Når man sidder alene aften, efter aften, efter....

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

Anonym skriver:

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

 

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

 

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

 

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

 

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

 

 

 

 

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

hejsa

min mand han elsker at være hjem han køre lastbil og han vil hygge med mig for som han sige at det er jo mig han vil liv samme med og vi elsker at hygge samme da og vi lige også i seng og se tv så hold vi i hånd og lige og kys da og han får da også lov til at gør de ting han vil og det gør jeg da også men han vil også godt være hjem da tro du skal snakkes med ham om det da for det kan da ikke pas at han vil godt være samme med ven med ikke samme med dig og jer børn han her da selv være med til at lave dem så må han også være med til at pas dem da 

Anonym skriver:

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

 

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

 

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

 

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

 

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

 

 

 

 

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

Der er ikke andet at gøre end at snakke med ham om det.

Jeg gætter på, at der ikke er mange knus, kys, kærlige ord mellem jer - måske I har glemt hinanden, og det nu bare er et praktisk forhold og for børnenes skyld?

Anonym skriver:

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

 

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

 

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

 

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

 

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

 

 

 

 

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

Har du snakket med ham om det? Lyder lidt på dit indlæg som om at du ikke har sagt til ham at det går dig på. Du er jo nødt til at sige til ham at han altså har et ansvar derhjemme. Min kæreste er også meget sammen med vennerne, men slet ikke hver dag. 1-2 gange om ugen og ellers er han da hjemme. Han er selvstændig og skal ofte lave kontorarbejde om aftenen, men han er her da og hjælper til...

Jeg tror min kæreste er meget ude i forhold til mange andre jeg kender, men det du skriver havde jeg godt nok aldrig fundet mig i. Hvorfor så være i et forhold tænker jeg...

Rockertand skriver:

Der er ikke andet at gøre end at snakke med ham om det.

Jeg gætter på, at der ikke er mange knus, kys, kærlige ord mellem jer - måske I har glemt hinanden, og det nu bare er et praktisk forhold og for børnenes skyld?

Ork nej, han siger ofte han elsker mig, og der går ikke en dag uden et eller flere kys, jeg mangler nok bare handling bag ordene.....

Jeg kan jo godt forstå han gerne vil have lavet alt muligt udenfor, jeg syntes bare han prioretere forkert, da det altid er det udenfor der kommer først og os bagefter.

Jeg har sagt det til ham flere gange, men det ligesom om, at han ikke rigtig høre mig.....

Alle de ture ungerne og jeg har været på, har han været med 2 gange... ellers har jeg taget over hele landet med ungerne alene...

Og ja, gæt hvad.... imorgen skal ungerne og jeg ind og svømme igen...... alene......

Masig skriver:

Har du snakket med ham om det? Lyder lidt på dit indlæg som om at du ikke har sagt til ham at det går dig på. Du er jo nødt til at sige til ham at han altså har et ansvar derhjemme. Min kæreste er også meget sammen med vennerne, men slet ikke hver dag. 1-2 gange om ugen og ellers er han da hjemme. Han er selvstændig og skal ofte lave kontorarbejde om aftenen, men han er her da og hjælper til...

Jeg tror min kæreste er meget ude i forhold til mange andre jeg kender, men det du skriver havde jeg godt nok aldrig fundet mig i. Hvorfor så være i et forhold tænker jeg...

Ork nej, han siger ofte han elsker mig, og der går ikke en dag uden et eller flere kys, jeg mangler nok bare handling bag ordene.....

Jeg kan jo godt forstå han gerne vil have lavet alt muligt udenfor, jeg syntes bare han prioretere forkert, da det altid er det udenfor der kommer først og os bagefter.

Jeg har sagt det til ham flere gange, men det ligesom om, at han ikke rigtig høre mig.....

Alle de ture ungerne og jeg har været på, har han været med 2 gange... ellers har jeg taget over hele landet med ungerne alene...

Og ja, gæt hvad.... imorgen skal ungerne og jeg ind og svømme igen...... alene......

Anonym skriver:

Ork nej, han siger ofte han elsker mig, og der går ikke en dag uden et eller flere kys, jeg mangler nok bare handling bag ordene.....

Jeg kan jo godt forstå han gerne vil have lavet alt muligt udenfor, jeg syntes bare han prioretere forkert, da det altid er det udenfor der kommer først og os bagefter.

Jeg har sagt det til ham flere gange, men det ligesom om, at han ikke rigtig høre mig.....

 

Alle de ture ungerne og jeg har været på, har han været med 2 gange... ellers har jeg taget over hele landet med ungerne alene...

Og ja, gæt hvad.... imorgen skal ungerne og jeg ind og svømme igen...... alene......

Det er da altid noget han viser lidt kærtegn!! Men det holder ikke, at han ikke tager mere del i børnenes liv. Han kommer nok til at fortryde det når de er fløjet fra reden og han er gået glip af hele deres barndom 

Anonym skriver:

Ork nej, han siger ofte han elsker mig, og der går ikke en dag uden et eller flere kys, jeg mangler nok bare handling bag ordene.....

Jeg kan jo godt forstå han gerne vil have lavet alt muligt udenfor, jeg syntes bare han prioretere forkert, da det altid er det udenfor der kommer først og os bagefter.

Jeg har sagt det til ham flere gange, men det ligesom om, at han ikke rigtig høre mig.....

 

Alle de ture ungerne og jeg har været på, har han været med 2 gange... ellers har jeg taget over hele landet med ungerne alene...

Og ja, gæt hvad.... imorgen skal ungerne og jeg ind og svømme igen...... alene......

Så er der da håb forude.

Du skal tage en snak med ham om hans prioriteringer.......og så synes jeg faktisk også, at det vil være fair, hvis du deltager i nogle "gård-aktiviteter" i weekenden, det kan man sagtens med børnene som deltagere, måske han også føler, at det er hans ensomme ansvar - på samme måde som du føler, at han ikke deltager i dit/jeres liv?

Rockertand skriver:

Så er der da håb forude.

Du skal tage en snak med ham om hans prioriteringer.......og så synes jeg faktisk også, at det vil være fair, hvis du deltager i nogle "gård-aktiviteter" i weekenden, det kan man sagtens med børnene som deltagere, måske han også føler, at det er hans ensomme ansvar - på samme måde som du føler, at han ikke deltager i dit/jeres liv?

Måske jeg ikke fik mig formuleret ordenligt, altså vi går alle sammen ude i weekenderne, men han har altid "planer"; så som at makke i gamle traktorer, hjælpe kammerater med deres gammel skrammel osv. osv. ovre i værkstedet og der kan jeg ikke rigtig være behjælpelig.

Jeg tænker... Hvorfor har du fået 4 børn med ham - har det altid været sådan, eller har han ændret sig?

Hvorfor er det en selvfølge at han kan gøre det - det er det jo på en eller anden måde blevet, siden han bare kan gøre det?

Hvis du har sagt det til ham og han ikke lytter, så må du handle. Sig til ham at du vil have lige så meget frihed som ham - hvis han skal ud tre aftener, så går du også ud tre aftener og lader ham passe børnene imens. 

Du skal ikke spørge - bare fortæl ham, hvornår du skal afsted.