Hvordan og kan jeg/vi være det bekendt?

Anonym skriver:

Hej piger

 

Jeg går med den tanke at "snyde" med mine p-piller for at blive gravid når vi er enige om at det er tid, i stedet for at smide dem helt da det er "nemmer" for mig at forholde mig til og forsvare en "UPS'er" over for mig selv og min familie, ind at kommer hjem til min familie og sige "Vi venter os" de vil vide om den er planlagt og så skal svare "Ja det er h*n" for så er der meget vel dramaskrig så hele byen kan hører det

 

MEN hvordan kan man få de bedste muligheder for at blive gravid på p-piller, jeg har haft glemt p-piller før hvor den ene gang havde jeg glemt næsten en uge til sammen uden at der skete noget, heldigvis lige på det tidspunkt.

 

ELLER skal jeg bare smide pillerne helt når det er og så tage det drama og de skænderier der kommer fra familie, venner og svigerfamilien?

 

En masse babystøv til jer her fra

Undskyld, men det lyder altså helt gak gak, det dér.

Du vil blive på p-piller, men vide hvordan der bedst er mulighed for at blive gravid på dem? Undskyld, men hvem er det lige du tror at du snyder? Det er da en fuldt ud planlagt graviditet, uanset hvor meget du vender og drejer den og prøver at lyve for dig selv.

Det virker simpelthen så, jamen, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Umodent og ugennemtænkt. Er du sikker på at I er klar til at blive forældre? Måske er der en god grund til at jeres familie synes at I skal vente? Jeres måde at ræsonnere og retfærdiggøre en situation på, virker i hvert fald helt ude i skoven.

Mom skriver:

Hvorfor frygter du jeres familiers reaktion?

De gange jeg har prøvet at stikke lidt forsigtigt til dem med hensyn til babyting er de STRAKS gået i forsvar og sagt at vi har for travlt, vi alt for unge, vi glemmer at være unge og nyde at kunne tage i byen, vi ville ALDRIG kunne købe tøj til os selv igen og i den dur.

Anonym skriver:

De gange jeg har prøvet at stikke lidt forsigtigt til dem med hensyn til babyting er de STRAKS gået i forsvar og sagt at vi har for travlt, vi alt for unge, vi glemmer at være unge og nyde at kunne tage i byen, vi ville ALDRIG kunne købe tøj til os selv igen og i den dur.

Hvor gamle er I da, hvor længe har I været sammen, hvordan ser det ud med uddannelse/job?

Mom skriver:

Hvor gamle er I da, hvor længe har I været sammen, hvordan ser det ud med uddannelse/job?

Vi 21 og snart 24 vi har været sammen i lidt over 4 år og bor sammen. Vi begge to færdiguddannet og han har fast job, jeg skal forhåbentlig starte ny uddannelse til sommer

Anonym skriver:

Vi 21 og snart 24 vi har været sammen i lidt over 4 år og bor sammen. Vi begge to færdiguddannet og han har fast job, jeg skal forhåbentlig starte ny uddannelse til sommer

Min mening: stå fast overfor jeres familier når I fortæller om jeres planlagte graviditet. 

I kan ligeså godt lære at stå fast allerede nu, I kommer til at skulle tage og forsvare mange beslutninger når I bliver forældre

Anonym skriver:

Vi vil MEGET gerne have børn snart MEN jeg er den yngste og eneste pige med en MEGET overbeskyttende mor og brødre. Min mor er dog ved at opsnuse at vi gerne vil snart i gang. Mine brødre har MEGET svært ved at skulle acceptere at deres lillesøster er mere moden ind dem og ikke gider alt det der med at skulle i byen hver weekend og drikke sig fra sans og samling som dem.

 

Det med beslutninger er truffet nu tænker jeg over hvad der gør det nemmest for os uden for meget drama fra familierne da familie er vigtig for mig.Min mor blev mor i en ung alder hvor hendes mand forlod hende under graviditeten fordi han ikke var klar til at være far og er bange for at det sker for mig også. Svigermor mener ikke man skal have børn mens man bor i lejelighed da hun synes det var for besværligt da hun blev det.

