Han gider ikke sine børn ..

Anonym skriver:

Der er ingen samværsordning når han bor så langt væk som han gør . Han gør intet for at se dem så det er også lidt umuligt .. Han ser dem måske 4 timer om mdr. pt. selvom de spørg rigtig meget indtil deres far .. 
Jeg fik af vide, at sidst han var sammen med dem hos hans mor , havde han siddet med sin mobil de timer han var der , og slet ikke været til stede .. De kan jo tydeligt mærke at han ikke gider og bruge tid på dem 

Om I kan gøre det selv eller skal have mægler må I vurdere, men der bør skabes faster rammer for samvær så dine børn har noget at gå og glæde sig til, ved hvor længe mm. Og det er ikke en undskyldning at han bør langt væk - så må I sørge for halv transport hver (enten bringe eller hente). For børnenes skyld bør I kunne lave en fats aftale og kunne da så væfe skønt han også kan se dem spontant hvis han er i nærheden.

migxher skriver:

Så ville jeg klart gå til statsforvaltningen og forlange at få lavet fast samværsaftale Så børnene kan få en fast aftale at forholde sig til og ikke det der løse noget. Det er jo klart de reagere når det er sådan og de aldrig ved hvornår de kan se far. Og det synes jeg at du skal forlange! Med det argument at det er bedst for børnene med faste rammer og klare aftaler.

Men du får intet ud af at få den fulde forældremyndighed, udover et par småting som at du kan få lavet pas uden at skulle have hans tilladelse, omkring flytning mm. Altså småting. det har intet at sige i forhold til samvær. 

Han er desværre slet ikke interreseret i en fast samværsordning , da han siger det er besværligt at få det til at passe med hans arbejde .. 

Sprit25 skriver:

Først vil jeg sige: fedt de stadig ser deres farmor og overnatter med hende! Det håber jeg uanset hvor nederen din Eks er du bliver ved med. 

Andet: dejligt du kæmper for de skal se deres far men jeg tænker da også det er kampen værd. Din ældste er Jo tydeligvis opgivende. Hvis jeg var dig ville jeg tage et mælgermøde i statsforvaltningen hvor I kan snakke sammen om det. Eller evt en dag mens hans mor også er der hvis hun vil være med til det. Fortælle ham hvordan det påvirker hans unger og hvad det gør ved det

Jeg vil altid holde kontakten med hans familie , da børnene elsker at komme derud .. De kommer ud til deres farmor et par dage hver 2. uge , og det elsker de , og det er fast og har stået på nogle mdr. nu ..

Okay , tusind tak for svar . Jeg snakker med stf. 

alenemor42 skriver:

Det du kan gøre er : at meddele ham at der skal fastlægges fast samvær gennem statsforvaltningen fordi børnene reagerer for voldsomt på nuværende ordning og så kan du stoppe samværet indtil der er en ordentlig aftale på plads.

Men du skal så også skrive til statsforvaltningen som det første og få det på plads.

Nuværende ordning tager mere hensyn til ham end børnene, det er ikke iorden og synd for børnene

Han er slet ikke interreseret i fast samværsordning da han siger det blir besværligt med hans arbejdstider 

Ja det er pisse synd , for de vil så gerne se deres far , men jeg føler mig bare lidt magtesløs lige nu 

lineog4 skriver:

Om I kan gøre det selv eller skal have mægler må I vurdere, men der bør skabes faster rammer for samvær så dine børn har noget at gå og glæde sig til, ved hvor længe mm. Og det er ikke en undskyldning at han bør langt væk - så må I sørge for halv transport hver (enten bringe eller hente). For børnenes skyld bør I kunne lave en fats aftale og kunne da så væfe skønt han også kan se dem spontant hvis han er i nærheden.

Han er slet ikke interreseret i fast ordning da han siger det bliver for besværligt med hans arbejdstider .. 

Anonym skriver:

Hejsa . 

