Hjælp - hvad skal jeg gøre? LANGT

Anonym skriver:

Det er primært også mig der bestemmer hvornår jeg har tid til at han kommer, men da han arbejder meget på skæve tidspunkter, er det også nød til at passe ind der. Jeg vil prøve det du foreslår med at gå når han er der, men det er svært når vi også er nød til at snakke praktisk når han er her.

Jeg har stadig meget stærke følelser for ham, da det jo er ham der har sluttet forholdet og har gjort det MEGET pludseligt. Jeg ved faktisk ikke som du skriver om jeg inderst inde i maven har lyst til at han kommer tilbage. Det jeg tror jeg har lyst til, det er at han får sin egen lejlighed, ikke er kærester med hende og at vi måske kunne være sammen (kærester) men ikke bo sammen og så se om vi kan få genopbygget tilliden. Men nej inderst inde ved jeg ikke hvad jeg vil.

Jeg, min og hans familie er også dybt rystet over så hurtigt det hele er gået. Ikke engang hans egen familie er klar til at møde hende den nye kæreste. Jeg synes også det var tidligt at mine børn skulle møde hende den nye, men eftersom jeg stod med det hele og tre børn, så havde jeg til sidst brug for lidt aflastning og var derfor nød til at give efter med at de mødte hende og kom hjem på weekend hos far og den nye kæreste. Jeg frygter nemlig også at forholdet går i stykker og så skal mine børn til at håndtere det også. Jeg synes de gennemgå nok i forvejen.

Først går far, så kommer lillesøster, så har far ny lejlighed og så en ny kæreste. Men de tager det sku flot trods alt. Men jeg tror dog stadig der kan komme en reaktion.

Vil lige sige, jeg synes på ingen måde du har noget ansvar i forhold til han introducerer børnene - det er alene hans ansvar (og vel også lidt hende, jeg ville da aldrig ønske at lege far, mor og børn med så ny en kæreste). Selvsagt skal børnene være sammen med far, og selvsagt skal du have en form for aflastning - ham burde tænke længere.

jeg forstår udemærket du har følelser for ham. Kan du slet ikke mobilisere en smule vrede, fx hvis du overvejer at han formodentlig har kendt hende før han gik - jeg ved godt han siger det har han ikke, men det ville jeg simpelthen ikke tro på når de allerede bor sammen og indretter værelse til jeres piger. Ikke fordi vrede er godt, men det er en konstruktiv følelse til at få taget den afstand du skal - ikke et ønske om at kysse du skal dæmpe, men et ønske om at pande ham en 

Anonym skriver:

For 6 uger siden, lidt over en uge før jeg fødte vores tredje barn, gik min kæreste fra mig.

Allerede efter 1 uge havde han fundet en ny kæreste (kollega), han siger der ikke var noget mellem dem, før efter han gik fra mig. 

Mit hjerte bløder hver dag og tænker på ham konstant. Jeg er glad når jeg ved han er på arbejde, for så ved jeg han ikke er sammen med hende (hun arbejder på en anden afdeling). Jeg nyder når han er herhjemme og have samvær med vores datter på 5 uger, for så ser jeg ham. Men det er også hårdt, da jeg jo er nød til at se han går gang på gang.

Da vores datter var født, fik han kolde fødder og ville faktisk gerne tilbage, men jeg sagde til ham, at jeg synes han skulle tænke over det, da jeg ikke gad og stå i det samme igen om evt. 6 måneder. Jeg fik et indtryk af at han inderst inde havde besluttet sig for at komme hjem igen. Vi kyssede også den dag, da vi sagde "farvel".

Men nogle dage efter kommer han så og siger at han står ved sin beslutning om at være flyttet og sammen med hende den nye.

Der gik mit hjerte lige i stykker IGEN.

Hvergang han er her, kan jeg se i hans øjne at han stadig har følelser for mig (selvom han siger at det har han ikke). Hvergang vi krammer farvel, virker det ret intenst.

Han har frabedt sig at jeg skriver hvad jeg føler og tænker til ham (han bliver forvirret af beskederne og ved ikke hvordan han skal takle dem), men hverdag har jeg bare lyst til at skrive til ham at jeg savner ham og hvor meget jeg har lyst til at kysse ham når vi krammer farvel.

Det store dilemma er også at han er flyttet ind hos hende den nye kæreste og de har indrettet værelse til vores to store piger og "leger" mor, far og børn hveranden uge.  

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre, håber I kan give mig nogle råd.

