Da vi havde fået Sigrid, var vi på sygehuset i ca 1,5 døgn og tog selv hjem, vi syntes ikke at vi gad være der længere. Det skal siges at det havde været en nem fødsel og amningen var godt i gang. Patienthotellet på Herlev er ikke så hyggeligt som ens eget hjem, og på det tidspunkt boede vi i Herlev, så hvis der skulle ske noget så var vi ikke langt fra sygehuset.
Da Dina kom til verdenen, var det ambulant. Hun er født kl 15:15, og vi var hjemme ca kl 19. Jeg var frisk efter en nem fødsel, og for mig var det ikke noget problem at tage hjem hurtigt.
Men jeg kan godt se at der er mange der vil have det svært når de mere eller mindre bliver sparket ud efter få timer. Det værste jeg hørte i dag, var at man i sønder jylland (tror jeg nok), vil have at første gangs fødende skal føde ambulant. Er de ude på at få endnu flere genindlæggelser, fordi amningen ikke kommer i gang, og de stakkels forældre ikke ved hvad der er normalt og ikke er normalt, for en lille nyfødt? Jeg syntes at det er det helt forkerte sted at spare!
Anmeld