Jeg står i en frygtelig situation som jeg håber nogle kan hjælpe mig med! 

Jeg er ikke sammen med mine børns far mere , det er halvandet år siden vi gik fra hinanden .. Jeg har en ny kæreste nu som de er rigtig glade for ..
Sagen er den , at børnenes far gider dem ikke .. Eller , jeg ved ikke om det er sådan det er i virkeligheden , men alle omkring os , føler det er sådan det er .. Han bor i jylland , og vi på fyn , og hver gang han er her i hans hjemby , er han her ofte en uge eller 4-5 dage ad gangen .. Han sover ved sin kæreste eller sin mor .. 
Jeg snakker fint med ham når han er derhjemme , og han siger han savner børnene osv. men ligeså snart han kommer til fyn , har han ingen interesse i dem overhovedet .. 
Her er et eks. 
Jeg snakker med ham i mandags , hvor han siger han kommer hjem Onsdag , og jeg fortæller ham at hans mor skal ha børnene fra onsdag til torsdag. Han siger så, at han vil ha dem fra torsdag til fredag hvis hans aftale med hans ven ikke bliver til noget .. Jeg siger så det er helt i orden , så vil de sove ved hans mor nemlig . 
Spørg så i dag om han skulle ha dem til i morgen , hvortil han svarer at han skulle ikke være sammen med hans ven alligevel , men nu skulle han noget andet så det kunne han ikke . 
Men han siger han tager hen til sin mor så han er sammen med dem et par timer .. Og jeg sagde at det styrede han selv , men børnene bliver kede af det , fordi de savner deres far ! Men han gad absolut ikke snakke om det osv. 

Så kommer jeg og henter dem i dag ved deres farmor , hvor deres far også er , de følger os til toget , hvor min den yngste(2,5 år) begynder og sige han vil ha sin far .. Han skriger , græder ulykkeligt hele vejen hjem i toget , og siger han vil være ved sin far .. Sådan er det HVER gang de har været sammen med ham et par timer , så er den yngste dybt ulykkelig , hvorimod hvis de har været hos ham nogle dage , er der intet .. 
Det tog lang tid at trøste ham , og jeg aner ikke om jeg skal fortælle deres far om disse episoder , for han virker helt ligeglad . ?
Vi har fælles forældremyndighed , men jeg kan mærke jeg er kommet til et punkt hvor jeg overvejer at søge den fulde , for han har intet med de børn og gøre , og han giver dem ik engang julegaver eller fødselsdagsgaver ? Jeg føler jeg kæmper for at de børn skal se deres far og jeg gør det virkelig for deres skyld , men jeg er ved at gi op , og sige til ham at jeg ikke vil ha han skal se de børn mere ? Kan jeg godt det hvis jeg får den fulde forældremyndighed ?
Det skærer mig i hjertet at nogle mennesker kan være så ligeglade med deres børn ! Især når jeg kan se hvor ked af det min den yngste bliver! Min den store som er 4 , sagde til ham i toget : "Bare rolig **** , vi har *******(mors kæreste) , han er der altid det er far ikke ..."

Jeg blev helt mundlam , for jeg vil jo godt have at de har deres far .. 

Nogle gode råd ? Jeg føler jeg har kæmpet i halvandet år , og har intet fået ud af det ?? 

Inden du går i statsforvaltningen, så tænker jeg at du bliver nødt til at kommunikere til far præcis hvordan situationen er. Hvordan det påvirker hans børn at han ikke vil se dem. Jeg ville prøve at skrive et brev, ikke bebrejdende, men opfordrende og med fokus på at børnene elsker ham.

Hvad med farmor? Har du snakket med hende om det her, og hvad siger hun? Måske du kunne få dig en allieret dér.

Anonym skriver:

Han er desværre slet ikke interreseret i en fast samværsordning , da han siger det er besværligt at få det til at passe med hans arbejde .. 

