Min kæreste´s datter ?

Håndenpå hjertet havde min far da jeg var 20 præsenteret mig for ikke bare en ny kæreste, men en ny kæreste på 25 med et lille barn, så skulle jeg også lige synke det. 

Og havde den kæreste så i et øjebliks ubetænksomhed fået sagt en af de dummerte man alle kan få sagt som kunne indikere hun var ældre og vidste bedre - puha jeg ville da selvsagt hilse på hende for jeg er rimelig høflig anlagt, men jeg ville have svært ved at tage hende alvorligt for hun var jo bare.... Og tænk om hun ytrede ønske om flere børn med min far.... Nej der ville være mange kameler der skulle sluges og der tager tid at sluge kameler. Og for den stakkels nye kæreste ville det være en tynd balancegang, hvor der ikke var meget plads til fejltrin før jeg følte det var helt forkert det min far havde gang i. 

Og vil sige kom min far og talte med store ord om min opførsel over for kæresten hvor jeg jo ville vide de som voksne mennesker havde siddet og vurdert mig som et barn, så ville der gå laaaaang tid før jeg slugte kamelerne. Jeg tror simpelthen ikke jeg kunne rumme at en blot 5 år ældre end mig skulle forholde sig til mig som en datter og det skulle min far jo eller også skulle min far og jeg redefinere vores forhold. 

Jeg ville forsøge at rumme, jeg ville udaftil vise min kæmpe tolerance, men inderst inde ville det være så utrolig akavet og der skulle meget til før jeg sådan helt inden i ville kunne lide min fars nye kæreste. 

Så mit råd er giv tid, og accepter hans datter måske vælger jer fra i en periode. Og lad farmand være farmand ikke der taler med store ord, men er far uden der også ligger i det at I har talt om sammen om hende og hendes opførsel.

I har valgt et atypisk forhold (og jeg er selv sammen med en mand der er ældre så peger ikke fingre), I har valgt at to næsten voksne børn skal forholde sig til en ny kæreste på så og sige deres egen alder - dvs. Deres far kærlighedsliv og sexliv også sættes i perspektiv som er betydelig nærmere på dem selv og deres egen følelser, I har valgt hinanden men de har ikke valgt dig - og har de en periode hvor de ikke lige kan rumme dig så er det måske forståeligt. Og så hav tungen lige i munden her i starten, så de ikke får følelsen af du går ind og den voksne sammen med deres far. 

Jeg har en veninde, som har været lidt i samme situation som dig.

Hun flyttede efter lang tid sammen med en kæreste, som havde tvillingedøtre på 18 år - selv var hun 24.

Det kom faktisk til at gå helt fint.

Hun har på intet tidspunkt påtaget sig en voksenrolle over for dem. Som hun siger, har de sin egen mor, og hun er kun i huset som kæreste til deres far. Ikke noget mere end det. Pigerne har forholdt sig til sin far i alle sager og aksepteret, at hun er der i tillæg.

Jeg tror muligvis ikke, det var så smart, at din kæreste snakkede med store ord til sin datter. Hvad skal det tjene til? Om noget, så trækker det vel bare fronterne stærkere op. Ja, hun har opført sig uhøfligt, men når hun er 20 år hjælper det ikke at blæse sig op og forsøge at bruge magt på den måde. Det kan i værste fald bare skubbe hende længere væk. Hun er jo voksen.

Min anbefaling er, at du tager en snak selv med hende - uden hendes far - og fortæller, at du er ked af, at ting er kommet skævt ud, at du ikke helt ved, hvorfor det er sket og spørger, om I kan forsøge at finde en måde at få ting til fungere på igen, for du har ikke lyst til, at detteher skal ødelægge noget i forholdet mellem hende og hendes far.

Sprit25 skriver:

Ej undskyld men vil det sige din stedmor var 18-19 år hvor gammel var din far?

Jep, min far var vel omkring de 32-33år  Så et godt spring mellem dem, men ikke uhørt langt

Qnuz

dpb skriver:

Jep, min far var vel omkring de 32-33år  Så et godt spring mellem dem, men ikke uhørt langt

 

Qnuz

 

Okay så du havde en ung far Jeg tænkte bare hvis du havde en far i 40'erne (som min far var, da jeg var 14) Der begyndte det at flimre for mine øjne

Sprit25 skriver:

Okay så du havde en ung far Jeg tænkte bare hvis du havde en far i 40'erne (som min far var, da jeg var 14) Der begyndte det at flimre for mine øjne

Niks, har unge forældre min mor var 18år og min far 19 år da de fik mig

At der så også gik 7 år før de fik min lillebror er så hvad det er.

Derudover kan jeg fortælle at min far og (ex)stedmor fik 3 børn, så jeg har 2 halvbrødre og en halvsøster.  Da jeg som 19årig havde min lillesøster med i svømmehallen var der en der troede jeg var hendes mor der er så også lige knap 16-17år imellem os Min yngste lillebror er kun 1 år ældre end vores ældste søn

komplicerede familieforhold, ja tak

Qnuz

God-mor skriver:

Stakkels dig! Det lyder underligt at hun pludselig ikke vil snakke til dig, og jeg syntes det er for dårligt af hende ikke engang at ville sige hej og farvel til dig. Det er ikke okay, og det er noget i skal have snakket om. I og med hun er en voksen kvinde, så burde hun være voksen nok til at fortælle hvad der er galt. I skal snakke om det så hurtigt så muligt, og så mener jeg at hendes far burde sige noget til hende, og forsøge at finde ud af hvad der sker. 

