Når man sidder alene aften, efter aften, efter....

Hertz skriver:

Vi bor selv på en gård og var ved at spørge om han går udenfor hos jer selv eller om han tager væk hjemmefra hver aften indtil jeg lige læste det her. Min mand går også altid ude i værkstedet, når vores unger er lagt i seng plejer jeg at tænde baby alarmen og så går jeg ud i værkstedet til ham og nej jeg har da heller ikk forstand på alt det han roder med men tit kan jeg godt hjælpe med at holde et eller andet, finde værktøj osv og vi snakker og hygger imens.

Jeg har ikke 4 babyalarmen, og ja de ligger på hver deres værelse 

Bshizzle skriver:

Jeg tænker lidt om du måske skulle forklare ham at du har mere brug for at han er hos dig og ungerne.. 

Han må bare ta og deltage noget mere.. Lad ham bade ungerne (selvom det tager ham 100 år) 

Lav selv planer om aften, og overlad ungerne til ham! 

 

Jeg kender godt det med at sidde alene hver aften for det meste. 

Har en mand der arbejder meget skiftende.. Pt er det fra 17 til 06. Andre dage fra 19 til 05. 

Han arbejder osse nogle gange 12 timers vagter i weekenderne samt hver 3 weekend som Brandmand. (Her må han ikke forklare byen samt være inden for en radius af 5 min). 

Ville heller ikke have noget i mod det, hvis det var arbejde....

Anonym skriver:

Jeg har ikke 4 babyalarmen, og ja de ligger på hver deres værelse 

Vi har også kun 1 baby alarm men sætter den ude i gangen, værelserne ligger ned af en lang gang og kan sagtens høre dem hvis de er kede af det selvom dørene er lukket til deres værelser. 

Hertz skriver:

Vi har også kun 1 baby alarm men sætter den ude i gangen, værelserne ligger ned af en lang gang og kan sagtens høre dem hvis de er kede af det selvom dørene er lukket til deres værelser. 

Det kan den ikke her 

Anonym skriver:

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

 

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

 

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

 

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

 

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

 

 

 

 

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

det lyder som vores liv.

vi står op sammen kl 5.45 han kører kl 6.10 på arbejde.

jeg får børn i tøjet, afleverer dem til 6.45.

han arbejder i butik og med 45 min transport er han hjemme 20.50.

i mellem tiden har jeg hentet børn, lavet mad, badet og puttet. Samt alt det praktiske rengøring madpakker osv.

kl 21.30-22 går vi begge i seng.

samlet ser han børnene vågen i 25 min om dagen.

så kender godt det med at sidde alene om aften. Og det er da mega irriterende til tider ikke at have nogle at snakke med.

Du skriver at han tidligere ikke kunne få lov af børnene til at putte osv. fordi han har været væk for meget. Det lyder dom om st han har opgivet og overladt rollen som omsorgsperson til dig. Han bliver jo også skuffet sikkert når de afviser. .. Og tænker så kan det være lige meget. .. 

Du er nødt til at bede ham tage mere del ig give ham aftener / dage hvor det kun er ham og børnene .. Hvor du ikke tager over eller er der. 

Din rolle er at du har taget næsten for meget ansvar og han læner sig op af det som en støttepude. 

Prøv at spørge ham hvilket forhold han føler han har med børnene og efterfølgende hvilket et forhold han gerne vil have med sine børn. Herfra kan I jo så kigge på hvad der skal laves om.