Ligeglad mor, over at være mormor.

Anonym skriver:

For det første gøre det rigtigt ondt, at skrive dette opslag , Så please dem der har en "normale" mor, ikke svare; Ej, hvor er jeg bare heldig at ha den bedste mor i verden osv. Det hjælper ikke på det. 

- Det er sådan, at jeg skal ha min første baby til maj  

MEN min mor er ligeglad..... Hun har altid været fraværende, og vred, og ligeglad med mig i min opvækst....

Men jeg troede bare, at hun vilde være glad for mig i min graviditet

MEN igen sårer hun mig med sin ligegyldighed over for mig.

Ingen besøge, ingen opkald over hvordan jeg har det osv.

- vil så gerne give slip på min mor, og komme 100% videre, og ikke forvente noget af hende. MEN det er så sværte.

 

- Er der andre der har haft ligende oplevelser?

Synes bare det er rigtigt hårdt nu.

 

I Mads og Monopolet på p3 var der på et tidspunkt et dilemma om en der utrolig gerne ville have et forhold til sin far, men blev skuffet gang på gang. Hella Joof og Coco var to af dem som var inde, og de sagde noget klogt: Man kan ikke afkræve nogen kærlighed - heller ikke selv om den burde være naturlig og at det gør frygtelig ondt at blive den nægtet. De bad hende der skrev ind om at fokusere på dem i hendes liv der gav hende kærlighed, og så bruge sin energi på dem.

Jeg ved ikke om det hjælper dig, men det er noget jeg har tænkt meget over, for vi har jo en tildens til nogen gange at fokusere på det vi ikke kan få, frem for det vi har. Jeg er sikker på at du har nogen i din omgangskreds som elsker dig rigtig højt om som gælder sig på dine vejen og vil elske dit barn. Vi har en forventning til at vores forældre er dem der står os nærmest, men er det ikke det, så må vi finde nogle andre at danne den inderste kreds med 

Anonym skriver:

jeg har tænkte tanken, Men jeg ved bare hun ikke vilde læse den. - Og jeg vilde 100% ingen respons får det er 100%

- Og jeg tør simpelthen ikke sende sådan et brev- at åbne mig sådan.

- Jeg har prøvet, at snakke med hende om hvad hun har gjort ved mig, virkelig stille og roligt osv. MEN hun går med det samme i forsvar, og jeg er altid efter hende osv. 

Men det kan stadig hjælpe bare det at få det skrevet ned (: Så kan du altid beslutte bagefter om du vil sende brevet. 

Lisette W skriver:

I Mads og Monopolet på p3 var der på et tidspunkt et dilemma om en der utrolig gerne ville have et forhold til sin far, men blev skuffet gang på gang. Hella Joof og Coco var to af dem som var inde, og de sagde noget klogt: Man kan ikke afkræve nogen kærlighed - heller ikke selv om den burde være naturlig og at det gør frygtelig ondt at blive den nægtet. De bad hende der skrev ind om at fokusere på dem i hendes liv der gav hende kærlighed, og så bruge sin energi på dem.

Jeg ved ikke om det hjælper dig, men det er noget jeg har tænkt meget over, for vi har jo en tildens til nogen gange at fokusere på det vi ikke kan få, frem for det vi har. Jeg er sikker på at du har nogen i din omgangskreds som elsker dig rigtig højt om som gælder sig på dine vejen og vil elske dit barn. Vi har en forventning til at vores forældre er dem der står os nærmest, men er det ikke det, så må vi finde nogle andre at danne den inderste kreds med 

Tak for din besked. Den hjælper. 

Tusind tak for jeres søde svare 

Det er et lille plaster på en stort sår. 

- tror jeg vil give det en chance med brevet, men ved ikke om jeg nogensiden vilde sende det. gøre det ikke i dag, fordi i dag gøre det rigtigt ondt, og jeg er en rigtigt tude prinsesse i dag. 

Men tak for jeres svare. 

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres søde svare 

Det er et lille plaster på en stort sår. 

- tror jeg vil give det en chance med brevet, men ved ikke om jeg nogensiden vilde sende det. gøre det ikke i dag, fordi i dag gøre det rigtigt ondt, og jeg er en rigtigt tude prinsesse i dag. 

 

Men tak for jeres svare. 

