem var på 2,5 timer, hvorfor de ofte blev på hospitalet. Ellers kom min Far hjem, ellers kom min Mor hjem..... Som barn tænkte jeg altid, når jeg bliver voksen vil jeg ikke arbejde så meget, at ungerne skal passes så meget af andre. Men det var lettere tænkt end handlet!! Mit første hold børn, så jeg egentlig heller ikke så meget til, desværre. De havde ofte lange dage i institutionen, var trætte da de kom hjem, fik mad, lidt leg, bad og kom i seng... Og selvom vi havde ferier, så havde jeg min personsøger (jaaa, det var den gang), som på én eller anden måde, altid fik noget at skulle have sagt.....enten skulle jeg ringe tilbage, ellers skulle jeg sende noget tilbage osv. De var i lange perioder mest hos min Mor, som jo flyttede til Danmark da min Far døde - så hun har helt klart været mere for sine børnebørn end hun har været for mig.

Jeg går også hjemme :), og reaktionen er omtrent den samme som jeANNE :)... Som om jeg er et slags undermenneske, ha ha ha... har haft et meget ravlt liv, droppede ALT i januar 2008, 20 dage senere opdagede jeg at jeg var gravid :) - der er sq en mening med det hele ;). Èn spurgte vidst hvor i landet ?! - lidt uden for Odense :)

Øh, prøv nu at forstå piger...JeAnne mente ikke noget negativt med "direktørfrue"... Der er bare mange, der kan have svært ved at forstå, hvordan man kan have råd til den FRIHED, det er at være hjemmegående. Selvom man ikke selv ønsker at gå hjemme, kan man jo godt misunde den økonomiske frihed, der tilllader det! Er ikke selv hjemmegående, men syntes da det kunne være rart i en periode...tror dog jeg ville blive kulret i længden. :P Og jeg har da fundet en masse herinde, der skrev de var hjemmeående, så jo, det var her du skulle lede ;)