grinny skriver:
Det er mega svært at komme til den beslutning at man skal pause, og jeg har mange gange tænkt om folk mon tænkte at jeg var ligeglad? Men jeg er kommet til et sted i mit liv hvor det bare ikke kan handle om andre end mig og J!
Folk har sagt jamen vi troede det var det eneste i drømte om?! Det er det tildels også, men jeg drømmer også om at bevare kærligheden til J, bevare vores samliv og bevare det vi allerede har bygget op sammen. Om vi bliver forældre igen nu eller om 6 måneder ændre ingenting, bare vi bliver forældre igen! 
Det pres du tror du giver dig selv er ikke dig, det er det pres du får ved at tro at det ikke er okay at smide håndklædet i ringen for en stund, men hvad omverden tror og tænker er kun deres problem, gør hvad du vil/i vil - ingen skal gå psykisk ned fordi de er i behandling og derfor er de vigtigt at lytte til de tegn din krop giver dig.
Og hvem siger der går 6 måneder? Måske er du klar om 4 måneder, måske om 2? Måske du bare har brug for at få af vide at du er normal, hvad du føler og tænker er helt normalt, så igen kan jeg kun skrive; husk dig selv og lyt til din krop, både når den siger fra og når den siger go igen 
Jeg mangler virkelig også at finde tilbage til os igen. Det har virkelig gået op i behandling, hormoner og tests og det har været pisse hårdt. At få luft fra det og tid væk fra det skaber forhåbentlig fornyet energi og mod, når vi starter op igen.
Vi har brug for at fokusere på os selv og koncentrere os om at komme ovenpå igen. Og det mp tage den tid, det tager.
Tak for dine indlæg - det er rart at føle sig forstået - især når det kam være svært for andre at forholde sig til..
Anmeld
