Han gider ikke sine børn ..

Hejsa . 

Jeg står i en frygtelig situation som jeg håber nogle kan hjælpe mig med! 

Jeg er ikke sammen med mine børns far mere , det er halvandet år siden vi gik fra hinanden .. Jeg har en ny kæreste nu som de er rigtig glade for ..
Sagen er den , at børnenes far gider dem ikke .. Eller , jeg ved ikke om det er sådan det er i virkeligheden , men alle omkring os , føler det er sådan det er .. Han bor i jylland , og vi på fyn , og hver gang han er her i hans hjemby , er han her ofte en uge eller 4-5 dage ad gangen .. Han sover ved sin kæreste eller sin mor .. 
Jeg snakker fint med ham når han er derhjemme , og han siger han savner børnene osv. men ligeså snart han kommer til fyn , har han ingen interesse i dem overhovedet .. 
Her er et eks. 
Jeg snakker med ham i mandags , hvor han siger han kommer hjem Onsdag , og jeg fortæller ham at hans mor skal ha børnene fra onsdag til torsdag. Han siger så, at han vil ha dem fra torsdag til fredag hvis hans aftale med hans ven ikke bliver til noget .. Jeg siger så det er helt i orden , så vil de sove ved hans mor nemlig . 
Spørg så i dag om han skulle ha dem til i morgen , hvortil han svarer at han skulle ikke være sammen med hans ven alligevel , men nu skulle han noget andet så det kunne han ikke . 
Men han siger han tager hen til sin mor så han er sammen med dem et par timer .. Og jeg sagde at det styrede han selv , men børnene bliver kede af det , fordi de savner deres far ! Men han gad absolut ikke snakke om det osv. 

Så kommer jeg og henter dem i dag ved deres farmor , hvor deres far også er , de følger os til toget , hvor min den yngste(2,5 år) begynder og sige han vil ha sin far .. Han skriger , græder ulykkeligt hele vejen hjem i toget , og siger han vil være ved sin far .. Sådan er det HVER gang de har været sammen med ham et par timer , så er den yngste dybt ulykkelig , hvorimod hvis de har været hos ham nogle dage , er der intet .. 
Det tog lang tid at trøste ham , og jeg aner ikke om jeg skal fortælle deres far om disse episoder , for han virker helt ligeglad . ?
Vi har fælles forældremyndighed , men jeg kan mærke jeg er kommet til et punkt hvor jeg overvejer at søge den fulde , for han har intet med de børn og gøre , og han giver dem ik engang julegaver eller fødselsdagsgaver ? Jeg føler jeg kæmper for at de børn skal se deres far og jeg gør det virkelig for deres skyld , men jeg er ved at gi op , og sige til ham at jeg ikke vil ha han skal se de børn mere ? Kan jeg godt det hvis jeg får den fulde forældremyndighed ?
Det skærer mig i hjertet at nogle mennesker kan være så ligeglade med deres børn ! Især når jeg kan se hvor ked af det min den yngste bliver! Min den store som er 4 , sagde til ham i toget : "Bare rolig **** , vi har *******(mors kæreste) , han er der altid det er far ikke ..."

Jeg blev helt mundlam , for jeg vil jo godt have at de har deres far .. 

Nogle gode råd ? Jeg føler jeg har kæmpet i halvandet år , og har intet fået ud af det ?? 

Lad mig lige slå noget fast, NEJ du kan ikke sige at du ikke vil have at han ser børnene, bare fordi du har den fulde forældremyndighed. Du kan gå til statsforvaltningen og bede om at få stoppet hans samvær, men uanset om du har den fulde forældremyndgighed eller i har fælles, så vil han altid have ret til at se børnene. Og statsforvaltningen stopper ikke bare sådan lige samvær, medmindre samværet er direkte til skade for børnene eller lignende. Hvis i ellers kan samarbejde og være enig om diverse beslutninger, så vil du højst sandsynlig slet ikke få den fulde forældremyndighed.

Men det er da trist at han ikke er mere interesseret i at se sine børn. Han lyder til at være lidt en drengerøv? Måske du skal give det et forsøg og tage en alvorsnak med ham. Fortælle at han altså i den grad sætter sine børn til side, og de lider altså under det.

Anonym skriver:

Hejsa . 

Jeg står i en frygtelig situation som jeg håber nogle kan hjælpe mig med! 