Om gan vil det eller ej så kan det blive nødvendig. Som en anden skriver tag kontakt til statsforvaltningen, de kan sagtens trumfe det igennem om han så vil det eller ej. Og evt snak med dem om du kan stoppe samværet indtil da, det tror jeg nemlig godt at du kan når i ikke har en fast aftale, fordi så bryder du nemlig ikke nogen samværsaftale ved ikke at udleverer dem

Normalt ville jg ikke gå ind for at stoppe samvær, men lige her tror jeg nu intet samvær er bedre end løs og usammenhængende samvær, desværre.

Hej, 

Jeg har ikke selv børn endnu, så kan godt være mit svar bære præg af det... 

Men jeg kan svare dig ud fra at det lyder meget som om dine børn oplever det jeg oplevede med min far... Og det er det perspektiv jeg vil rådgive dig ud fra.. 

For det første.. Du virker som en rigtig god mor.. Og du må aldrig tænke at noget af det her er din skyld.. Min egen mor gjorde alt for mig i min barndom, og hun (og min stedfar) er skyld i den jeg er i dag og alle de gode og positive sider i mit liv.. Ikke min far...Min mor gjorde som dig, forsøgte at skabe et forhold til min far og gav masser muligheder for samvær.......Men, som barn må jeg påpege at det er næsten mere sårende at være på weekend/se sin far og så fornemme at han ikke gider en.. Sådan havde jeg det hver 2. weekend i min barndom... Min far gad mig ikke og han havde mere travlt med alle hans forskellige kærester osv... Han gad mig kun når der ikke var andet " spændende"...

Og ligemeget hvor meget du forsøger at skabe samvær med dine børns far så kan du ikke fremtvinge at han har lyst til at være sammen med sine børn...

Bliv ved med at kæmp for dine børn, og vær åben overfor samvær.. Men husk også at det ikke er dit ansvar at fremtvinge en lyst fra deres fars side, fordi det kan du ikke.. Det er hans ansvar at være en god far, og dit ansvar at være en god mor -> og det er du... Og så begges ansvar at samarbejdet mellem jer er godt...Så bliv ved med at være imødekommende og åben for samvær, men husk at han også selv skal ville det.. Og så lad vær med at send dine børn på samvær for enhver pris.. det skal være for børnenes skyld at de ser deres far og det skal være på deres præmisser.. Og hvis de bliver mere kede af det end glade for at se deres far, så skal samværsaftalen måske ændres på den ene eller anden måde.. 

Håber du kan bruge mit svar, hovedpointen er egentlig bare at du virker som en rigtig god mor der vil sine børn det alder bedste!

Hvor er det fedt at du holder kontakt med farmor. Og ligesom en anden foreslår tænker jeg, at du skal prøve at se om du kan få en allieret i hende.. Fortæl hende om udfordringerne og at du (og børnene) så gerne vil have at far er en større del af børnenes liv - de savner ham.

Og så tænker jeg også, at du skal tale stille og roligt med far om det her inden du går til statsforvaltningen. Ellers risikerer du at optrappe en konflikt unødigt. Det vil være synd hvis i kan løse det på anden vis.

Det kunne måske være han kunne få en fast weekend hver 14 dag hjemme hos sig selv og at farmor vil bistå med transporten. Jeg tænker også at det måske ubevidst er for nemt for ham kun at se dem hos hende, hvor hun nok tager sig af det praktiske og han dermed får muligheden for at glemme hvordan en rigtig far opfører sig (inkl bleskift, trøste, mad osv).

håber I løser det - tal med farmor �� 

Jeg syntes også det er fantastisk at farmor er godt inde i billedet..... men at få hende som allieret tror jeg man skal passe på med, i sidste ende er det hendes søn. Jeg syntes du skal bevare det gode du har med farmor, andet kan hurtigt give bagslag. .. og så bliver tingene måske værre.

Uanset om han er interesseret i fast samvær ordning eller ej, så få tingene på papir i statsforvaltningen. .. Både dine børns skyld men også for din egen