Jeg er så træt af ham!

Mor11 skriver:

Har en på 3 der er ligesådan.... Det er simpelthen til at blive sindsyg af.. Vi prøver også virkelig efter alle kunstens regler med at være i øjenhøjde, anerkende, tale roligt, sætte ekstra fokus på det gode han gør og give alternativer i stedet for bare at sige "nej det må du ikke". Men det er seriøst op a bakke!!! Synes ikke det ændre en fløjtende fis.. Han ter sig som en lille konge, som du også siger om din. Synes virkelig han opfører sig dårligt, tit! 

Jeg trøster mig med at jeg ved han opfører sig ordenligt i børnehaven og når han bliver passet, så han VED godt hvad der er rigtigt og forkert osv, han prøver bare grænserne af derhjemme.. Så det vi prøver at lære ham ser da trods alt ud til at sive ind, selvom det sjældent er noget vi ser med vores egne øjne 

Nå, det var vidst ikke til meget hjælp. Ville bare sige at du ikke er alene  

Det skifter nemlig meget. Og ofte så er det ikke os der oplever alle de skønne "velopdragene" stunder  Men det må jo være et bevis på at man alligevel må ha gjort noget rigtigt. Jeg vil starte fra nul nu og så lade være med at banke mig selv i hovedet med de gange jeg har råbt og skreeget af ham og kylet ham på værelset. (nogle gange har det bare være for meget og jeg har været træt og presset) Slut ... og nu starter vi forfra. Det skal lige siges at her til morgen havde vi det rigtig godt og der var INGEN problemer overhovedet.

mortilnoahogmelina skriver:

Jwg vil sende dig et kæmpe 

 

jeg har selv en søn på 4 år , men nikker ikle direkte genkend til disse ting .

Og mit barn er på ingen måde hellig , men nu spøger jeg fordi jeg selv har en som har enormt svært ved at udtrykke sig følsesnæssigt .. 

hvordan er hans sprog ?? 

 

Min søn er desværre lidt bag ud sprognæssigt , og det gør os han ikke kan udtrykke sig . 

Han koster os med ting gider ikke tage jakke på eller andet . 

Han er ganske dygtig sprogligt og motorisk. Men tror han er liiidt bagud på det følsesmæssige plan og det er der det kammer over fordi han ikke kan tackle sine følelser m.m Men vi prøver så godt vi kan. Men hold op hvor er det svært. 

Skouboe skriver:

Jeg har en datter på 4 1/2, der også opfører sig fuldstændigt åndssvagt. Jeg har sagt til mig selv at det er en fase i årevis, men faktum er at hun hjemme hos os opfører sig helt uacceptabelt. Jeg har prøvet at give hende mere opmærksomhed, mindre opmærksomhed, snakke med hende når hun ikke er vred, kramme hende, når jeg mest havde lyst til at slå hende, sende hende på værelset, give hende timeout, ignorere adfærden, men ikke hende, ignorere både hende og adfærden, rumme hende og aflede hende, men intet virker rigtigt.

Jeg vendte problemstillingen med en veninde, der foreslog konsekvenser, så det prøver vi nu. Når hun bare står og skriger ad mig og holder sig for ørerne og slet ikke er til at komme i kontakt med, får hun at vide i en rolig og bestemt tone i øjenhøjde, at hvis ikke den opførsel stopper lige nu, så får hun fx ikke lov til at lege med iPad'en resten af dagen, eller lege med perler, eller hvad favoritlegetøjet nu er og det holder jeg så fast i. 

Det er ikke noget jeg bruger hele tiden, men kun når tingene spidser til, og indtil videre virker det fantastisk. Hun kan stoppe midt i et skrig og begynde at smile og kramme mig og kalde mig søde mor, hvilket bestyrker min mistanke om at det er rent drama, udelukkende iscenesat for at få sin vilje.

Og ellers tror jeg bare at det er vigtigt at fokusere på de gode stunder, og fortrænge resten.

Hold da op ja haha de kære børn. Og mange siger de ikke gære det for at lave drama eller generer. MEN det tror jeg nok det handler om nogengange...

Isabella_mor skriver:

Vores på 4 er ligesådan... han kalder dog ikke os for lorte osv... og tøjet brokker han sig ikke over. kun hvis det er for stort eller for lange i ærmerne. 

men vi har virkelig også vores kampe med ham. 

jeg kan komme med nogle eksempler på hvad vi gør...

ved middagsbordet;

Villads vil ikke spise det der bliver serveret. 

