Stress - hvad tænker du?

Godt gået Kongster:) Man skal passe på sig selv - før man kan passe på andre og sit job. Og ang. det med ansvarsfølelse. Jamen, det begynder jo ofte at gå galt, når arbejdet fylder derhjemme og derhjemme fylder på arbejdet. Man skal kunne skille det ad. Jeg er syg når jeg er syg. Men jeg pjækker ikke og hvis jeg skal fejre fødselsdag eller andet, så tager jeg omsogsdag eller fridag. Men mit arbejde er ikke mit liv - min familie kommer først. Hvis jeg tog mit arbejde "med mig hjem", så ville jeg gå ned - det kan jeg ikke holde til, rent menneskeligt. Både leder og medarbejder har et ansvar - bestemt. Men hvis der er dialog, aftaler, retningslinjer og kompetente ledere - så vil det oftegå godt, et langt stykke hen af vejen. Men de færreste der får stress - får det kun af arbejde - ofte er der flere ting i det, flere bække små.......

Hej Kongster Super godt gået af dig - og din chef. Personligt mener jeg bestemt ikke, at man er "svagpisser", hvis man får stress. Tværtimod faktisk. Typisk er det jo de personer, som er meget pligtopfyldende og som har en meget stor grad af ansvarsfølelse (og lidt perfektionisme), som bliver ramt. Jeg har set en kollega i øjnene i ugerne op til at hun gik ned med stress. Og det var bestemt ikke et rart syn!! Når nogle mener, at det bliver "dem mod os", så hænger det måske sammen med, at medarbejderen har fået så dårlige rammer til at klare sit arbejde, at man ikke kan nå det. I ovennævnte tilfælde havde vi kolleger flere gange påpeget over for hendes chef, at der skulle gribes ind - men intet skete. Derfor var det i høj grad ledelsens ansvar. I andre tilfælde vil lederen være uden skyld fordi medarbejderen selv har påtaget sig mere og mere ansvar uden at gøre opmærksom på, at korthuset var ved at vælte. Men stress skal bestemt tages alvorligt - og kan man handle inden man kommer så langt ud, som du kom, bør man gøre det.

Kongster - hvor er jeg bare glad for at høre, at lægebesøget og besøg på arbejdspladsen gik godt og du nu er sygemeldt. Det er så vigtigt at tage det med stress alvorligt. Jeg blev sygemeldt da jeg ventedede mit sidste barn - på det tidspunkt troede jeg, læge og arbejdsplads det var relateret til min graviditet og min stofskiftesygdom. Da jeg havde holdt et års barsel og kom tilbage blev jeg sygemeldt efter 1½ uge på job. Stress og depression var hvad læge, psykolog og psykiater er budt ind med og at min første sygemelding ikke kun handlede om graviditet og stofskifte. Først nu hvor det er kommet lidt på afstand kan jeg se hvor dårligt jeg har haft det. Jeg gik alt for længe inden jeg blev sygemeldt den første gang, da jeg havde det rigtig dårligt med at være den der skulle give op og jeg er ikke i tvivl om, at jeg slet ikke ville være blevet så syg, hvis jeg havde sagt stop noget før. DERFOR - godt du har trykket på pause nu OG husk det tager tid at blive bygget op igen. Hvis du bliver tilbudt at komme til psykolog er det også en rigtig god idé. Tror faktisk alle (også helt raske) mennesker kan have glæde af det....på hver deres måde selvfølgelig. Undskyld hvis mit indlæg blev lidt rodet, det var fordi jeg ville gøre det kort...og følelserne lige vælter ind over mig.

Tak for svar til alle.. Jeg er jo stadig sygemeldt og har det lidt mærkeligt med ikke at skulle på arbejde i morgen. Men her i påsken fik jeg en hilsen fra arbejdet. De sender god kaffe, god vin og et gavekort på 2000 kr til Skodsborg kur- og spa. Nice!! Og en god kollega har forbudt alle andre at ringe til mig, så al kontakt går gennem ham. Og alle mine mails bliver sendt videre til chefen, så jeg skal INTET tage mig af. God arbejdsplads jeg har mig!

Nøj, hvor er du heldigt stillet. Godt du er glad for det. Og godt, at de er gode for dig også. God bedring.

Ja for dælen da!! Dejlig arbejdsplads og godt du bliver taget seriøst og endda også bliver forkælet, og hele vejen bliver respekteret. Vigtige ingredienser for bedring!