21 år og har snart prøvet i et år.

Hos os har vi prøvet i snart halvandet år - til trods for, at vi også begge er unge, sunde og raske og har fået slået fast, at vi begge fungerer fint ift. 'baby making'...

Så det tager altså bare lang tid for nogen og jo hurtigere man indfinder sig med det, jo nemmere bliver det at have et normalt liv samtidig med.. 

Men du skal vide, at vi forstår dig og dine frustrationer. :-)

Ønsker en lille spire.. skriver:

Ja, du har helt ret.  Tankerne kan fylde så meget og man næsten ikke undgå at blive frustreret, for jo længere tid der går jo mere opsat og utålmodig bliver man. For beslutningen i sig selv er jo kæmpe og tager lang tid nok i sig selv, så nu må der gerne til at ske noget.  Vi har prøvet i små perioder at ligge det på 'hylden' fx. I forbindelse med ferier osv. Hvor vi ikke har tænkt i cyklusser, ægløsning og sex.. Men ja... 

Jeg kan kun nikke genkendende til det! Til sidst var jeg bare i dårligt humør hele tiden, og sex var heller ikke sjovt mere, for hvor blev min baby af?? Men da jeg så havde accepteret, at vi skulle have hjælp, så slappede jeg af i kroppen og tænkte på noget andet. Jeg tror, at I skal prøve at fokusere på noget helt andet i en periode og så lade naturen gå sin gang - lur mig, om du så ikke snart står med en positiv graviditetstest i hånden

Ønsker en lille spire.. skriver:

Hejsa alle sammen. 

Til at starte med vil jeg gerne informerer om, at jeg ikke skriver denne tråd for at få fordømmende kommentarer og holdninger. Det har vi set alt for mange gange ikke?  Men derimod skriver jeg for at drøfte vores situation, og måske høre fra andre unge par, som prøver at blive gravide. 

Vi er et ungt par på 21. I maj sidste år tog jeg min sidste p-pille, samtidig med at vi besluttede at nu måtte naturen gå sin gang stille og roligt, og vi ville tage imod hvad den måtte have at byde på. 

Men alligevel synes vi at ventetiden her snart et år efter er en smule lang. Vi ved godt at vi ikke har noget 'at klage over', der er mange par der er barnløse i flere år, men i henhold til aspektetet at vi er 21 år, sunde og raske, lever sundt og har regelmæssig sex er vi overraskede over at der alligevel skal gå så lang tid. 

Håber på svar i en god debat i en dejlig tone 

Jeg synes også tit at folk kan være dømmende, når man fortæller man er 21 år og prøver at få barn med kæresten. Jeg er også 21 år gammel

Min kæreste og jeg har prøvet siden oktober.. og jeg ved ikke om vi har ramt plet denne gang.. det håber jeg inderligt. Min kæreste har tankeblokeringer.. Det kalder jeg det, når han ikke kan komme fordi at han tænker for meget.. men så kom han endelig i mig på 9ende dag. Og 4 dage efter opdagede jeg, at jeg havde ægløsning. Det var det eneste tidspunkt det lykkedes. I dag er det min 31 dag og har stadig ikke fået menstruation Og fik en negativ test igår.. Håber inderligt at vi har ramt plet 

Har også forsøgt i over et år. Manden fejler intet og var til gynækolog for to uger siden, der heldigvis kunne fortælle mig at alle mine blodprøver var normale og efter en passageundersøgelse også kunne oplyse at alt virkede der. Så ja, er som mange andre i den uforklarlige kategori og håber hver måned. Men det var virkelig rart at høre at der ikke var noget galt. Synes derfor ikke der er noget galt i at du kontakter lægen når der snart er gået et år og ber om at blive testet.

Vi var 20 år, da vi smed præventionen og lod tingene ske. Vi endte med at vente præcis et år, og hold nu op, hvor føltes det som uendelig lang tid. Men det lykkedes på naturlig vis og barnet blev hængende  

Jeg vil gerne sige tusind tak for de mange søde, rare og velmenende kommentarer.  Selvom det selvfølgelig er trist, så hjælper det dog en smule at der er andre i samme situation og ikke mindst at det KAN lykkes! Vi håber håber håber og har netop bestilt en omgang ægløsningsteste....