Men vi skal bare ignorere ham hvis han begynder at skabe sig og tale sammen, (os voksne) for når vi sidder og hygger om maden, så begynder han alligevel at sidde og spise lidt.. Vi hænger ikke over ham og holder øje med hvad han spiser og KRÆVER at han SKAL smage tingene før han siger han ikke kan lide dem.. han får selv lov til at øse op på sin tallerken. og han bliver sågar også tilbudt at være med til at lave mad. så han kan se hvad der kommer i. 

jeg læste HER at man skal se sit middagsbord udefra. altså forestille sig hvordan det er at observere jer når i spiser, og se om det hvis man kom udefra om man ville have lyst til at spise med. 

og her tror drengen at han jo skal dø hvis der er grøntsager på hans tallerken. og vi skal prøve det de skriver i artiklen, at lave rå grøntsager til ham i en skål hvor det er så han selv kan tage det når vi spiser... eller servere det for ham som snack når vi kommer hjem fra børnehaven... f.eks. agurke- og gulerodsstave, evt med en lille dip af skyr og lidt blandede kryderier... så er det også lidt sjovt...

Når han skal have overtøj på, kan jeg sige til han 10 gange, tag lige overtrækkerne på, og han har travlt med at tosse rundt og så skal han lege, så skal han kigge sig i spejlet, så skal han pludselig tisse osv osv osv... MASSER af forhindringer på sådan en morgen.. det kan tage en god rum tid at komme ud af døren om morgenen.. men der har jeg haft tendens til at skælde ham ud og sige tingene lidt vredt til ham hvilket har gjort ham mere frustreret og så tager det bare endnu længere tid. 

så nu siger jeg det stille og roligt til ham. (selvom jeg kan mærke det irriterer mig ) og hvis han står og fumler med det, så spørger jeg ham om han ønsker hjælp, og det vil han godt.. og nogengange når han siger "jeg kan ikke tage den her på" så siger jeg at jeg vil prøve, og så "leger jeg" at jeg har glemt hvordan man gør, og vupti så klarede han det selv og så får han en highfive og et godt klaret..  

Når han skal rydde op, hvis han har slæbt alle sine legesager med ind i stuen så kommer der et tidspunkt hvor vi gerne vil have stuen tilbage, så ber vi ham om at rydde op... det er jo en træls ting, jeg haddede det selv da jeg var barn, og så skal jeg lige sætte mig i hans sted og huske hvorfor det var skide kedeligt og trælst at rydde op. og så må vi jo være kreative.. så kan vi f.eks. finde på at lege find 10 ting, find de blå ting, find de røde ting osv... og woila, så er der ryddet op... og andre gange så rydder han heldigvis op af egen initeritiv når jeg nævner at støvsugeren kommer frem.. 

nu siger du din dreng er ligeglad med sine legesager.. så kan du jo evt sige at hvis han er ligeglad med det så behøver han det jo ikke, og så simpelthen bare tage det væk... (måske han har for meget?) så kunne en udskiftning i tingene måske være godt.. så du bytter lidt ud i hans legetøj ind imellem så han ikke har så meget at vælge imellem.

når han skal have børstet tænder, så FJOLLER han rundt, hopper rund i sofaen, løber rundt om bordet osv... der har vi indført at så må han fjolle færdig lidt, og så begynder jeg faktisk at fjerne fokus fra fjolleriet ved at spørge ind til hvilken bog han vil have læst, eller om han hellere vil have sunget sange osv. det har hjulpet til at gøre tandbørstningen nogenlunde.. vi havde en episode her hvor han simpelthen var KROP umulig og der sagde min kæreste så, at hvis han ikke gad at få børstet tænder, så måtte vi jo lade være med at læse godnathistorie. og det var vi jo nødt til at holde fast i når vi nu havde sagt det.. Han fik med nød og næppe børstet tænder og så fik han at vide at han skulle ind i seng. og at han ikke fik nogen godnathistorie... han blev jo selvfølgelig knust i 10000 stykker, og jeg snakkede med ham om det mens vi krammede og jeg gengældte hans følelser med at det var jo fordi han ikke ville have børstet tænder. og han hylede jo osv... Jeg tror vi sad sådan i 10 minutter og så siger jeg til ham at hvis han ønsker at få godnathistorie så skal han have børstet tænder først. og om vi skulle lave en aftale at det var sådan det skulle være.. det samtykkede han og vi børstede tænder og han fik godnathistorie. om det var den rigtige måde at gøre det på ved jeg ikke.. Men vi fik begge vores vilje.