Kram her fra først, rigtig svær situation <3 . For at være ærlig havde jeg været blevet ved med at skrive til ham ( med måde, han skal ikke tro jeg er sindssyg), for så længe det påvirker ham, ved Duncan føler noget, og det kan være han kommer tilbage, han må jo et eller andet sted have dybere kærlighed til dig, hende den anden er nok bare ny og spændene, og set hele er nyt - virkeligheden skal nok komme Office han en lussing 

lineog4 skriver:

Vil lige sige, jeg synes på ingen måde du har noget ansvar i forhold til han introducerer børnene - det er alene hans ansvar (og vel også lidt hende, jeg ville da aldrig ønske at lege far, mor og børn med så ny en kæreste). Selvsagt skal børnene være sammen med far, og selvsagt skal du have en form for aflastning - ham burde tænke længere.

jeg forstår udemærket du har følelser for ham. Kan du slet ikke mobilisere en smule vrede, fx hvis du overvejer at han formodentlig har kendt hende før han gik - jeg ved godt han siger det har han ikke, men det ville jeg simpelthen ikke tro på når de allerede bor sammen og indretter værelse til jeres piger. Ikke fordi vrede er godt, men det er en konstruktiv følelse til at få taget den afstand du skal - ikke et ønske om at kysse du skal dæmpe, men et ønske om at pande ham en 

Ja han burde tænke længere, men han er åbenbart blind i den forelskelse han har til hende den nye.

Jeg har været vred på ham én gang, men åbenbart ikke nok. Jeg kan ikke blive vred overfor ham, men min vrede kommer ud ved samtaler med familie og veninder og så skriver jeg breve til ham, som han så aldrig får, for det frabedes han jo. Men det hjælper og skrive det ned og snakke om det. Men klart det ville nok hjælpe mere hvis det var ham det gik udover.

Jeg tænker også selv at de to har haft noget kørende før han gik fra mig, men tror ikke han som sådan har været mig utro, men de har snakket sammen og været faldet for hinanden også har han stoppet vores forhold inden det gik for vidt. Dette er bare en teori jeg har, da han afviser at de har været faldet for hinanden før han stoppede vores forhold.

Anonym skriver:

Kram her fra først, rigtig svær situation <3 . For at være ærlig havde jeg været blevet ved med at skrive til ham ( med måde, han skal ikke tro jeg er sindssyg), for så længe det påvirker ham, ved Duncan føler noget, og det kan være han kommer tilbage, han må jo et eller andet sted have dybere kærlighed til dig, hende den anden er nok bare ny og spændene, og set hele er nyt - virkeligheden skal nok komme Office han en lussing 

Vi har jo trods alt været sammen i næsten 10 år. Han har også sagt at der ikke er nogen som mig. Han siger dog at han ikke har følelser for mig, men jeg kan se noget andet i hans øjne, hans kram er intense og mellem linjerne på hans sms´er, er der også noget. 

Så ja tror der inderst inde hos ham stadig er en del følelser. Jeg tror nemlig også det med den nye og nyt og spændende og når han ikke har børnene, jamen så er de jo frie til at pleje deres forhold.

Anonym skriver:

Vi har jo trods alt været sammen i næsten 10 år. Han har også sagt at der ikke er nogen som mig. Han siger dog at han ikke har følelser for mig, men jeg kan se noget andet i hans øjne, hans kram er intense og mellem linjerne på hans sms´er, er der også noget. 

Så ja tror der inderst inde hos ham stadig er en del følelser. Jeg tror nemlig også det med den nye og nyt og spændende og når han ikke har børnene, jamen så er de jo frie til at pleje deres forhold.

 

Det er lige præcis det. Man bed jo man kommer til det punkt hvor deres forhold kommer til at forandre sig. 10 år er lang tid, at gå fra det ene til det andet forhold har sjældent et pænt udfald, men han skal jo heller ikke bare komme tilbage hvis deres forhold ramler sammen. Men hvis du føler han stadig hsr noget, og stadig elsker dig synes jeg su skal kæmpe lidt endnu, han skal nok bare have genopfrisket sine følelser for dig

Anonym skriver:

Det er lige præcis det. Man bed jo man kommer til det punkt hvor deres forhold kommer til at forandre sig. 10 år er lang tid, at gå fra det ene til det andet forhold har sjældent et pænt udfald, men han skal jo heller ikke bare komme tilbage hvis deres forhold ramler sammen. Men hvis du føler han stadig hsr noget, og stadig elsker dig synes jeg su skal kæmpe lidt endnu, han skal nok bare have genopfrisket sine følelser for dig

Nej han får heller ikke lov til bare og komme tilbage hvis deres forhold går i stykker. Der skal kæmpes for det. Der er en tillid der skal genopbygges.

Jeg tror nu også han lige skal have sine følelser genopfrisket og jeg prøver lige så langsomt og snige nogle søde ord ind mellem linjerne.

Hver gang du sender ham en SMS med dine følelser, så fodrer du ham lidt..

Han nyder da inderst inde, at vide, at du sidder og venter på ham, og er klar til at tage ham tilbage no matter what. 

Hør lige her: Manden har højest sandsynligt haft en affære med hende under jeres forhold. Han skrider fra dig imens du er højgravid. Han flytter fra dig, hjem til hende, laver børneværelse til JERES børn hjemme hos hende, og leger far, mor og børn med hende. Alt imens du sidder derhjemme med jeres nyfødte datter. 