Jeg er ikke sammen med mine børns far mere , det er halvandet år siden vi gik fra hinanden .. Jeg har en ny kæreste nu som de er rigtig glade for ..
Sagen er den , at børnenes far gider dem ikke .. Eller , jeg ved ikke om det er sådan det er i virkeligheden , men alle omkring os , føler det er sådan det er .. Han bor i jylland , og vi på fyn , og hver gang han er her i hans hjemby , er han her ofte en uge eller 4-5 dage ad gangen .. Han sover ved sin kæreste eller sin mor .. 
Jeg snakker fint med ham når han er derhjemme , og han siger han savner børnene osv. men ligeså snart han kommer til fyn , har han ingen interesse i dem overhovedet .. 
Her er et eks. 
Jeg snakker med ham i mandags , hvor han siger han kommer hjem Onsdag , og jeg fortæller ham at hans mor skal ha børnene fra onsdag til torsdag. Han siger så, at han vil ha dem fra torsdag til fredag hvis hans aftale med hans ven ikke bliver til noget .. Jeg siger så det er helt i orden , så vil de sove ved hans mor nemlig . 
Spørg så i dag om han skulle ha dem til i morgen , hvortil han svarer at han skulle ikke være sammen med hans ven alligevel , men nu skulle han noget andet så det kunne han ikke . 
Men han siger han tager hen til sin mor så han er sammen med dem et par timer .. Og jeg sagde at det styrede han selv , men børnene bliver kede af det , fordi de savner deres far ! Men han gad absolut ikke snakke om det osv. 

Så kommer jeg og henter dem i dag ved deres farmor , hvor deres far også er , de følger os til toget , hvor min den yngste(2,5 år) begynder og sige han vil ha sin far .. Han skriger , græder ulykkeligt hele vejen hjem i toget , og siger han vil være ved sin far .. Sådan er det HVER gang de har været sammen med ham et par timer , så er den yngste dybt ulykkelig , hvorimod hvis de har været hos ham nogle dage , er der intet .. 
Det tog lang tid at trøste ham , og jeg aner ikke om jeg skal fortælle deres far om disse episoder , for han virker helt ligeglad . ?
Vi har fælles forældremyndighed , men jeg kan mærke jeg er kommet til et punkt hvor jeg overvejer at søge den fulde , for han har intet med de børn og gøre , og han giver dem ik engang julegaver eller fødselsdagsgaver ? Jeg føler jeg kæmper for at de børn skal se deres far og jeg gør det virkelig for deres skyld , men jeg er ved at gi op , og sige til ham at jeg ikke vil ha han skal se de børn mere ? Kan jeg godt det hvis jeg får den fulde forældremyndighed ?
Det skærer mig i hjertet at nogle mennesker kan være så ligeglade med deres børn ! Især når jeg kan se hvor ked af det min den yngste bliver! Min den store som er 4 , sagde til ham i toget : "Bare rolig **** , vi har *******(mors kæreste) , han er der altid det er far ikke ..."

Jeg blev helt mundlam , for jeg vil jo godt have at de har deres far .. 

Nogle gode råd ? Jeg føler jeg har kæmpet i halvandet år , og har intet fået ud af det ?? 

Jeg kan med dyb sår fortælle dig at jeg har været igennem det samme, min far har siden jeg bar uartig " 13 " år, været sådan lidt ligeglad, troet han kunne købe os for gaver " min bror og jeg " jeg hoppede med på den, hvor der imod min bror skær kontakten helt af der. Jeg har kæmpet en brag kamp for at få overs far til at indse hvad han endelig mister. " fra vi var 1 år og 3 år var han der aldrig " men han vil ikke indse det, da der jo ingenting var galt, kun os . Jeg kunne blive ved med at skrive om hvad han har gjort, men på min atten års fødselsdag kom hsn hjem til mig " boede hjemme på det tidspunkt " kom han med en gave " penge " og sagde " det er jo sidste gang " os snakkede han om vi ikke snart kom derud. Skal siges vi har ikke set, snakket eller haft nogle form for kontakt til ham eller hans dame i godt og vel fire år på det tidspunkt, os trapper han bare op sådan. Jeg er vel stadig hans datter selvom jeg bliver atten år. Selv nu hvor han bliver morfar for første gang er han sådan lidt " er det nu os det rigtige " jeg har kæmpet hele min ungdom, men nu opgivet blandt andet på grund af overs komme de datter.

Så håber for dig at i finder en løsning på det hele, det skær altid i hjertet at høre sådan noget, evt aftale han kan komme hjem til jer, få børne passet og forklar hvordan du endelig har det med det hele og den måde han er på, for det er på ingen måde sådan man opføre sig når man har børn. 

Stort kram til jer alle tre! (:

Og lige en tilføjelse.
Måske du bare skal holde fast i en fast samværsaftale, hvis han da ellers kan finde ud af at overholde den? Og så gå langt udenom de her, så kan han lige få dem spontant en dag hvis det lige passer, og så passer det ikke alligevel. Fordi så er det jo at børnene bliver skuffet. 

