Er mor altid det bedste?

Her er vi e fuldstændige ligeværdige når det kommer til vores børn.

Min mand har haft lige så meget lyst, mulighed og  tid til hud mod hud, pasning, give flaske osv.�� faktisk lå vores sidstfødte på hans bryst hud mod hud, da han var to timer gammel, da jeg var i bad og ved at gøre mig klar til at tage hjem fra sygehuset. Jeg stoler på ham i hvert et henseende med vores børn, og jeg ved han vil kunne give mine børn det samme som mig��

Jeg har ikke skrevet i den anden tråd, jeg væmmes simpelthen så meget over kvinders meninger og bliver flov over vores køn, og tænker godt at jeg ikke er deres mænd. Fratager mænd "alt" i de første leveår af barnets liv, og så kan de derefter få smidt i nakken at de ikke engagerer sig nok osv. Forstår mere og mere, hvorfor så mange bliver skilt.......

female skriver:

Efter min mening afhænger det af, hvordan familien har indrettet sig. Om begge forældre deltager på lige fod. Derfor kan man ikke bare på forhånd udråbe moderen til at være den vigtigste i barnets liv.

Der er selvfølgelig en praktisk detalje, hvis barnet bliver ammet. Men siden min datter kom på skemad, vil jeg mene, at hendes far har været lige så vigtig for hende som undertegnede. Der er intet jeg gør med hende, som han ikke også gør - og lige så godt.

Skulle vi gå hen og blive skilt (håber det selvfølgelig ikke) ville jeg faktisk have meget svært ved at argumentere for, at hun skulle bo mere ved mig end ved ham. Argumenterne ville strande på, at JEG ikke ville kunne undvære hende. Hun ville selvfølgelig savne mig, men hun ville på tilsvarende vis savne sin far, når han ikke var der.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige mine ord, fik bare ikke skrevet det lige så pænt som dig��