Hvordan og kan jeg/vi være det bekendt?

Hej piger

Jeg går med den tanke at "snyde" med mine p-piller for at blive gravid når vi er enige om at det er tid, i stedet for at smide dem helt da det er "nemmer" for mig at forholde mig til og forsvare en "UPS'er" over for mig selv og min familie, ind at kommer hjem til min familie og sige "Vi venter os" de vil vide om den er planlagt og så skal svare "Ja det er h*n" for så er der meget vel dramaskrig så hele byen kan hører det

MEN hvordan kan man få de bedste muligheder for at blive gravid på p-piller, jeg har haft glemt p-piller før hvor den ene gang havde jeg glemt næsten en uge til sammen uden at der skete noget, heldigvis lige på det tidspunkt.

ELLER skal jeg bare smide pillerne helt når det er og så tage det drama og de skænderier der kommer fra familie, venner og svigerfamilien?

En masse babystøv til jer her fra

Det ødelægger altså glæden for jer og andre ved at det er en "upser". det er jo en løgn. og det er jo at få barn skal jo ikke være "ups, shit happens" men derimod gennemtænkt, velovervejet og ønsket!

og hvad den dag barnet spørger? nej nej nej.. dont do it. hvis du forsvarer over for dig selv at en "upser" er mere okay vil jeg påstå tiden ikke er inde til baby endnu.

hvis det er over for familie så tag krigen nu. og lad det hele være en god oplevelse.

Anonym skriver:

Hej piger

 

Jeg går med den tanke at "snyde" med mine p-piller for at blive gravid når vi er enige om at det er tid, i stedet for at smide dem helt da det er "nemmer" for mig at forholde mig til og forsvare en "UPS'er" over for mig selv og min familie, ind at kommer hjem til min familie og sige "Vi venter os" de vil vide om den er planlagt og så skal svare "Ja det er h*n" for så er der meget vel dramaskrig så hele byen kan hører det

 

MEN hvordan kan man få de bedste muligheder for at blive gravid på p-piller, jeg har haft glemt p-piller før hvor den ene gang havde jeg glemt næsten en uge til sammen uden at der skete noget, heldigvis lige på det tidspunkt.

 

ELLER skal jeg bare smide pillerne helt når det er og så tage det drama og de skænderier der kommer fra familie, venner og svigerfamilien?

 

En masse babystøv til jer her fra

Øh WHAT ! Jeg forstår ikke, du ønsker at blive gravid, men vil have nemmere ved at forsvare det over for dig selv og andre hvis det er en ups'er?? Hvad er det, du skal forsvare? Enten er du et ansvarligt voksent menneske, der kan tage vigtige beslutninger og stå ved dem eller også skal du måske ikke blive gravid??

Jeg håber, jeg læser indlægget forkert?

Vh. Line 

Anonym skriver:

Hej piger

 

Jeg går med den tanke at "snyde" med mine p-piller for at blive gravid når vi er enige om at det er tid, i stedet for at smide dem helt da det er "nemmer" for mig at forholde mig til og forsvare en "UPS'er" over for mig selv og min familie, ind at kommer hjem til min familie og sige "Vi venter os" de vil vide om den er planlagt og så skal svare "Ja det er h*n" for så er der meget vel dramaskrig så hele byen kan hører det

 

MEN hvordan kan man få de bedste muligheder for at blive gravid på p-piller, jeg har haft glemt p-piller før hvor den ene gang havde jeg glemt næsten en uge til sammen uden at der skete noget, heldigvis lige på det tidspunkt.

 

ELLER skal jeg bare smide pillerne helt når det er og så tage det drama og de skænderier der kommer fra familie, venner og svigerfamilien?

 

En masse babystøv til jer her fra

Det lyder som om, at din kæreste og dig gerne snart vil have børn men at jeres familier ikke vil have i får det?

Er der en særlig grund til, at jeres familie ikke ønsker dette for jer? Og så må jeg sige at jeg simpelthen ikke kan forstå, hvorfor i ikke tage jeres beslutning og er lidt ligeglade med, hvad jeres familie syntes om det? Det er trods alt jeres beslutning og ikke jeres families.

Må jeg spørger til jeres alder og hvor længe i har været sammen, måske det kan være det der spiller ind?