Du kan næppe få den fulde forældremyndighed medmindre han selv gerne opgir den. Han gør jo ikke noget galt, selvom Han lyder som en skod far. Men han vil altid ha ret til at se sine børn, og samværet er småt, men næppe direkte skadeligt, selv om jeg godt forstår hvor ondt i sjælen børnene må ha pga den far, men han får næppe frataget sin ret til at se dem blot fordi han kun gider se dem sjældent. Det må være pisse hårdt og frusterende, men hvis jeg var dig ville jeg kæmpe videre, ikke lade børnene se din modvilje mod faren og håbe på det bliver bedre jo ældre far og børnene bliver. 

migxher skriver:

Lad mig lige slå noget fast, NEJ du kan ikke sige at du ikke vil have at han ser børnene, bare fordi du har den fulde forældremyndighed. Du kan gå til statsforvaltningen og bede om at få stoppet hans samvær, men uanset om du har den fulde forældremyndgighed eller i har fælles, så vil han altid have ret til at se børnene. Og statsforvaltningen stopper ikke bare sådan lige samvær, medmindre samværet er direkte til skade for børnene eller lignende. Hvis i ellers kan samarbejde og være enig om diverse beslutninger, så vil du højst sandsynlig slet ikke få den fulde forældremyndighed.

Men det er da trist at han ikke er mere interesseret i at se sine børn. Han lyder til at være lidt en drengerøv? Måske du skal give det et forsøg og tage en alvorsnak med ham. Fortælle at han altså i den grad sætter sine børn til side, og de lider altså under det.

Vi har ingen samværs aftale , for han vil kun se dem når det passer ind i hans planer . Han ser dem måske 4 timer om mdr. pt. Hvilket den yngste har rigtig svært ved at klare

Han er blevet en drengerøv efter jeg gik fra ham , for før var han en rigtig god far .. Og jeg ved at han ville være ligeglad med om jeg fik den fulde forældremyndighed . Han virker helt ligeglad .. 

SandraXOXO skriver:

Du kan næppe få den fulde forældremyndighed medmindre han selv gerne opgir den. Han gør jo ikke noget galt, selvom Han lyder som en skod far. Men han vil altid ha ret til at se sine børn, og samværet er småt, men næppe direkte skadeligt, selv om jeg godt forstår hvor ondt i sjælen børnene må ha pga den far, men han får næppe frataget sin ret til at se dem blot fordi han kun gider se dem sjældent. Det må være pisse hårdt og frusterende, men hvis jeg var dig ville jeg kæmpe videre, ikke lade børnene se din modvilje mod faren og håbe på det bliver bedre jo ældre far og børnene bliver. 

Der er ingen samværsordning når han bor så langt væk som han gør . Han gør intet for at se dem så det er også lidt umuligt .. Han ser dem måske 4 timer om mdr. pt. selvom de spørg rigtig meget indtil deres far .. 
Jeg fik af vide, at sidst han var sammen med dem hos hans mor , havde han siddet med sin mobil de timer han var der , og slet ikke været til stede .. De kan jo tydeligt mærke at han ikke gider og bruge tid på dem 

Anonym skriver:

Vi har ingen samværs aftale , for han vil kun se dem når det passer ind i hans planer . Han ser dem måske 4 timer om mdr. pt. Hvilket den yngste har rigtig svært ved at klare

Han er blevet en drengerøv efter jeg gik fra ham , for før var han en rigtig god far .. Og jeg ved at han ville være ligeglad med om jeg fik den fulde forældremyndighed . Han virker helt ligeglad .. 

Så ville jeg klart gå til statsforvaltningen og forlange at få lavet fast samværsaftale Så børnene kan få en fast aftale at forholde sig til og ikke det der løse noget. Det er jo klart de reagere når det er sådan og de aldrig ved hvornår de kan se far. Og det synes jeg at du skal forlange! Med det argument at det er bedst for børnene med faste rammer og klare aftaler.

Men du får intet ud af at få den fulde forældremyndighed, udover et par småting som at du kan få lavet pas uden at skulle have hans tilladelse, omkring flytning mm. Altså småting. det har intet at sige i forhold til samvær. 

Først vil jeg sige: fedt de stadig ser deres farmor og overnatter med hende! Det håber jeg uanset hvor nederen din Eks er du bliver ved med. 

Andet: dejligt du kæmper for de skal se deres far men jeg tænker da også det er kampen værd. Din ældste er Jo tydeligvis opgivende. Hvis jeg var dig ville jeg tage et mælgermøde i statsforvaltningen hvor I kan snakke sammen om det. Eller evt en dag mens hans mor også er der hvis hun vil være med til det. Fortælle ham hvordan det påvirker hans unger og hvad det gør ved det

Det du kan gøre er : at meddele ham at der skal fastlægges fast samvær gennem statsforvaltningen fordi børnene reagerer for voldsomt på nuværende ordning og så kan du stoppe samværet indtil der er en ordentlig aftale på plads.

Men du skal så også skrive til statsforvaltningen som det første og få det på plads.

Nuværende ordning tager mere hensyn til ham end børnene, det er ikke iorden og synd for børnene