 

Vi 21 og 23 (24 til april), vi har været sammen i lidt over 4 år, er forlovet og bor sammen i egen lejelighed.

Ej men det er da 100 % jeres valg!  Hvis der er nogen som bliver sure, så er det da deres eget problem. Hvornår tænker du selv at I er gamle nok til at træffe jeres egne beslutninger uden at skulle retfærdiggøre dem overfor jeres familier? Når I er voksne? Er I ikke allerede det når I er klar til at få barn? Jeg tænker at det lyder umuligt at leve et selvstændigt liv, hvor I for evig og altid skal tilpasse jeres liv til hvad de tænker og synes. 

Så nej synes bestemt at I skal stå ved jeres valg. Familien behøver ikke være enige i alt hvad I gør og I kan lige så godt sætte en streg i jorden nu som senere  

Mht. venner, så har vi heller ikke nogen I vores vennekreds som er samme sted, men sådan er det jo bare  Nogen skal jo starte 

Stå ved jeres valg! Deres mening er ligemeget. De skal nok nå at tø op når du kommer længere hen i graviditeten eller når du har født!

har stået i lignende situation men der var vi ligeglade... 

Sikke en situation - du får lige en krammer 

Jeg synes det lyder til i har grundlaget mht. Job, år i har været sammen osv. på plads. 

Det er vigtigt at du finde ud af om din kæreste er 100 % klar til at blive far. 

Jeg tror ikke du skal være så nervøs, ofte digter man en historie og når det så er realiteten at I er gravide fordi i ønsker det er jeg ret sikker på tingene ser anderledes ud. Tværtimod hvis i siger det er en ups'er så vil folk måske påvirke jer til en abort og I vil virke uansvarlige. 

Noget af det du oplever er jalousi tror jeg, mht. lejebolig - så tror jeg mødre vil gøre alt for at deres børn ikke begår deres fejl. Vi har altid prioriteret stabil økonomi og ejerbolig før baby - men kender mange der bor til leje som har et barn og det er intet problem.

Mit bedste råd - find ud af hvad i ønsker og stå ved det i med og modgang det får i mest respekt ved end søforklaringer for at I ønsker et barn. 

Mom skriver:

Min mening: stå fast overfor jeres familier når I fortæller om jeres planlagte graviditet. 

I kan ligeså godt lære at stå fast allerede nu, I kommer til at skulle tage og forsvare mange beslutninger når I bliver forældre

Tusind tak for din mening Jeg vil prøve at lærer og stå fast på at vi ønsker denne planlagte graviditet når den kommer og håbe på at deres reaktion ikke er så slem som jeg frygter og ellers må jeg jo tage den der fra.

Mulle0802 skriver:

Sikke en situation - du får lige en krammer 

Jeg synes det lyder til i har grundlaget mht. Job, år i har været sammen osv. på plads. 

Det er vigtigt at du finde ud af om din kæreste er 100 % klar til at blive far. 

Jeg tror ikke du skal være så nervøs, ofte digter man en historie og når det så er realiteten at I er gravide fordi i ønsker det er jeg ret sikker på tingene ser anderledes ud. Tværtimod hvis i siger det er en ups'er så vil folk måske påvirke jer til en abort og I vil virke uansvarlige. 

Noget af det du oplever er jalousi tror jeg, mht. lejebolig - så tror jeg mødre vil gøre alt for at deres børn ikke begår deres fejl. Vi har altid prioriteret stabil økonomi og ejerbolig før baby - men kender mange der bor til leje som har et barn og det er intet problem.

Mit bedste råd - find ud af hvad i ønsker og stå ved det i med og modgang det får i mest respekt ved end søforklaringer for at I ønsker et barn. 

Tusind tak Du har nok ret i at jeg forstiller mig det være ind det er. Jeg venter på at han er klar for vil ikke tvinge ham til et barn han ikke er klar til