Altså hvis du mener at du vil gå og "glemme" en pille hist og her?? Fordi på dem måde kan det jo tage laaang til at blive gravid på den måde, og det vil jo være lidt surt hvis en graviditet er det i ønsker. Nu ved jeg godt at nogle sikkert er blevet gravid ved at misse en enkelt pille, men det er langt fra alle der skal så lidt til. Ved langt de fleste skal der altså mere til. Og så vil det jo fucke godt og grundig med din krop for at sige det pænt, at du render og tager et par piller, glemmer en eller to, tager et par piller, glemmer en eller to osv. 

Og så vil det altså ALRIG nogen sinde blive et upser barn, når du går og glemmer pillerne med vilje, sorry to say 

Jeg synes du skal smide pillerne helt når tiden kommer og så stå ved det overfor din familie. JA barnet er planlagt fordi det er det i ønsker og det skal de ikke blande sig i! BUM. 

Da jeg skulle fortælle om min graviditet var jeg også skide nervøs, ve er 20 og 24 og det er helt planlagt. Jeg gik også med tanken om at lyve og sige at det var en upser, men heldigvis valgte jeg at være ærlig. Og til min store overraskelse var alle glade på vores vegne 

Men vil du absolut ikke fortælle det som det er kan du jo bare sige til den tid hvis nogen spørger at det var en upser, og så lade det være dig og din kærestes lille hemmelighed at det i virkeligheden er planlagt 

Men den med at ikke smide pillerne helt er i hvert fald en dårlig ide, hvis i gerne vil have baby. 

BinaMor skriver:

Det ødelægger altså glæden for jer og andre ved at det er en "upser". det er jo en løgn. og det er jo at få barn skal jo ikke være "ups, shit happens" men derimod gennemtænkt, velovervejet og ønsket!

og hvad den dag barnet spørger? nej nej nej.. dont do it. hvis du forsvarer over for dig selv at en "upser" er mere okay vil jeg påstå tiden ikke er inde til baby endnu.

hvis det er over for familie så tag krigen nu. og lad det hele være en god oplevelse.

 

 

Vores barn ville aldrig være en "rigtig UPS'er" men en planlagt "UPS'er" vis du forstår, som er meget mere ind bare ønskede og velovervejet.

Det er altså ikke så slemt at være et UPS'er barn, det er jeg selv men det elsker min mor og far mig jo ikke mindre af 

Jeg er klar men min kæreste er dog kommet lidt i tvivl om han er klar alligevel, efter at han sagde vi planlage at smide pillerne i år til hans bedste kammerat og kammeratens respons var at han ikke kunne forestille sig min kæreste blive far (vi er et helt andet sted i livet ind resten af vores vennekreds) Jeg VED han bliver en vidunderlig far og det mener JEG er det vigtigste.

Jeg har MEGET svært ved at skulle planlægge en så stor omvæltning i mit liv, da jeg ALTID er bange for om jeg gør det rigtige, så det er "bedre" for mig at jeg bare "pludselig" står med en positiv test.

VI har planlagt og overvejet det her rigtig meget og jeg er villig til at vente på at min kæreste også mener at han er klar, ved mindre der sker en "rigtig UPS'er" så vi enige om at vi beholder det.

Det er svært at tage krigen med min familie, er i gang med at bearbejde min mor stille og roligt og hun kommer nok til at tage det okay når det kommer, men mine søskendes og svigerfamilies reaktion bliver nok voldsom, frygter jeg.

Anonym skriver:

Vores barn ville aldrig være en "rigtig UPS'er" men en planlagt "UPS'er" vis du forstår, som er meget mere ind bare ønskede og velovervejet.

 

Det er altså ikke så slemt at være et UPS'er barn, det er jeg selv men det elsker min mor og far mig jo ikke mindre af 

Jeg er klar men min kæreste er dog kommet lidt i tvivl om han er klar alligevel, efter at han sagde vi planlage at smide pillerne i år til hans bedste kammerat og kammeratens respons var at han ikke kunne forestille sig min kæreste blive far (vi er et helt andet sted i livet ind resten af vores vennekreds) Jeg VED han bliver en vidunderlig far og det mener JEG er det vigtigste.

Jeg har MEGET svært ved at skulle planlægge en så stor omvæltning i mit liv, da jeg ALTID er bange for om jeg gør det rigtige, så det er "bedre" for mig at jeg bare "pludselig" står med en positiv test.

VI har planlagt og overvejet det her rigtig meget og jeg er villig til at vente på at min kæreste også mener at han er klar, ved mindre der sker en "rigtig UPS'er" så vi enige om at vi beholder det.