 

livet med børn er fyldt med konflikter.. og når de bliver omkring 4 års alderen, så holder børn om med naivt at tage imod ordrer.. vi har jo været vant til at vores unge gjorde alt det vi bad om, men nu er han kommet i selvstændighedsalderen og nu vil han have medbestemmelse osv.. så det skal vi jo veje som forældre og sige, HVORNÅR skal de have medbestemmelse..

og det gør i jo også i form af at du siger at din søn ikke vil have det tøj på som i havde fundet frem til... og at han ikke vil have hue på.. så kan han jo komme i børnehave uden... altså virkelig... prøv en dag hvis han ikke vil have det tøj på i har valgt, at sige jamen så før du bare overtøj på og så må du komme i børnehaven uden tøj. og det samme med huen.. det minder mig om en historie jeg hørte engang da jeg havde psykologi. at min lærers barnebarn VILLE have gummistøvler på i børnehave en sommerdag hvor der var mange mange mange plusgrader og INTET regn eller vandpytter... og ligegyldigt hvad mor sagde så ville ungen have de skide gummistøvler på.. fint nok. ungen fik gummistøvler på, og de gik i børnehave. og hun begyndte jo at klage over at det var for varmt og at hun havde våde fødder osv osv... og ja på en eller anden måde så lærte ungen altså at det nok ikke var så god en ide at bestemme at tage gummistøvler på når det var sol og tørt..

(det lyder måske grumt)

men børn forstår bare ikke lange forklaringer.. så er det nemmere at de mærker det, i form af at det er koldt at tage sandaler på når det er snevejr, det er koldt at gå uden hue. det er koldt hvis man ikke har tøj på inden under overtøjet osv..

vi prøvede det med overtrækkerne, han VILLE ikke have dem på, og det blæste en halv pilikan udenfor. fint nok så får du dem ikke på.. jeg tog dem med, og da han mærkede at det var PISSE koldt så ville han gerne have dem på.. og så har vi ikke haft det problem siden..

 

jeg tror ikke på at man skal læse bøger og artikler for at følge dem slavisk, men de kan give anledning til at man som forældre får nogle værktøjer eller ideer til at tackle div problemer der kan opstå med de skide møgunger

så kan man jo bruge det der virker..

det hjælper ihvertfald ikke at råbe og blive hidsig... 

 

 

SUPER tak for dit lange uddybende svar. Mange af de tanker du har har vi også. Der er helt sikkert en del jeg kan bruge. Og tak til alle andre der svarede. Håber jeg fik svaret alle. 

Uha hold ud! Vi er der også herhjemme  Novra den fase er strid, men til gengæld synes jeg hun er begyndt at blive lidt bedre  Haha jeg har også tænkt nogle gange at stikke af fra det hele  Juleferien var specielt hård, fordi lillebror har en meget sjov alder nu, hvor de kan lege sammen, og han laver ballade  Han er 17 mrd. nu, så nu kan hun for alvor drille ham 

Jeg har gjort det, at jeg har taget nogle fridage med hende, hvor vi har sendt lillebror i vuggestue og far på arbejde - kun os 2 

du er ikke alene i den klub.

min søn på fire lige om hjørnet, han LIGESÅ dan.( river i håret)

synes også det er super hårdt 

Sidder lige og tænker om jeg havde perioder som det du beskriver, da min 2 ældste var på den alder.. Det tror jeg ik jeg havde. 

Men jeg har dage med min mindste på snart et år... Hold da op han kan blive tosset allerede!!!...

Jeg er på ingen måde perfekt og giver gerne en skideballe i ny og næ, men det jeg har gjort er at de ikke har fået så mange valg! Fx tøj, mad, osv.. Og konsekvens i forhold til at følge op på det jeg lover!.. 

Hvor er det egentlig rart at læse denne tråd. Min datter bliver snart 3 og er også sådan.. Synes jeg har prøvet alt. 

Nøj hvor er det bare hårdt. Fødte for 4 mdr. siden og synes dælme det kan være en udfordring fordi man ikke altid kan være der for den store og sådan... 

Jeg sidder også nogle gange når de er lagt i seng og sådan og føler mig som verdens dårligste mor fordi jeg ikke føler jeg gør det optimale. 

Jeg har købt lola Jensens bog. Følger nogle af tingene og meget af det virker. Jeg bruger den ikke 100 % men nogle gange bliver jeg bare så fustreret og aner ikke hvad jeg skal stille op og så er det meget godt at have en rettesnor...

Mit problem er også at min tålmodighed er så lille og jeg synes det er enormt provokerende når min datter bevidst ignorerer mig og bevidst er modsat.

men det jeg er begyndt at tænke på er at hun opfører sig pænt når hun er ude, så hun ved godt hvordan man opfører sig og derfor må jeg da gøre noget rigtigt!!!!