Når man sidder alene aften, efter aften, efter....

FruK skriver:

Jeg tænker... Hvorfor har du fået 4 børn med ham - har det altid været sådan, eller har han ændret sig?

Hvorfor er det en selvfølge at han kan gøre det - det er det jo på en eller anden måde blevet, siden han bare kan gøre det?

Hvis du har sagt det til ham og han ikke lytter, så må du handle. Sig til ham at du vil have lige så meget frihed som ham - hvis han skal ud tre aftener, så går du også ud tre aftener og lader ham passe børnene imens. 

Du skal ikke spørge - bare fortæl ham, hvornår du skal afsted. 

 

Han er faktisk blevet bedre 

De første 2 år af tvillingernes liv, var han stort set ikke hjemme.... De er 6 nu, det resulterede også i, at når han så endelig var, kunne han ikke putte dem, måtte ikke bade dem osv. osv, jeg tror "bare" han har glemt, hvor ondt det gjorde på ham den gang

Jeg er bare ikke godt til det der med, "at han skal spørge om lov", jeg tænker gang på gang, at han er et voksent mennesker, der selv skal vælge, det da bare pisse irreterende han altid vælger forkert.

Det ville da være helt ok end imellem, men kæft jeg er træt af altid at sidde og glo alene aften efter aften..........

Jeg har en kæreste der rejser med sit job, så jeg er alene hjemme 3-4 uger hver 3 måned. Når han så er hjemme er han dog meget hjemme og vi hjælper hinanden med det hele! Både med vores barn og dine og mine børn..

Milas14 skriver:

Jeg har en kæreste der rejser med sit job, så jeg er alene hjemme 3-4 uger hver 3 måned. Når han så er hjemme er han dog meget hjemme og vi hjælper hinanden med det hele! Både med vores barn og dine og mine børn..

Jeg ville ogås være af helt anden opfattelse, HVIS det var arbejde 

Han er faktisk blevet bedre 

De første 2 år af tvillingernes liv, var han stort set ikke hjemme.... De er 6 nu, det resulterede også i, at når han så endelig var, kunne han ikke putte dem, måtte ikke bade dem osv. osv, jeg tror "bare" han har glemt, hvor ondt det gjorde på ham den gang

 

Jeg er bare ikke godt til det der med, "at han skal spørge om lov", jeg tænker gang på gang, at han er et voksent mennesker, der selv skal vælge, det da bare pisse irreterende han altid vælger forkert.

 

Det ville da være helt ok end imellem, men kæft jeg er træt af altid at sidde og glo alene aften efter aften..........

Jeg er ked af at sige det, og det er ikke fordi jeg ikke har ondt af dig - men det er din egen skyld.

Du har tydeligvis ladet det her ske. Og jeg fatter ikke at du har fundet dig i det. Det går jo lige så meget ud over jeres børn som dig. Og hvad fanden er det for en mand der ikke gider tilbringe tid sammen med sine 4(!) børn, undskyld mit sprog.

Så hvis du vitterligt er så træt af det - så sig til ham at det ikke går længere. At du er kørt død i jeres parforhold, at du savner noget tid for dig selv, at du savner at I laver familieting sammen.

Altså, manden er jo ikke tankelæser.

Anonym skriver:

Han er faktisk blevet bedre 

De første 2 år af tvillingernes liv, var han stort set ikke hjemme.... De er 6 nu, det resulterede også i, at når han så endelig var, kunne han ikke putte dem, måtte ikke bade dem osv. osv, jeg tror "bare" han har glemt, hvor ondt det gjorde på ham den gang

 

Jeg er bare ikke godt til det der med, "at han skal spørge om lov", jeg tænker gang på gang, at han er et voksent mennesker, der selv skal vælge, det da bare pisse irreterende han altid vælger forkert.

 

Det ville da være helt ok end imellem, men kæft jeg er træt af altid at sidde og glo alene aften efter aften..........

Jamen jeg siger jo netop ikke at han skal spørge om liv.

Men hvis han har sin frihed, så har du vel også?! Er I ikke to ligeværdige mennesker? Derfor; hvis han kan gøre det uden at spørge om lov, så kan du vel også?

Jeg er heller ikke tilhænger af at skulle "spørge om lov". Men når man har børn - og da især når man har 4 - kræver det da lidt planlægning. Her er det sådan at vi hver især fortæller hinanden, når vi har lavet planer - for så ved den anden, at han/hun skal være hos børnene. Det er ikke at spørge om lov - blot et spørgsmål om planlægning.

Vi er begge meget hjemme - fordi vi prioriterer vores familie. Jeg ville slet ikke have fået børn, i hvert fald i hvert fald kke flere efter den første, med en der overlod det hele til mig på den måde. Men hvis du altid har accepteret, at det er sådan, så kan jeg egentlig godt forstå, at han ikke synes der er grund til at lave om på det.

