Er mor altid det bedste?

Inspireret af en anden tråd åbner jeg simpelthen der her. 

I tråden giver flere udtryk for at mor er primær omsorgsperson ALTID! At far ikke er "god nok" og kun ses som en legeonkel, der ikke kan bruges til noget før barnet bliver ældre. Men hvorfor? 

Da jeg fødte blev jeg mødt med holdninger at hud mod hud KUN skulle være ved moren, tilnøds faren og hvis han røg måtte han slet ikke rører sit barn. Jeg møder kvinder der hele tiden irrettesætter deres mand og mændende nærmest skal tvinge sig til lidt tid med baby. Igen hvorfor? Hvis far er velfungerende og ellers en fast del i sit barns liv er han vel mindst ligeså vigtigt som moren?

Først vil jeg sige at jeg ser ikke nogen steder i tråden at der står at faren er en legeonkel der først kan bruges senere... jeg ser at der står at det er moren der bære barnet, ammer (flaske) og tager det meste barsel...

Jeg synes ikke at faren er dårligere men hvis det er kvinden der har barsel og er sammen med 24/7 så er det hende der kender barnet bedst, jeg har ikke set nogle fædre der er blevet rettet...

Far/medmor skal da i hvert fald have lige så meget hud til hud kontakt..! Super debat! Du har så evig ret.. Det er som om at mødre har eneret på børn, og manden kun har fået æren af at donere sin sæd.. Det er også så groft at mor altid har første ret, når en skilsmisse rammer. Hvorfor skal far søge om at være primær bopæl? Han er i nogle forhold bedre for barnet end mor.. 

Nu er vores søn kun 5 dage gammel men her hjemme gør vi da hvad vi kan for at far skal Være lige så god som mig. Vores dreng får flaske og det er både mig og far der giver flaske, også om natten. Far skifter lige så meget ble som jeg gør, sidder med ham, har hud mod hud osv. far kan sagtens være lige så meget primær omsorgs person som mor. Det er noget pjat at far altid skal gøres til en anden rangs person. 

Sprit25 skriver:

Inspireret af en anden tråd åbner jeg simpelthen der her. 

 

I tråden giver flere udtryk for at mor er primær omsorgsperson ALTID! At far ikke er "god nok" og kun ses som en legeonkel, der ikke kan bruges til noget før barnet bliver ældre. Men hvorfor? 

 

Da jeg fødte blev jeg mødt med holdninger at hud mod hud KUN skulle være ved moren, tilnøds faren og hvis han røg måtte han slet ikke rører sit barn. Jeg møder kvinder der hele tiden irrettesætter deres mand og mændende nærmest skal tvinge sig til lidt tid med baby. Igen hvorfor? Hvis far er velfungerende og ellers en fast del i sit barns liv er han vel mindst ligeså vigtigt som moren?

Her hos os er det da også mig der er primær omsorgsperson men jeg ammer jo også så den del kan far jo ikk rigtig deltage i. Vi har været hjemme siden mandag og far har da passet ham et par gange allerede, da jeg har været til møde og til læge med vores datter plus gymnastik med datteren. Så her dur far da helt bestemt ligeså vel som mor, han har også været alene med de to store de uger jeg var indlagt med lillebror. Men igen er der kun en der kan være primær omsorgsperson og tit er det mor da det er hende der sørger for mad osv

Mettefpigen skriver:

Først vil jeg sige at jeg ser ikke nogen steder i tråden at der står at faren er en legeonkel der først kan bruges senere... jeg ser at der står at det er moren der bære barnet, ammer (flaske) og tager det meste barsel...

Jeg synes ikke at faren er dårligere men hvis det er kvinden der har barsel og er sammen med 24/7 så er det hende der kender barnet bedst, jeg har ikke set nogle fædre der er blevet rettet...

Nej det står ikke direkte men der står direkte at far først kan knytte bånd senere.  Ja desværre tager kvinder den meste barsel, jeg er en af dem der stemmer for mere barsel til manden. 

Det er da kun dejligt du ikke oplever fædre der bliver rettet

Hertz skriver:

Her hos os er det da også mig der er primær omsorgsperson men jeg ammer jo også så den del kan far jo ikk rigtig deltage i. Vi har været hjemme siden mandag og far har da passet ham et par gange allerede, da jeg har været til møde og til læge med vores datter plus gymnastik med datteren. Så her dur far da helt bestemt ligeså vel som mor, han har også været alene med de to store de uger jeg var indlagt med lillebror. Men igen er der kun en der kan være primær omsorgsperson og tit er det mor da det er hende der sørger for mad osv

Hvorfor kan barnet ikke have to omsorgspersoner?

Enig min kæreste er ligeså meget primær omsorgsperson som jeg. Den mindste er 3mdr og nøjagtig ligeså tryg ved far som ved mor. Vi kan nøjagtig de samme ting- nej han kan ikke amme, men han kan give en flaske hvis de er alene i længere tid og det er hun absolut ikke utilfreds med  

vi gør meget ud af at være lige om børnene, skiftes hver aften til at putte, skiftes til at bade, trøster og skifter lige meget osv. Og det gælder helt fra fødslen! Vi har været så heldige at far var hjemme under hele første barsel, og denne gang er han på et studie hvor de har RIGTIG mange undervisningsfri dage   

Sprit25 skriver:

Hvorfor kan barnet ikke have to omsorgspersoner?

Det kan de også godt det hedder primær omsorgsperson og sekundær omsorgsperson og det er så typisk mor og far.

Sprit25 skriver:

Inspireret af en anden tråd åbner jeg simpelthen der her. 

 

I tråden giver flere udtryk for at mor er primær omsorgsperson ALTID! At far ikke er "god nok" og kun ses som en legeonkel, der ikke kan bruges til noget før barnet bliver ældre. Men hvorfor? 

 

Da jeg fødte blev jeg mødt med holdninger at hud mod hud KUN skulle være ved moren, tilnøds faren og hvis han røg måtte han slet ikke rører sit barn. Jeg møder kvinder der hele tiden irrettesætter deres mand og mændende nærmest skal tvinge sig til lidt tid med baby. Igen hvorfor? Hvis far er velfungerende og ellers en fast del i sit barns liv er han vel mindst ligeså vigtigt som moren?

Jeg diskuterede det faktisk med en fyr, der sagde at faren ikke kunne bruges før barnet var ældre. Det var moren der lærte barnet alt, altså spise, gå og sådan nogle ting.
Hvor jeg skrev tilbage, hvorfor? Jamen det var da fordi at barnet var mest knyttet til moren.. Fik da lige fortalt ham nogle ting, men det var fordi det var sådan han troede det var, at far ikke var så vigtigt for barnet, at det kun var mor der kunne de ting.

Her er det far der gør alt, lave mad, bader, putter, leger.. Mor er der, men ikke rigtigt. telefonen er vigtigere. Jo hun viser dem frem, eller spiller den fantastisk mor når man er ude, men i hjemmet, nope. Der er det deres far og mig.