Dårlig mødregruppe

Jeg har prøvet to mødregrupper: Første gang var vi alle førstegangsfødende, og vi havde det virkelig fint sammen, og de fleste af os så hinanden ca. hver anden uge i et år - derefter mødte jeg den ene eller anden på gaden og fik en sludder, men så flyttede jeg, og så var det slut. Anden gang var vi meget mere forskellige i gruppen; både første- og andengangsfødende, én havde fået hjælp til at blive gravid, én havde et for tidligt født barn, børnene var også meget spredt i alder. Der har simpelthen været meget langt mellem babyerne lige på det tidspunkt, så der var ikke noget for sundhedsplejersken at vælge imellem... Jeg flyttede, da min datter var 5 mdr., og så var det også slut med mødregruppen. Den "mødregruppe", som jeg har holdt fast i, stammer fra et forældreforberedelseskursus første gang. Her er vi tre familier, der har holdt ved og nu ses 5-6 gange om året; vi har alle i mellemtiden fået barn nr. 2 - og så tager vi i zoo eller i svømmehallen eller inviterer til fødselsdag - eller snakker bare. Jo, mødregrupper er gode og vigtige. Men kemi er altså utroligt vigtig - man bliver ikke bare venner af at få barn samtidigt!

Jeg går i en ung-mødregruppe der henvender sig til unge mellem 15 og 23, og da jeg fylder 23 på lørdag er jeg en af de ældste i gruppen.. Men samtidigt virker de andre utrolig modne, så vi fugnere fint sammen :)

Jeg er glad for min mødregruppe. vi er alle sammen første gangs, jeg er bare den eneste der fik kejsersnit. så til tiden når de sidder og snakker om hvordan fødslen var, der kan jeg ikke være med. Vi startede 7, nu er vi 4, til tider 5

Min mødregruppe var egentlig OK - dejlige søde med-mødre og nuttede børn, men for mig blev oplevelsen lidt 'ødelagt' af at mit første år som mor var mildt sagt rodet. Da Prinsessen var ca. 3mdr blev vi indlagt i ca. en måned da hun er hjertebarn og det var tid til at få rettet den hjertefejl hun er født med. Resultatet var heldigvis godt, men det betød at jeg i ugerne efter alligevel var lidt mere forsigtig med at slæbe hende med mig rundt i tilfælde af syge børn og vi kom heller aldrig til at gå til babysvømning med de andre. Samtidig brugte vi meget tid på at tage til efter-check og lign. Samtidig må jeg indrømme at jeg til tider sad i min mødregruppe og var ved at brække mig over de 'store bekymringer' mine medmødre havde. Var det nu det rigtige legetøj Guldklumpen fik? Måtte Charmetrolden gerne få andet end økologisk biodynamisk politisk korrekt hjemmelavet majsgrød? Min verden var bare et helt andet sted. Hvis færdiglavet frugtgrød (ja den slags med tilsat sukker!)var det værste der der kunne ske for deres barn så var/er det nok heller ikke værre.

Konteksten er altid bestemmende, og det sætter det selvfølgelig i perspektiv, når man selv er et helt andet sted med andre og meget mere alvorlige problemer. Når det så er sagt, er det vel også meget naturligt, at de andre 'bare' snakkede om passende legetøj, mad, søvn o.l.? Det er jo også en del af det at være i mødregruppe, at man netop snakker om det som optager en - og det gør passende legetøj, mad, søvn o.l. jo, når man er nybagt mor. (håber ikke du læser dette som et surt opstød eller som at jeg føler mig trådt over tæerne, det er bestemt ikke hensigten :) )

Du har helt ret - jeg er udemærket klar over at det var mig der var problembet og det er også derfor jeg ikke er bitter over at det ikke er blevet en venindeflok for livet. Og ja det er da helt rigtigt at det er langt mere normalt at gå op i legetøj og mad når man er nybagt mor end udtrapning af vanddrivende medicin.

Tja... Vil ikke sige, at det er en dårlig mødregruppe vi er havnet i. De er faktisk rigtig søde, både mødre og børn. Men der er bare ingen kemi imellem os, og snakken går virkelig trægt hver gang i starten. Ved ikke, om det er fordi jeg er den eneste med tvillinger, og ca. 10 år ældre end de andre. Det sidste plejer nu ellers ikke at være en problem i forhold til venner og veninder. Ved ikke hvad andre mg'er laver, men her er det bare en kop kaffe og lidt snak (nogle snakker bare ikke meget!) Og tiden slæber sig afsted... Synes jeg har haft meget mere glæde af veninder og bekendte med børn, og da min mand og jeg begge har gået hjemme de første 4 mdr., har jeg ikke følt mig ene og forladt, eller trængt til at komme ud og snakke med nogen. Kan forstå, at nogen er utrolig glade for deres MG. Har lidt dårlig samvittighed over, at jeg hver gang tænker - SUK! - når jeg skal afsted. Og så er det jo ikke engang noget til glæde og fornøjelse for børnene, der ligeså gerne vil være hjemme og kigge på hinanden. God december til jer alle! :P

Har hørt om dårlige oplevelser, men har heldigvis selv haft en rigtig god oplevelse. Vi var alle 1.gangs fødende og børnene er indenfor en måned. Vi startede med at være 5 mødre og er nu 4 tilbage, som dog ikke ses så ofte mere(børnene er godt 2 år). Vi har bl.a. fejret 1 og 2 års fødselsdag sammen. Det fungerede godt for os og der var god plads til at tale om både det sjove og problemerne. Man har ikke været for stolt til at sige, at det af og til ikke er lykken det hele. Personligt er jeg meget glad for at mødregruppen var en succes, jeg trængte til at tale med ligesindede - så jeg kan helt sikkert forstå frustrationen, hvis det ikke fungerer. Overvejer om jeg vil i mødregruppe med den næste - det er jo noget helt andet anden gang, men så er det jo nogle andre problematikker...

Min mødregruppe var/er god, men vi ses ikke så meget mere, nu hvor ungerne efterhånden har rundet de 2 år og vi alle for længst er startet på arbejde igen. Aldersmæssigt var spredningen knap 10 år, og vi var 3 førstegangsfødende og 3 andengangs. Vi hyggede fra første færd, så det kommer selvfølgelig meget an på, om kemien lige passer. Vi skiftedes til at lægge hus til, og så mødtes vi kl. 11 en gang om ugen, samme ugedag så der kunne planlægges udenom. Det passede med, at vi startede med at spise lidt frugt, lege med ungerne og snakke løs. Derefter spiste vi frokost, når ungerne sov, og så gik der rigtig hønsegård i den - med emner om alt mellem himmel og jord, lige fra ungerne, liv og død til hæmorider :laugh: Ud på eftermiddagen gik vi så igen hver til sit. Jeg ses nu lidt oftere med nogle fra fødselsforberedelsen, men det er ca. samme koncept.

Har lidt dårlig samvittighed over, at jeg hver gang tænker - SUK! - når jeg skal afsted.

Det var lidt sådan jeg havde det.