Så skal han nok have det forklaret meget bestemt... 

Som nogle skriver så må du få den alvorlige snak med manden. For du skal ikke side eller gøre så meget alene du kunne jo lig så godt være alene mor. Og det er jo ikke okay han tror bare han kan gå som han har lyst til, tror du skal fortælle ham hvad du føler og tænker osv. Men hvis han har gjordt det i år ja en så tror jeg ikke du bare kan lave det om for han føler sig fri selv om i har børn fordi han kan gøre som han vil, lige som hvis han var dit barn. Du kan også bare gå en dag og se hvad det sket, men jeg ville nogle holde mig til at tænke på mig selv, vil jeg det her gider jeg blive ved med han bare går og du sidder tilbage aldrig jer nej dig og børne. Gider du blive ved med det ?? Hvis ja jamen så skal du jo få snakket med manden i håb om han kan ændre sig... 

Er det jeres egen gård eller er han ansat på en gård

Jeg tænker lidt om du måske skulle forklare ham at du har mere brug for at han er hos dig og ungerne.. 

Han må bare ta og deltage noget mere.. Lad ham bade ungerne (selvom det tager ham 100 år) 

Lav selv planer om aften, og overlad ungerne til ham! 

Jeg kender godt det med at sidde alene hver aften for det meste. 

Har en mand der arbejder meget skiftende.. Pt er det fra 17 til 06. Andre dage fra 19 til 05. 

Han arbejder osse nogle gange 12 timers vagter i weekenderne samt hver 3 weekend som Brandmand. (Her må han ikke forklare byen samt være inden for en radius af 5 min). 

Anonym skriver:

Jeg føler mig virkelig som en enlig mor i et ægteskab....

Vi har 4 skønne børn sammen og bor på en gård, derfor er der ALTID noget at lave.

Min mand arbejder indtil kl. 17.30, hver dag, dvs. han kommer hjem og sætter sig til bordet der er klar med aftensmaden, da vi spiser 17.30.

Han er ligeledes kørt om morgnen, når vi står op, derfor ser vi ham først kl. 17.30

Nå, men så spiser vi, så skal ungerne bades (LÆS, det er mig der gør der, hver eneste dag, hvilket er ok, da han er 100 år om det)

Så kommer ungerne i seng kl. 19 også.... går han ud....

 

Jeg sidder alene aften efter aften, jeg kan jo ikke bare skride.....

 

Han var inde i går aftes for den første aften i 20 dage, hvilket resulterede i, han sov på sofaen...

 

Weekenderne går han også altid ude og er aldrig med på ture, det er altid ungerne og mig der selv tager afsted, jeg er faktisk helt holdt med at spørge om han vil med, for jeg kender jo svaret.

 

I aften ringer en kammerat så, og de aftaler at han kommer forbi kl 19, så ja, jeg sidder her ALENE IGEN! 

 

Han hjælper desværre heller ikke om natten mht. de små, eller tilbyder at stå op med dem om morgnen i weekenderne, når de vågner, når jeg har været oppe en milliard gange..... 
Jeg arbejder fuldtid, ligesom ham, men af en eller anden grund opfatter han, hans arbejde "hårde" end mit, og han har derfor "ret" til nattesøvnen.... (Ellers det hvert fald sådan jeg opfatter det fra ham)

 

 

 

 

Har du din mand/kæreste ved dig om aften?

Ville virkelig ikke kunne leve sammen med en mand, som prioritere sin tid på den måde, og ikke gider at være sammen med dig og børnene. Det kan godt være at han ikke er tankelæser, men mon ikke alle kan regne ud at det ikke er ok at lade sin familie i stikken, og køre rent solo løb! Du skal slå bremsen i lige nu, og fortælle ham hvordan du har det, men det har du måske allerede gjort flere gange. Tager han det ikke alvorligt, og ændre sine priorteter, så var jeg smuttet. Ærlig talt. 

Anonym skriver:

Måske jeg ikke fik mig formuleret ordenligt, altså vi går alle sammen ude i weekenderne, men han har altid "planer"; så som at makke i gamle traktorer, hjælpe kammerater med deres gammel skrammel osv. osv. ovre i værkstedet og der kan jeg ikke rigtig være behjælpelig.

 

Vi bor selv på en gård og var ved at spørge om han går udenfor hos jer selv eller om han tager væk hjemmefra hver aften indtil jeg lige læste det her. Min mand går også altid ude i værkstedet, når vores unger er lagt i seng plejer jeg at tænde baby alarmen og så går jeg ud i værkstedet til ham og nej jeg har da heller ikk forstand på alt det han roder med men tit kan jeg godt hjælpe med at holde et eller andet, finde værktøj osv og vi snakker og hygger imens.