 

Det er svært at tage krigen med min familie, er i gang med at bearbejde min mor stille og roligt og hun kommer nok til at tage det okay når det kommer, men mine søskendes og svigerfamilies reaktion bliver nok voldsom, frygter jeg.

Hvorfor frygter du jeres familiers reaktion?

Anonym skriver:

Vores barn ville aldrig være en "rigtig UPS'er" men en planlagt "UPS'er" vis du forstår, som er meget mere ind bare ønskede og velovervejet.

 

Det er altså ikke så slemt at være et UPS'er barn, det er jeg selv men det elsker min mor og far mig jo ikke mindre af 

Jeg er klar men min kæreste er dog kommet lidt i tvivl om han er klar alligevel, efter at han sagde vi planlage at smide pillerne i år til hans bedste kammerat og kammeratens respons var at han ikke kunne forestille sig min kæreste blive far (vi er et helt andet sted i livet ind resten af vores vennekreds) Jeg VED han bliver en vidunderlig far og det mener JEG er det vigtigste.

Jeg har MEGET svært ved at skulle planlægge en så stor omvæltning i mit liv, da jeg ALTID er bange for om jeg gør det rigtige, så det er "bedre" for mig at jeg bare "pludselig" står med en positiv test.

VI har planlagt og overvejet det her rigtig meget og jeg er villig til at vente på at min kæreste også mener at han er klar, ved mindre der sker en "rigtig UPS'er" så vi enige om at vi beholder det.

 

Det er svært at tage krigen med min familie, er i gang med at bearbejde min mor stille og roligt og hun kommer nok til at tage det okay når det kommer, men mine søskendes og svigerfamilies reaktion bliver nok voldsom, frygter jeg.

Hvordan kan en families reaktion, på en barn, blive voldsom?

Der må simpelthen være noget du udlader!

adu skriver at i er et helt andet sted end jeres vennekredsen, og straks tænker jeg at i måske ikke er så gamle?

Hvis du ikke er voksen nok til at stå ved dit valg om at få et barn, er du så overhovedet voksen nok til at få et? 

Og nej, det er ikke ment så hårdt som det lyder - jeg kan bare ikke forstå, hvorfor du føler at du skal "spørge om lov" eller lyve om, at I gerne vil have et barn. Nu ved jeg ikke hvor gamle I er, men jeg går ud fra, at I er voksne mennesker, og at I dermed både er alt for gamle til at blive skældt ud, og alt for gamle til at skulle spørge om lov til noget. Måske er jeres venner og familie bange for at I er for unge/umodne til at få børn, netop fordi I virker usikre på jer selv og jeres ret til at styre jeres eget liv? Stå ved jeres ønsker og drømme, og få det bedste ud af jeres liv uden at være bange for andres reaktioner - på den måde skaber I det bedste fundament for at blive lykkelige 

Sijac skriver:

Det lyder som om, at din kæreste og dig gerne snart vil have børn men at jeres familier ikke vil have i får det?

Er der en særlig grund til, at jeres familie ikke ønsker dette for jer? Og så må jeg sige at jeg simpelthen ikke kan forstå, hvorfor i ikke tage jeres beslutning og er lidt ligeglade med, hvad jeres familie syntes om det? Det er trods alt jeres beslutning og ikke jeres families.

 

Må jeg spørger til jeres alder og hvor længe i har været sammen, måske det kan være det der spiller ind?

Vi vil MEGET gerne have børn snart MEN jeg er den yngste og eneste pige med en MEGET overbeskyttende mor og brødre. Min mor er dog ved at opsnuse at vi gerne vil snart i gang. Mine brødre har MEGET svært ved at skulle acceptere at deres lillesøster er mere moden ind dem og ikke gider alt det der med at skulle i byen hver weekend og drikke sig fra sans og samling som dem.

Det med beslutninger er truffet nu tænker jeg over hvad der gør det nemmest for os uden for meget drama fra familierne da familie er vigtig for mig.Min mor blev mor i en ung alder hvor hendes mand forlod hende under graviditeten fordi han ikke var klar til at være far og er bange for at det sker for mig også. Svigermor mener ikke man skal have børn mens man bor i lejelighed da hun synes det var for besværligt da hun blev det.

Vi 21 og 23 (24 til april), vi har været sammen i lidt over 4 år, er forlovet og bor sammen i egen lejelighed.