Imens minder du ham Konstant om at du savner ham, vil have ham tilbage, du krammer ham  når han er hos dig m.m. 

What?? Hans opførsel er da SÅ frastødende som noget kan være. 

Hvor er respekten for dig og for jeres forhold? For jeres familie??

Meddel ham, at kommunikation fremover foregår på mail.

Bed om, at samværet bliver fastlagt for alle tre piger.

Fortæl ham, at når han kommer til samværet med babyen, så forlader du lejligheden.

Kræv børnebidrag.

Slå i bordet, og sig fandme nej, sådan skal du ikke behandle mig.

Og så stopper du med at sende ham sms'er lige nu. Du får intet ud af det, end at du fodrer trolden.

Du er simpelthen for god til at acceptere sådan en behandling, og så være bænkevarmer imens han hygger med hende den nye.

Selv om det er møghamrende hårdt, så skal du kvinde dig op, og sige at nu er grænsen nået, og nu bliver det på dine præmisser.

Lige nu har han det jo som blommen i et æg. Det skal han da ikke!.??

Og hvis du er heldig, så KAN det være, at manden så får lidt respekt for dig, og får øjnene op for at du ikke nøjes med at være nummer 2.

Lige nu er du bare ynkelig i hans øjne, og så kommer han slet ikke tilbage. 

Hvorfor skulle han? Han har det bedste af begge verdener. 

Husk selvrespekten!

Helt enig - han har det og godt lige nu. Du er for god til at sidde og vente på sådan en idiot. Du er nødt til at passe på dig selv her - og så længe dine følelser står til fri afbenyttelse så vil han "udnytte" det. Nu kender jeg jer jo ikke, men har du tænkt på om hans intense kram osv kan være et udtryk for dårlig samvittighed mere end et udtryk for kærlighed?

Hvad var hans begrundelse for at gå fra dig? Hvordan var jeres forhold op til?

Mht samvær med de to store så er jeg enig i, at det ikke er din skyld at de har fået mere på spil. Det er ham der har introduceret dem for en ny så hurtigt, hvilket han ikke burde have gjort. Har du overvejet at tale med ham om det? Altså om han har tænkt konsekvenserne igennem på de stores vejne og hvordan han vil tackle det overfor dem, hvis det nu ikke holder med kollegaen?

Jeg er så glad for at høre at du har familie og venner omkring dig - du fortjener simpelthen ikke denne her behandling!

Anonym skriver:

For 6 uger siden, lidt over en uge før jeg fødte vores tredje barn, gik min kæreste fra mig.

Allerede efter 1 uge havde han fundet en ny kæreste (kollega), han siger der ikke var noget mellem dem, før efter han gik fra mig. 

Mit hjerte bløder hver dag og tænker på ham konstant. Jeg er glad når jeg ved han er på arbejde, for så ved jeg han ikke er sammen med hende (hun arbejder på en anden afdeling). Jeg nyder når han er herhjemme og have samvær med vores datter på 5 uger, for så ser jeg ham. Men det er også hårdt, da jeg jo er nød til at se han går gang på gang.

Da vores datter var født, fik han kolde fødder og ville faktisk gerne tilbage, men jeg sagde til ham, at jeg synes han skulle tænke over det, da jeg ikke gad og stå i det samme igen om evt. 6 måneder. Jeg fik et indtryk af at han inderst inde havde besluttet sig for at komme hjem igen. Vi kyssede også den dag, da vi sagde "farvel".

Men nogle dage efter kommer han så og siger at han står ved sin beslutning om at være flyttet og sammen med hende den nye.

Der gik mit hjerte lige i stykker IGEN.

Hvergang han er her, kan jeg se i hans øjne at han stadig har følelser for mig (selvom han siger at det har han ikke). Hvergang vi krammer farvel, virker det ret intenst.

Han har frabedt sig at jeg skriver hvad jeg føler og tænker til ham (han bliver forvirret af beskederne og ved ikke hvordan han skal takle dem), men hverdag har jeg bare lyst til at skrive til ham at jeg savner ham og hvor meget jeg har lyst til at kysse ham når vi krammer farvel.

Det store dilemma er også at han er flyttet ind hos hende den nye kæreste og de har indrettet værelse til vores to store piger og "leger" mor, far og børn hveranden uge.  

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre, håber I kan give mig nogle råd.

Først en stor krammer til dig.. 

Det er forståeligt det er hårdt at skulle give slip.. 

Men på den anden side... Så tænk på hvordan du ville ha det hvis du stod i hans sted 

Ville du ha at hans X skrev søde beskeder om savn kys.. mm? 

Der er ikke andet for end at du må give slip og lade ham komme videre, ligesom DU selv må komme videre og lede efter ny kærlighed