 

Og så vær stolt af dig selv over at din mors svigt ikke har gjort så store skrammer på dig, at din opfattelse af hvordan en mor bør være, er forkert. Du ved trods alt at det ikke er som det bør være med din mor, og jeg er sikker på, at din baby vil få al den kærlighed, omsorg og tryghed som den fortjener.

Du kan bedst vide om det vil hjælpe dig at kappe kontakten til din mor - men hvis du gør det, så synes jeg ikke du skal sige/skrive at hun må komme til dig hvis hun er parat til at ændre sig. Jeg kunne frygte at du så igen vil blive skuffet over at hun ikke kommer og så vil det alligevel ikke være afsluttet for dit vedkommende. Så hellere stoppe helt og også stoppe med at have forvwntninger af nogen art.

jeg håber du har talt med/vil overveje at tale med en god psykolog om det. Svigt er en virkelig stærk følelse og jeg tror ikke der findes et større svigt end det der sker mellem mor og datter.

kram til dig!

jenny4 skriver:

Og så vær stolt af dig selv over at din mors svigt ikke har gjort så store skrammer på dig, at din opfattelse af hvordan en mor bør være, er forkert. Du ved trods alt at det ikke er som det bør være med din mor, og jeg er sikker på, at din baby vil få al den kærlighed, omsorg og tryghed som den fortjener.

Du kan bedst vide om det vil hjælpe dig at kappe kontakten til din mor - men hvis du gør det, så synes jeg ikke du skal sige/skrive at hun må komme til dig hvis hun er parat til at ændre sig. Jeg kunne frygte at du så igen vil blive skuffet over at hun ikke kommer og så vil det alligevel ikke være afsluttet for dit vedkommende. Så hellere stoppe helt og også stoppe med at have forvwntninger af nogen art.

jeg håber du har talt med/vil overveje at tale med en god psykolog om det. Svigt er en virkelig stærk følelse og jeg tror ikke der findes et større svigt end det der sker mellem mor og datter.

kram til dig!

Jeg har snakket med en psykolog. Heldigvis, og kom til den konklusion jeg ikke skal forvente noget af hende. Og det har jeg heldigvis ikke gjort i mange år.

MEN nu med et barn tænkte jeg, at hun vilde være der for mig, fordi jeg er gravid, MEN nej.... igen skuffer hun mig. - Ikke en besked om hvordan NF scanning eller MD scanning gik osv. 

Jeg skal bare give slip på mine forventning til min mor.

-

Anonym skriver:

Jeg har snakket med en psykolog. Heldigvis, og kom til den konklusion jeg ikke skal forvente noget af hende. Og det har jeg heldigvis ikke gjort i mange år.

 

MEN nu med et barn tænkte jeg, at hun vilde være der for mig, fordi jeg er gravid, MEN nej.... igen skuffer hun mig. - Ikke en besked om hvordan NF scanning eller MD scanning gik osv. 

Jeg skal bare give slip på mine forventning til min mor.

 

-

Det er så hårdt, her oplevede jeg det med min far, er dog ikke fordi han ikke er interesseret når jeg selv fortæller, han spørger ikke og ringer ikke. Hjalp da jeg stoppede med at forvente de ting jeg vidste ikke ville ske, og har hjulpet mig og vores forhold utrolig meget. Men nogle ting rammer bare så meget hårdere når man er gravid 

håber hun viser mere interesse når jeres barn kommer som det skete ved min veninde 

Jeg har oplevet et svigt...dog ikke af Mor men af min far....Det er nu snart 20 år siden vi mere eller mindre tabte forbindelsen...

Min forælre blev skilt og jeg kunne ikke holde ud at være sammen med min far...Efter Ca 6 år hvor vi på ingen måde havde haft kontakt kørte jeg forbi og med følelsen af at være helt ved siden af mig selv gik jeg pludselig hen og ringede på døren. Han åbnede og jeg græd som et lille barn (og jeg var voksen)...det var jo MIN FAR...han krammede mig og var glad for jeg kom...men under mit besøg spurgte han ikke en eneste gang til mig og mit liv...da jeg tog hjem var jeg fuldstændig tappet for energi og skulle bare sove. Jeg besøgte ham et par gange mere men aldrig spurgte han ind til mig og mit liv og jeg valgte derfor at blive væk igen. Han kunne ikke give mig det jeg havde brug for, nemlig en far, og det kostede for meget energi for mig. Så nu er der efterhånden gået rigtig mange år hvor jeg ikke har set ham og han kontaker heller ikke mig. Jeg har valgt at sådan må det være og jeg nyder de andre mennesker i mit liv. Jeg tænker tit på min far og savner ham også inderst inde, men det bliver bare aldrig anderledes.

