Hvorlænge på hospital efter fødsel?

Første gang var vi indlagt i 5 dage - det var svært for mig at få amningen til at køre. Anden gang fødte jeg ambulant. Tredje gang fødte jeg hjemme. Fjerde gang var vi indlagt i to dage - meget mod min vilje.

Første gang i 3 dage, de skulle måle infektionstal på Alma. Havde håbet vi kunne komme hjem næste morgen, men det 'måtte' vi ikke. Far var medindlagt og vi havde en stur for os selv. 2. gang, havde jeg håbet det blev ambulant, men Adam skulle have målt blodsukker i et døgn, så efter et døgn tog vi hjem. Far var alene hjemme og Alma hos mormor og morfar. Sygehuset tilbød mig flere gange at jeg gerne måtte blive for at få hjælp til amning, da jeg stoppede allerede efter en måneds tid med Alma. Havde bare brug for at være mig(os) selv, og gå rundt med bare 'slaskebabser', uden at nabopatientens mand og familie kunne følge med.

Helt klart et vigtigt emne! Jeg beklager, at der nu kommer en lang smøre, men jeg kan ikke lade være. Og jeg håber, hvis der er andre der har lignende historie, at de om ikke andet så kan læse og mærke, at de altså IKKE er alene. Historierne skal ud. Jeg forstår stadig ikke, at nogle kloge politikere mener, at det er pengebesparende at sende nybagte førstegangsforældre med små guldklumper hjem for tidligt. Især ikke når antallet af genindlæggelser er steget så drastisk. Jeg fødte på Hvidovre for to år siden. Det endte med akut kejsersnit ovenpå flere dages veer, suk! Men vi fik en frisk og sund dreng. Vi kom op på stuen kl. 5 onsdag morgen, og det allerførste jeg spurgte om var, hvor lang tid jeg måtte blive. Svaret jeg fik beroligede mig, da den venlige hvad-hun-så-end-var sagde: 'Du bliver udskrevet, når amningen kører'. Men amningen drillede og vi kæmpede og kæmpede. Selv en garvet sygeplejerske (som skulle være rigtig god til det der med at hjælpe i gang), gav op og stak mig en flaske erstatning. Jeg havde det så skidt og lavede ikke meget andet end at tude og kæmpe. Da vi nåede fredag morgen - altså to døgn senere (hvor amningen stadig ikke var i gang), blev vi bedt om at pakke sammen, for vi ville blive udskrevet. Det allersidste vi skulle gøre inden vi tog derfra, var at få ham vejet. Han havde da tabt 9% af sin fødselsvægt. Jeg græd som pisket og tryglede og bad personalet om at få lov at blive. Grænsen for hvad de må tabe sig er 10%. Der var ikke noget at gøre og ud røg vi. Og så kunne jeg skrive MEGET mere om de efterfølgende dage, men jeg springer til tirsdag, blot for at nævne, at der blev vi genindlagt. Jeg håber ikke, at jeg skræmmer nogle - det er slet ikke min mening. Jeg har dyb respekt for de førstegangsfødende, som har mod på og lyst til at tage hjem hurtigst muligt, og jeg synes da helt bestemt også, at de skal have lov. Men der skal i hvert fald også være plads til dem, som slet ikke er klar til det. Vi var fire ud af fem i mødregruppen, som blev genindlagt på Hvidovre. Bum.

jeg fødte tirsdag eftermiddag, og torsdag morgen blev vi enige om at jeg skulle hjem. dog blev det eftermiddag inden de havde tid til at udskrive mig.

jeg mistede lidt mere blod end man helst må, og var derfor meget svimmel det første døgn, hvilket gjorde at jeg blev.

det var så kedeligt at være indlagt. og jeg var sådan set klar til at tage hjem onsdag morgen - så var der også en til ledig plads ;)

min oprindelige plan var dog at blive en uges tid, men det var der slet ikke behov for.

Min Lilli blev født 37+0, dvs. 3 uger før termin, så vi skulle først have knækket vægtkurven og have amningen op at køre, inden vi måtte komme hjem. Ellers var der dog ikke nogen komplikationer.

Vi var indlagt i 9 dage, og det var nok lige et par dage for længe for mit vedkommende, men vi rendte ind i en weekend.. :)

Med Oliver var jeg der i 4-5 dage, var ikke helt tryg ved at skulle hjem før det, da jeg skulle være alene mor, og det var lidt skræmmende. Men de var super søde på sygehuset, og tror nu nok jeg kunne være blevet der længere.

Med Alexander tog jeg hjem efter 8 timer, ville gerne hjem så jeg kunne være sammen med Oliver og farmand (englænder). så der ikke ville blive nogle kommunikatinsproblemer mellem de 2 :)

Begge mine fødsler gik meget hurtigt (2.5 time fra 1 ve til baby var ude), og amning forløb perfekt med begge.

3 gang som bliver her til august regner jeg også med at tage hurtigt hjem, synes jeg slapper bedre af herhjemme, men nu må vi se om jeg overhovedet når afsted på sygehuset :)

Har født på Roskilde sygehus begge gange, og har intet negativt at sige om det. Med Alexander kom vi aldrig op på barselsgangen, for der var så roligt, så vi blev på fødestuen i de 8 timer. :)

Mener bestemt det er forkert at sende specielt førstegangsfødende hjem før de er parate til det! Det er et sted der på ingen måde må spares på!

Jeg fik lov til at blive 2 døgn. Jeg havde fået planlagt kejsersnit. Ville gerne have blevet lidt længere, men det par vi delte stue med kunne vi ikke rigtig dele stue med (lyder sikkert forvirrende), så vi ønskede at tage hjem og få ro på. Deres dreng skreg meget, var syg og de fik hele tiden besøg af familie og læger, som alle skulle forbi os...

Nu ønsker jeg bare at vi havde holdt ud, for måske amningen så havde endt med at fungere. Vi var også lige ved at blive genindlagt pga trunten tabte sig så meget. Så det havde sikkert været gavnligt at blive lidt længere tid.

Jeg skal føde sidst i september, efter planen, og i Esbjerg er det sådan, at med mindre der er nogle komplikationer, så bliver man sendt hjem senest 6 timer senere, dog kan man 'kræve' at være der 24 timer, dvs. hvis du insisterer så bliver du ikke sendt hjem.

Jeg er jo gastric bypasset, og har nogle problemer med forstoppelse her i graviditeten, så jeg har bedt om at jeg har muligheden for at være der et par dage, hvis jeg har brug for det. Og det mener jordemoren at jeg har ret til, fordi jeg er en af de patienter de kategoriserer som mediciner, på fod med diabetikere. Det er vigtigt at maven fungerer og at jeg kommer til at spise ordentligt siger hun!

 

Men måske har jeg bare lyst til at tage hjem, og så gør vi det!

Fødte ved kejsersnit 1 oktober 2008 kl 10.20, var den første dag gakket total ud på morfin, men var næste morgen super klar til at smutte hjem. Ville simpelthen ikke være der et sekund længere end højst nødvendig. Skulle bare hjem og lære den lille ny at kende. Var skide irriteret over al den stilhed og tøffen rundt. Følte mig fed og lasket af ikke at røre mig ... 

Jeg fødte den første en fredag og valgte at blive udskrevet om mandagen, der var for meget uro omkring os, amningen fungerede ikke før vi kom hjem, og kunne være os selv.
Nr. 2 blev også født en fredag kl. 01.56 og kl. 06.00 kørte vi hjem og tog allesammen en lur.