Hvordan og kan jeg/vi være det bekendt?

TUSIND TAK for alle de brugbare svar Det er ret at få nogle andres fornuftige syn på det og finde ud af jeg nok bare tænker for meget og på den forkerte måde. Det vil jeg arbejde med inden.

Jeg har diskuteret sagen en gang til med min kæreste da han kom hjem. Og han mener at vi skal stå fast over for vores familier at vores barn er 100% planlagt når det kommer om de er enig eller ej og mener at de nok skal acceptere det og blive glade på vores vegne og at jeg kun tænker på de værste senarier jeg kan komme på i stedet for at realisere det senarie jeg gerne vil have

Jeg tror i får mere respekt fra jeres familier hvis i fortæller at det er planlagt og tænkt godt igennem på alle mulige planer, end hvis i siger det var et uheld. Et "uheld" signalerer langt mere umodenhed og uansvarlighed og vil give dem ekstra grund til at tvivle på jeres valg.

ikke at deres mening betyder en dyt, det gør den ikke. Men hellere at de ved at økonomi, tid, plads, kærlighed og overskud er tænkt på - end at de tror det er et projekt i hovedløst kaster jer ud i  

Vores barn ville aldrig være en "rigtig UPS'er" men en planlagt "UPS'er" vis du forstår, som er meget mere ind bare ønskede og velovervejet.

 

Det er altså ikke så slemt at være et UPS'er barn, det er jeg selv men det elsker min mor og far mig jo ikke mindre af 

Jeg er klar men min kæreste er dog kommet lidt i tvivl om han er klar alligevel, efter at han sagde vi planlage at smide pillerne i år til hans bedste kammerat og kammeratens respons var at han ikke kunne forestille sig min kæreste blive far (vi er et helt andet sted i livet ind resten af vores vennekreds) Jeg VED han bliver en vidunderlig far og det mener JEG er det vigtigste.

Jeg har MEGET svært ved at skulle planlægge en så stor omvæltning i mit liv, da jeg ALTID er bange for om jeg gør det rigtige, så det er "bedre" for mig at jeg bare "pludselig" står med en positiv test.

VI har planlagt og overvejet det her rigtig meget og jeg er villig til at vente på at min kæreste også mener at han er klar, ved mindre der sker en "rigtig UPS'er" så vi enige om at vi beholder det.

 

Det er svært at tage krigen med min familie, er i gang med at bearbejde min mor stille og roligt og hun kommer nok til at tage det okay når det kommer, men mine søskendes og svigerfamilies reaktion bliver nok voldsom, frygter jeg.

Jeg håber lidt at jeg har misforstået din besked, men... Jeg læser det som om at du gerne vil have børn, og at sin kæreste er kommet i tvivl efter at have snakket med sine kammerater. Og at du vil "glemme" dine p-piller, fordi dig og din kæreste er blevet enige om at beholde det hvis du bliver gravid af det... For så narrer du jo din kæreste! Hellere vent til han er helt sikker i sin sag! Og mht familien, så er det ikke op til den hvornår i stifter familie. Vær ærlig og fortæl hvordan landet ligger.

Anonym skriver:

Hej piger

 

Jeg går med den tanke at "snyde" med mine p-piller for at blive gravid når vi er enige om at det er tid, i stedet for at smide dem helt da det er "nemmer" for mig at forholde mig til og forsvare en "UPS'er" over for mig selv og min familie, ind at kommer hjem til min familie og sige "Vi venter os" de vil vide om den er planlagt og så skal svare "Ja det er h*n" for så er der meget vel dramaskrig så hele byen kan hører det

 

MEN hvordan kan man få de bedste muligheder for at blive gravid på p-piller, jeg har haft glemt p-piller før hvor den ene gang havde jeg glemt næsten en uge til sammen uden at der skete noget, heldigvis lige på det tidspunkt.

 

ELLER skal jeg bare smide pillerne helt når det er og så tage det drama og de skænderier der kommer fra familie, venner og svigerfamilien?

 

En masse babystøv til jer her fra

Hellere være ærlige og sige at i planlægger, end at komme og sige at I får en ups´er, det tror jeg vil være værre end det første.
Der er intet galt med ups´er, de sker, men det du skriver er at I vil lave en Planlagt Ups´er, og det synes jeg er den forkerte måde at gøre det på, for det vil få jer se ud som jeres familier tænker lige nu, at I er for unge og ikke klar til at blive forældre.

Vis jer som de voksne mennesker I er, og sig; Vi vil gerne have et barn, fordi vi er klar til det.

Brødre er altid beskyttede over for deres lillesøster, og det er lige meget hvor gamle de er, eller om de har familie eller ej, de gør det ikke for at være onde, men fordi det ligger i deres natur. Og det er faktisk rart nok, at man altid har nogen der altid vil være der for en.

Og din mor, ja hun har nok svært ved at se at hendes lille pige er blevet voksen, og hun er bange for at hvad der skete for hende, kan ske for hende. Snak med hende om det, er sikker på at hun forstår, og vil helt sikkert elske et barnebarn.

Svigerfamilien, ved jeg ikke. Dem må din kæreste snakke med, forklare dem hvordan tingene hænger sammen og at det er sådan det er. Husk mange mødre er beskyttede overfor deres sønner, og kan have svær ved at acceptere en svigerdatter, for så har sønnen ikke brug for hende mere.

Tag en snak, men lad vær med at snyd, hellere være ærlige.

Bliv planlagt gravid helt uden prevention. (Selvfølgelig under forudsætning af at I er enige og har livet såpas på plads, at det ikke bliver problematisk at skulle leve med/forsørge et barn).

Og spørger familien om det var planlagt så spørg dem om det virkelig gør en forskel? Du er gravid og I glæder jeg til babys ankomst. Du behøver ikke at svare direkte på deres spørgsmål om du ikke ønsker det. De kan ikke kræve et svar, om du ikke ønsker at give det.

anjo01 skriver:

Jeg håber lidt at jeg har misforstået din besked, men... Jeg læser det som om at du gerne vil have børn, og at sin kæreste er kommet i tvivl efter at have snakket med sine kammerater. Og at du vil "glemme" dine p-piller, fordi dig og din kæreste er blevet enige om at beholde det hvis du bliver gravid af det... For så narrer du jo din kæreste! Hellere vent til han er helt sikker i sin sag! Og mht familien, så er det ikke op til den hvornår i stifter familie. Vær ærlig og fortæl hvordan landet ligger.

Du har misforstået det med min kæreste, jeg ville ALDRIG tvinge ham til et barn han ikke er klar til.

Men havde overvejet at gøre det med hans sammentykke over for familien, men som mange skriver virke der mere umodent at få en planlagt UPS'er ind at fortælle ærligt at vi føler os klar og har valgt at blive gravide.