Vi begge synes det er mærkeligt at hun ændre sig på den måde efter de første 6 uger af vores forhold !

Ja det er sku hårdt da jeg jo ikke ønsker det skal være på den måde, ønsker bare at vi kan sige hej & farvel til hinanden når vi er sammen i min kærestes lejlighed..

Vil sige min kæreste har prøvet, men hun bliver så sur & bliver ved med at sige der ikke er noget !

dpb skriver:

Det er svært at råde dig i den konkrete situation, da vi jo ikke kender årsagen.

Men ud fra egen erfaring kan jeg fortælle at jeg ikke tog særlig godt i mod min stedmor i sin tid, netop fordi hun mente hun skulle bestemme og agere mor overfor mig, og hun var kun 5år ældre end mig, så det kunne rent fysisk/biologisk ikke lade sig gøre... hun gjorde det samme med min kusine som dog boede fast hos dem.... min kusine er 6år ældre end mig See the problem

Anyways, så blev vores forhold først bedre da hun stoppede med at lege forælder over for mig, og agerede mere som en veninde Det kan snildt være noget du har sagt, som hun har opfattet forkert/bestemmende som hun mugger over nu, det kan være noget hendes mor har sagt eller hvis hun har talt med nogle veninder og "fars nye kæreste" og i den sammenhæng også aldersforskellen på hende og dig, for den er der mange der hæfter sig ved og bliver nedsættende og hun har måske været flov eller adopteret samme holdning... Who knows.... Der kan være rigtig mange scenarier, og vil sige det hjælper ikke at din kæreste taler med store bogstaver (så at sige) til/med hende for det kan meget vel bare være medvirkende til at fortsætte den negative holdning... Sådan var det for mig, for det mistede jeg bare lidt respekt for min far af for hvorfor skulle jeg respektere nogen der ikke respekterede mig !!?!! Jeg var så noget yngre end din kærestes datter, jeg var omkring de 13-14år....

 

Blot nogle tanker... tror den med en bytur/shoppetur/cafetur kun dig og hende er en rigtig god ide og se om I kan få renset luften...

 

Qnuz

Tak for svar (:

Tager dit svar med i mine tanker (:

Synes ikke selv jeg har vært som en mor overfor hende netop fordi hun er så gammel..

Tak for svar fra jer alle sammen (:

Jeg vil bare lige sige til jer at jeg på ingen måde har vært inde & ville være deres mor eller den nye voksne i hjemmet, da jeg jo godt ved jeg er kun 6 og 7 år ældre end dem..

Men sønnen kan jeg fint med der er ikke noget problem !

& ja jeg sagde til min kæreste da jeg mødte ham at jeg ikke er færdig med at få børn hvis jeg selv kan bestemme, men det er da ikke noget der er blevet sagt til dem..

Rikkemor89 skriver:

Min kæreste gik fra deres mor for snart 4 år siden & jeg er den første kæreste siden han blev skilt..

Ja det kan godt være hun tror hun kan det, men det kommer hun ikke til det har hendes far lagt frem for hende !

Så forklare det nok også en hel del.. Hvis de først blev skilt da hun var 16, så er hele hendes verdens billede jo at hendes mor og far aldrig får andre for hun har ikke set andre sammen med hendes far før.. Og nu er du kommet og efter de første 6 uger så er det gået op for hende at du tvinger hende til at kigge på virkeligheden. 

Og ja det kan godt være far har sagt at hun ikke kommer til at skille jer ad, men bare fordi han siger det behøver det ikke at betyde hun ikke forsat forsøger.. Det er farligt at gå ind i forhold med en mand der har store børn, især piger da de har en tendens til at skubbe papmor væk, medmindre børnene voksne og ikke bare unge voksne.. 

Men uanset om de er små eller store kan de komme på tværs, og du skal sluge en masse kameler for du skal virke som om du kan rumme hende også selvom du måske ikke kan, på samme måde som du skal rumme dine egne børn der er voldsomt frustreret eller kede af det.. Og det kan jo være det er der den ligger hos hende, at hun er frustreret og/eller ked af situationen.. 

mpr skriver:

Så forklare det nok også en hel del.. Hvis de først blev skilt da hun var 16, så er hele hendes verdens billede jo at hendes mor og far aldrig får andre for hun har ikke set andre sammen med hendes far før.. Og nu er du kommet og efter de første 6 uger så er det gået op for hende at du tvinger hende til at kigge på virkeligheden. 

Og ja det kan godt være far har sagt at hun ikke kommer til at skille jer ad, men bare fordi han siger det behøver det ikke at betyde hun ikke forsat forsøger.. Det er farligt at gå ind i forhold med en mand der har store børn, især piger da de har en tendens til at skubbe papmor væk, medmindre børnene voksne og ikke bare unge voksne.. 

Men uanset om de er små eller store kan de komme på tværs, og du skal sluge en masse kameler for du skal virke som om du kan rumme hende også selvom du måske ikke kan, på samme måde som du skal rumme dine egne børn der er voldsomt frustreret eller kede af det.. Og det kan jo være det er der den ligger hos hende, at hun er frustreret og/eller ked af situationen.. 

Ja vi har snakket om tingene & der er mange gæt på hvad det kan være

Ja de blev først skilt da hun var 16år..

Jeg vil gerne rumme hende uden tvivl osse den dag hun begynder at snakke til mig igen..

Tak for knus