Som dig TS kan jeg heller ikke forstå hvordan man kan fravælge sine børn....jeg kan knapt undvære mine et par dage.

Måske din mor vender en dag måske ikke. Nyd de mennesker i dit liv som faktisk vil dig det godt og elsker dig. Brug din energi på dit barn og jeres liv - med tiden vil din mor fylde mindre og du skal selvfælgelig komme frent til et punkt hvor du acceptere at det er din mors valg. En sagde engang til mig at "man skal gøre sig fortjent til sine børn" og det må din mor jo så gøre.

Kram fra mig.

Jegermoar skriver:

Jeg har oplevet et svigt...dog ikke af Mor men af min far....Det er nu snart 20 år siden vi mere eller mindre tabte forbindelsen...

Min forælre blev skilt og jeg kunne ikke holde ud at være sammen med min far...Efter Ca 6 år hvor vi på ingen måde havde haft kontakt kørte jeg forbi og med følelsen af at være helt ved siden af mig selv gik jeg pludselig hen og ringede på døren. Han åbnede og jeg græd som et lille barn (og jeg var voksen)...det var jo MIN FAR...han krammede mig og var glad for jeg kom...men under mit besøg spurgte han ikke en eneste gang til mig og mit liv...da jeg tog hjem var jeg fuldstændig tappet for energi og skulle bare sove. Jeg besøgte ham et par gange mere men aldrig spurgte han ind til mig og mit liv og jeg valgte derfor at blive væk igen. Han kunne ikke give mig det jeg havde brug for, nemlig en far, og det kostede for meget energi for mig. Så nu er der efterhånden gået rigtig mange år hvor jeg ikke har set ham og han kontaker heller ikke mig. Jeg har valgt at sådan må det være og jeg nyder de andre mennesker i mit liv. Jeg tænker tit på min far og savner ham også inderst inde, men det bliver bare aldrig anderledes.

Som dig TS kan jeg heller ikke forstå hvordan man kan fravælge sine børn....jeg kan knapt undvære mine et par dage.

Måske din mor vender en dag måske ikke. Nyd de mennesker i dit liv som faktisk vil dig det godt og elsker dig. Brug din energi på dit barn og jeres liv - med tiden vil din mor fylde mindre og du skal selvfælgelig komme frent til et punkt hvor du acceptere at det er din mors valg. En sagde engang til mig at "man skal gøre sig fortjent til sine børn" og det må din mor jo så gøre.

Kram fra mig.

Du har ret, men jeg er ikke klare at give slip på min mor endnu.....

Anonym skriver:

For det første gøre det rigtigt ondt, at skrive dette opslag , Så please dem der har en "normale" mor, ikke svare; Ej, hvor er jeg bare heldig at ha den bedste mor i verden osv. Det hjælper ikke på det. 

- Det er sådan, at jeg skal ha min første baby til maj  

MEN min mor er ligeglad..... Hun har altid været fraværende, og vred, og ligeglad med mig i min opvækst....

Men jeg troede bare, at hun vilde være glad for mig i min graviditet

MEN igen sårer hun mig med sin ligegyldighed over for mig.

Ingen besøge, ingen opkald over hvordan jeg har det osv.

- vil så gerne give slip på min mor, og komme 100% videre, og ikke forvente noget af hende. MEN det er så sværte.

 

- Er der andre der har haft ligende oplevelser?

Synes bare det er rigtigt hårdt nu.

 

Kan starte med at sige, at jeg aldrig har haft det bedste forhold til min mor - og har det stadigvæk ikke, selvom jeg selv er blevet mor.. 

Det er meget begrænset kontakt vi har. Vi er heldig hvis hun ser sine børnebørn mere end 2 gange om året 

Her det sidste års tid er jeg begyndt at tage mere og mere afstand, for nu har jeg en pige på 4½ der godt ved hvem mormor er, men mormor gider ikke sine børnebørn - hvordan forklarer man en 4½ årig det??... Vi skal komme til dem hver gang de vil se dem (det skal lige siges, at vi skal med det offentlige i 1 times tid med 2 små børn - én af dem køresyg efter 5 min i bus + min mor og stedfar har bil)

Det der gør mest ondt er, at min datter mange gange har spurgt i telefonen, om mormor kommer og henter hende i børnehaven, men mormor snakker udenom