Jeg er nu i 14. uge og har været meget ramt af kvalme, madlede, opkast og svimmelhed fra ca. 5+3 og frem til nu.
Min læge har tilbudt at sygemelde mig - men det har jeg ikke ønsket.
Jeg har desværre haft nogle dage, hvor jeg slet, slet ikke kunne tage på arbejde. Derfor måtte jeg meget hurtigt fortælle min leder og årsagen - selv om jeg helst ville have ventet til efter NF.
Min leder har været super forstående. Hun ved, at jeg kun bliver hjemme, når jeg på ingen måde er i stand til at varetage jobbet. Jeg har arbejdet det samme sted i 7 år og har haft minimalt fravær/sygedage i de 7 år. Det lønner sig nu - for jeg er kun blevet med med forståelse og samarbejdsvilje.
Vi har løst det på den måde, at når jeg slet ikke kan være oppe, så sygemelder jeg mig. De andre dage tager jeg afsted... nogle dage fuld tid, andre dage tager jeg tidligere hjem og hviler mig og laver resten af arbejdet hjemme.
Jeg har været til akupunktur nogle gange... og det har hjulpet meget. Lige nu har jeg on/off kvalme... men kan arbejde nogle timer hver dag uden de store problemer. Skal bare sørge for at småspise jævnligt og få væske nok. Klarer de fleste dage uden opkast. Men går i seng mellem 18 og 20.30 hver dag for at kunne hænge sammen. Og i weekender og ferier ligger jeg stort set under dynen størstedelen af tiden, da jeg er totalt udmattet og ofte bliver svimmel.
Mir råd vil være, at du snakker med din leder - og forhåbentlig kan I i fællesskab finde en løsning.
Desuden kunne du prøve akupunktur - det hjalp mig rigtigt meget... og har læst om mange, hvor det har hjulpet.
De fleste får det bedre i andet trimester. Jeg føler mig langt fra på toppen endnu - men har det trods alt meget bedre end i 1. trimester. Der kunne jeg kaste op op til 12 gange på en dag :-(
I de 14 dage jeg havde juleferie, var jeg stort set ikke ude af min seng - og januar måned har virkelig været en kamp. Men det går stille og roligt fremad nu.
Held og lykke. Og tillykke med graviditeten.